17. juli 2012

Jonathan Siahan, et ungt lovende talent

Der var koncert i Tivolis koncertsal med den unge pianist Jonathan Siahaan, der er født i Danmark af indonesiske forældre. Han har allerede sejre og priser bag sig, men først i 2009 blev han optaget på konservatoriet, og nu fik man hørt ham give et meget varieret program, første del før pausen sat sammen i historisk kronologisk rækkefølge, så man kunne fornemme musikhistorien.
Først fire sonater af Dominico Scarlatti, som på hans tid var et stykke for klaver i en sats. De fire sonater blev så spillet med først en hurtig, så en langsom, så en danseagtig, så en hurtig, dermed kom det til at virke som fire satser i den wienerklassiske rækkefølge. Scarlattis musik er enkel og stram, de blev fremført så de fremstod sangbare og medrivende.
Oven på det fik vi to stykker af Brahms, et intermezzo og ballade, og selv hos en så klassisk orienteret romantiker som Brahms virker harmonierne tykke efter den enkle præ-klassicistiske Scarlatti. Også de blev fremført medrivende.
Denne første del sluttede med nyklassicisten Prokofiev, en af de få komponister i det 20. århundreder, der holdt klaverfanen højt i en tid, hvor antallet af kompositioner for instrumentet gik ned ad bakke. Her var skridtet taget fuldt ud, dog ikke med tolvtonemusikkens radikalitet, dissonanserne dominerer og der er mange krasse harmonier, som adskillige musiklyttere i første halvdel af århundredet stejlede over.
Efter pausen fik vi Liszts h-mol sonate som en dessert. Efter den musikhistoriske rejse i første del faldt man så ned på den kendte virtuos og hans tour de force i klaverets muligheder.
Siahaan udviste med dette forskelligartede program ikke bare store evner, men også at disse evner var yderst alsidige, han formår mange stilarter i det klassiske klaverspil. Må han snart komme igen.

7. juli 2012

Jazzfestivalen godt fra start

Så startede dette års jazzfestival i København i går, heldigvis med tørvejr trods meterologernes advarsler om skybrud.
Åbningen var så også rykket indendørs på Statens Museum for Kunst, så vi fik en åbningstale, hvor der blev udtrykt glæde over, at vi havde sikret åbningen mod vejrliget, og også en glæde over de mange arrangementer, der var i ugens løb.
Åbningskoncerten blev så givet af den amerikanske pianist Vijay Iyer og hans trio, der i jazzmagasinet Down Beat har vundet adskillige priser. De var et nyt bekendtskab for mig, så jeg tør ikke udtale mig om dem iøvrigt, men koncerten bestod i hvert fald af genuin fri improvisation på triobasis, hvor alle tre fik lov at udfolde sig. Her fik man bestemt en demonstration af, hvor klaveret er henne nu i dagens jazz.
Jeg indlod mig så på om aftenen at gå i Tivoli og høre Niels Lan Doky og hans trio med gæstemusikere give en fuldstændig opførelse af Miles Davis' mesterværk Kind of Blue. Koncerten indledte med en lille dokumentar på ti minutter, der blev vist på Plænens storskærm, hvor flere kendte jazzmusikere udtalte sig om, hvad den plade havde betydet for dem. Derefter kastede musikerne sig ud i at spille pladens numre fra ende til anden, hvor de både spillede de oprindelige Davis-musikeres soloer og lavede nogle af deres egne, det gjorde så også numrene ekstra lange, men det var så også det, der styrede uden om det rent museumsagtige, som det ellers kunne være endt i. Klaverelskere som mig havde stor glæde af, at hver gang Van Doky spillede en solo gik storskærmen i nærbillede på hans hænder, så man nøje kunne følge med i, hvordan han spillede sine soloer. Meget lærerigt og inspirerende.
Så det var alt i alt en god første dag på festivalen.

3. juli 2012

Klaver og ens egen sang


Klaveret er et glimrende instrument til ledsagelse af egen sang, lige så vel som til at ledsage andres sang, se indlæg om solosang, ingen tvivl om det. Det er derfor ikke uden grund, at det er  på en stærk andenplads blandt singer-songwritere efter guitaren. Nogle starter med klaveret netop med det formål at kunne akkompagnere egen sang, måske endda sange de selv har lavet. Desuden er det glimrende til fællessang.
Det siger sig selv, at der i klaverundervisning ikke kan gives sangundervisning, selvom der undervises i sangledsagelse af den simple grund, at man ikke kan nå det hele. Derfor handler dette indlæg heller ikke om sangteknik, det må læres andre steder, men lidt tips omkring klaver og sang skal lige gives.

Ikke den store sanger

Nogen er så heller ikke de store sangere og vil hellere bruge klaveret til at ledsage andres sang eller hygge sig med at spille instrumentalt - fair nok, men for at kunne ledsage andres sang er man nødt til at øve ved at synge med sit eget næb derhjemme - trøst dig, der er der jo ingen, der kan høre det, og ved undervisningen kan læreren synge, så du får fornemmelsen af, hvordan man ledsager andres sang. Husk: hold takten!

Begynderfasen

I begynderfasen kan det være svært, for man bruger meget tankeenergi på at koncentrere sig om de akkordskift, som er en helt ny færdighed, der ikke kendes fra andre færdigheder. Dertil kommer, at i de fleste sangbøger står akkordangivelserne kun over første vers, og så er du nødt til at regne dig frem til, hvor de er i resten af sangen.
Det er helt ok i starten bare at synge første vers af en sang for at få indøvet akkordskiftene. Med tiden vil ens øre  blive trænet i at høre, hvor akkorderne skal komme - jeg kan ikke give nogen mirakelkur, det er en træningssag. Prøv i små skridt at synge sangens anden vers, når du har fået styr på akkordernes forløb.
Den anden begyndervanskelighed kan være, at de første akkorder du har lært ligger enten for højt eller lavt til din stemme. Når jeg underviser i G-durs akkorder, har jeg ofte fået spørgsmålet, om jeg tror deltagerne på holdet er Johnny Cash. Det problem løser sig efterhånden som du lærer flere akkorder.
Ligger det for højt, så må du bare synge så godt du kan - som sagt, det er jo ikke sangundervisning, hvor sangen skal indlæres perfekt.

Fortsættere på klaveret

Længere fremme, når du er rutineret i at spille til din egen sang, så er det klogt at finde dit stemmeleje. Sæt ikke tonearten til en sang højere eller lavere end du formår at synge den, det kan medføre tab af sangstemmen, i værste fald permanent. Efterhånden vil du lære at transponere det til forskellige tonearter.
Sørg for at lære forskellige rytmer, forskellige brudte akkorder og andet, så dit klaverspil kommer til at lyde afvekslende. Uanset hvor godt du synger og evt. hvor gode dine egne sange er, så kan det blive trivielt at høre det samme akkompagnement til dem alle. Vælg forskellige anslag til sangene efter hvad der passer efter din smag.
I megen singer-songwritermsik er klaverspillet udviklet så langt, at det er blevet en selvstændig stemme ved siden af sangen. Det kræver så noget kunnen, men har du mod at prøve det, så gør det. Jeg må bare sige af egen erfaring, at det er farligt, man kan blive grebet af det for livstid.

2. juli 2012

Kan man skifte til andre instrumenter fa klaveret?

Et meget almindeligt spørgsmål er: kan man skifte til andre instrumenter, når man spiller klaver?

Tangentinstrumenter

Trækharmonika med klaviatur for højre hånd.
Klaverharmonika med klaviatur i højre hånd
Det kommer an på instrumentet, og der findes en stor gruppe instrumenter, hvor svaret helt uden videre er: ja! Denne store gruppe er instrumenter med klaviatur, for på alle disse instrumenter ligger tonerne præcis som på klaveret. I klassisk sammenhæng tænker man nok mest på orgel - kirkeorgel eller stueorgel - i rytmisk sammenhæng tænker man på alle de mangfoldige keyboardinstrumenter, som er på markedet, engang var det jo kun el-orgel. Jeg vil da også føje til, at hvis man vil spille harmonika, så kan man uden videre spille højrehånden på en klaverharmonika, her skal der så bare læres, hvordan basknapperne er placeret på venstre hånd.
Forskellen på klaveret og en stor del af de andre tangentinstrumenter er, at klaveret lyder forskelligt alt efter anslaget, mens de andre siger det samme uanset hvordan du trykker ned. Det kan kræve lidt tilvænning i starten, og mange keyboardspillere, der så spiller på ordinært klaver kan godt have en vis stivhed i anslaget. Det ændrer så ikke ved, at man har fået tonernes placering foræret ved at have lært det på klaveret.

Andre instrumenter.

Andre instrumenter må jeg sige, at her skal man lære tonernes placering på et nyt instrument. Der er så nye muskler, der skal optrænes med det nye instrument, og det går ikke uden videre fra en dag til en anden.
Du vil dog altid have fordelen, at du har lært noderne og vigtige musikbegreber på klaveret. Her har klaveret oven i købet den fordel, at det gælder til alle instrumenter. Hvis du nu spillede f. eks. fløjte, og så ville til at skifte til kontrabas, så skulle du til at lære f-nøglens nodesystem. På klaveret får du lært både g-nøgle og f-nøglesystemerne. Se Tonesystemet og nodeskriften.
På klaveret har man lært noget om basgang i venstre hånd, det kan man tage med til bas på andre basinsttrumenter, som kontrabas, tuba, fagot o. l.
Man har også lært noget om akkorder og harmonier, som man så ikke først skal til at lære, når man vil til at spille f. eks. guitar. Mange, der har spillet et melodiinstrument og så skifter til et akkordinstrument, forstår ikke meget af det med harmoni i starten. Se Harmonilæren.
Du har så også kendskab til at spille melodi, så du kender noderne til de ordinære melodiinstrumenter. Klaveret rummer det hele.

Slagtøj.

Xylofon med både stamtoner og afledte toner i klaverlignende system
Xylofon hvor øverste række svarer til sorte tangener, den nederste til hvide.
Ja, også med slagtøj af forskellig art har du jo den fordel, at du kender rytmelæren fra klaveret. Du ved hvordan musikken kører og adskillige gange slår du jo også rytmen med klaverets akkorder. Hvis det er i klassisk sammenhæng, at du vil spille slagtøj, så er det fint, at du har startet med klaver, for her bruges slagtsøjsspilleren også til at spille stavspil, instrumenter som xylofon, klokkespil, marimba o. l. Her vil du have meget let ved at finde tonerne, da stavene her er placeret i et system, der ligner klaverets fordeling af stamtoner og afledte toner, men på to grupper stave. Du skal så øve slagteknikken, den har du ikke fået med fra klaveret, men tonernes placering er ligefrem i forhold til klaver.

Med andre ord: musikkundskaben har du altid med dig fra klaveret.

1. juli 2012

Klaver og solosang


Jeg har tidligere haft et indlæg her om klaverledsagelse til fællessang. Hvad så med klaverledsagelse til solosang? Her har klaveret altid været et populært instrument, og selv om det i moderne musikformer er blevet overhalet af guitaren, så har det stadig en flot andenplads.

Klassisk klaver og sang

Helt tilbage i barokken var klaverets forløber cembaloet fast inventar, når der skulle spilles musik. Her blev sangen og instrumenterne ledsaget af cembaloet og viola da gamba - celloens forløber - i forening, der spillede efter et notationssystem, der blev kaldt basso continuo, det er lidt beslægtet med det moderne akkordbecifringssystem.
Da det moderne klaver blev opfundet midt i 1700-tallet, slog det snart igennem, og selv om symfoniorkestret holdt op med at bruge et klaviaturinstrument som ledsagelse, så fik klaveret en stærk plads som ledsageinstrument for melodiinstrumenter, når der blev komponeret soloværker for dem, og for sang.
Nogen tror, at den moderne ledsagelse af sang, hvor klaveret spiller akkorder rytmisk eller brudte akkorder, er en nymodens opfindelse, men det er det ikke. Vi har bare været vant til at høre viser foredraget af sangeren mens klaveret udover akkorderne spillede melodien unisont med sangeren i baggrunden, det er hvad man kan høre på gamle revyplader eller viseindspilninger, hvor klaveret er eneste ledsageinstrument. I de tidlige solosange indenfor klassisk musik spillede man også kun harmonierne bag sangeren. Forskellen er, at det var skrevet ud på noder, hvor man i nyere tid har brugt akkordangivelser, kaldet becifringstegn. Så ideen med klaveret, der spiller melodien bag solosangeren, er mere "nymodens."
Mest kendt inden for klassisk sang er nok hvad man kalder lieder, hvor en solosanger synger en sang ledsaget af klaveret. Mozart komponerede nogle stykker, de fleste af os kender godt hans Kom Maj du Søde Milde. Franz Schubert blev den store fornyer, hvor versene kunne skifte melodi eller variere melodien alt efter tekstens indhold, men også at klaveret fik en slags selvstændig stemme på ligefod og i med- og modspil til sangeren.
Et eksempel er hans sang om Forellen, hvor klaveret efterligner fiskens slåen med halen, melodien bliver mørk og dyster da fiskeren kaster sin krog ud og klaveret stiger i kraft med nogle dramatiske akkorder og laver til sidst en nedadgående bevægelse, da forellen er fanget.
Schubert fik efterfølgere i Schumann, Brahms - der så var mere konservativ i sin liedform - og Hugo Wolff, der førte lieden ind i det 20. århundrede med sine eksperimenter, der gav ham tilnavnet liedens Wagner. I det 20 århundrede er der også komponeret lieder, der bruger det samme tonesprog, som har karakteriseret dette århundredes kompositionsmusik i øvrigt.

Rytmisk klaver og sang

I den rytmiske musik har klaveret så også som sagt en stærk andenplads i forhold til guitaren. Nu er det så ikke så tit, at man her hører klaveret ledsage en sanger uden andre at instrumenter er tilstede, men det spiller altid harmonier, der ledsager sangen, som de gamle lieder, de bliver så ofte spillet efter gehør eller becifringstegn.
I den urbane del af bluesmusikken, som blev sunget meget på værtshusene, var sangen ofte ledsaget af klaver, man kan her høre de klassiske indspilninger med Bessie Smith og andre gamle bluesfolk. Den er så også fortsat i bluesmusikken, man kan bare tænke på Ray Charles. Det blev efterhånden fast inventar i jazzbandet og er fast bestanddel af rytmegruppen med sine akkorder sammen med kontrabas og trommer, det bruges så også til ledsagelse af solosangere. Det improviserer for det meste soloer mellem nogle af versene.
Trods guitarens fremmarch i halvtredsernes rock var der nogen, der holdt fast på klaveret, som Jerry Lee Lewis, Fats Domino og Little Richard. The Beatles elskede at bruge klaveret, vi kan bare tænke på klassikere som Let It Be, Martha My Dear, Penny Lane, You never give me your money og så Maybe I'm Amazed og Imagine fra henholdsvis Paul McCartney og John Lennons solokarrierer. Det sjove træk er her, at Paul foretrak at lave sange med gang i på klaveret, så følte han at han skubbede sangen af sted, så lavede han de stille sange med guitaren, som man sad afslappet med. John havde det omvendt, han følte med guitaren i hånd, at det var noget han sprang rundt med på scenen, klaveret satte han sig afslappet ved.
Singer-songwriterne har i udpræget grad brugt guitaren, men klaveret har - sagt endnu engang - en stærk andenplads. Vi kan bare nævne navne som satirikeren Tom Lehrer fra tresserne, senere fik vi Carole King, Elton John, Chi Coltrane, Carly Simon (som skifter mellem guitar og klaver), Randy Newmann, Tom Waits - det kunne snart blive en lang liste.

Klaverets fordele

Princippet i alle disse er, at klaveret ledsager sangen med harmonier, skrevet med becifring. Klaveret er også et godt ledsageinstrument, den skarpe konkurrence fra guitaren skyldes først og fremmest, at den er transportabel. Klaveret kan lave både en basgang og akkordledsagelse på en gang, og det kan lave soloer, forspil og mellemspil helt uden at afbryde akord- og basgangen. Dens basgang kan gå helt derned, hvor basinstrumenterne også befinder sig. Det kan lægge akkorderne efter sangerens stemme, så ledsagelsen bliver diskret. Det er bestemt ikke sært, at det har været et meget brugt instrument.