10. februar 2015

Planlagte klaverkurser på Saxo

Netop nu har Saxo, hvor jeg har fået udgivet nogle e-bøger, åbnet for at man kan udgive kurser on-line. Det har givet mig ideen til at lægge kurser op på denne platform. Foreløbig sidder jeg lige nu og har travlt med mit førstes guitarkursus, men til efteråret kan jeg måske få tid til at få et klaverkursus op at stå.

Hvorfor Saxo?

Der er flere gode grunde til det:
  • Det er teknisk muligt med flere hjælpemidler der i form af slides, video, lyd og håndteringen af filer er ikke så klodset.
  • Det er en platform som mange kender, om ikke andet så som on-lineboghandel.
  • De kurser, jeg selv har kigget på, er lette at håndtere og overskuelige.

Planlagte klaverkurser

I første omgang vil det være et begynderkursus, der ikke forudsætter forhåndskendskab, og hvor du lærer grundlæggende nodelæsning i både G-nøgle og F-nøgle ved hjælp af små melodier, desuden det grundlæggende om becifring, angivelsen af en akkord ved hjælp af et bogstav og evt. andre tegn.
Senere kan jeg måske lave noget videregående. Her tænker jeg især på blues og boogieklaver som en mulighed, måske et om jazzklaver. Alt det er fremtidsmusik.

Smid gerne en kommentar til dette indlæg, hvis du er interesseret.