24. juni 2012

Sparsomt klaver på Tønder Festival 2012

Fornyelse af formen

Så er det tid for årets Tønder Festival. Den er præget af fornyelse. Det trykte program har stadig det samme format og størrelse, men det er mere blåligt. Når man læser det igennem, så vil man se, at i stedet for at der skal købes billetter til hver koncert, så er man gået over til det i Festival-Danmark gængse system med et enkeltdagsarmbånd til en enkelt dag og alledagesarmbånd til alle dage. Hallerne og Tønder Gymnasium er nedlagte som scener, men antallet af scener er ikke faldet, for der er på festivalpladsen udover de sædvanlige store telte lavet en friluftscene, et spejltelt og en P4-scene. Med andre ord: det er mere centreret på Festivalpladsen. Kun Kulturhuset ligger afsides, både Visemøllen og Sønderjydsk Museum ligger klods op ad pladsen.
Alt det kan man få detaljeret information om på festivalens hjemmeside. Her vil jeg bare skrive lidt om, hvad jeg synes om musikprogrammet.
Det er bestemt ikke dårligt, også præget af fornyelse uden at Tønder Festivalens folk-profil går tabt. Jeg er nok lidt ærgerlig over, at den festlige Gospel Morning søndag formiddag har ladet livet, det får så være.

Klavermusik

Som sædvanlig er der meget af det keltiske, med især Heidi Talbot Trio og Draw Slow som favoritter.
Man kan høre Dirk Powell og Cedric Watson med ægte Louisiana-musik, både kreolsk og Cajun.
Det var hvad der lige skulle nævnes i forbifarten her på en pianoblog, da jeg formoder pianister  også gerne vil høre andre instrumenter ind imellem. Hvis du er interesseret, så læs da mine anbefalinger på mundharpeblog og min guitarblog
Klaveret er ellers kun begrænset repræsenteret, da det mest er guitaren, der er rendt med populariteten i folkemusikken. Bluesfans kan  besøge Blueskaravanen, en sammensætning af nogle af Danmarks bedste bluesmusikere med amerikaneren Kenny Brown. Her skal nok komme noget pianoblues.
Som sædvanlig er der mange canadiere på grund af gode forbindelser til canadiske folk-festivaler,  mest opsigtsvækkende er nok Adam Cohen, som er søn af - kan du gætte? - Leonard Cohen, som er kendt for sin perfektionisme, der har gjort et gennembrud til lidt af et sejt træk. Det er heller ikke været lettere i kraft af skyggen fra hans berømte far. Som fan af hans far vil jeg ikke snyde mig selv for at høre, hvordan æblet er faldet i forhold til stammen, men jeg vil også være bevidst om, at den gode Adam skal have lov at stå for sig selv. Han skulle da med her, da han bruger klaveret en del. Arlo Guthrie kommer og skal med sine børn fejre sin far Woodys hundredårs jubilæum. Han spiller habilt klaver til nogle af sine ting.