Tonesystemet og nodeskriften

Læs et afsnit ad gangen og får dens indhold ind på lystavlen inden du går videre.
Vigtige udtryk er understreget første gang de nævnes.
Til sidst er der en lille intro til noderne - hvordan melodien skrives på de fem linier. Du skal ikke regne med, at du kommer til at spille klaver flydende efter noder ved at læse denne side. Det skal læres i små skridt. Dette er en introduktion.
Hvor længe tonerne skal holdes, det afhænger af nodernes udseende, her henviser jeg til Rytmelæren

Stamtonerne.

Vi skelner mellem stamtoner og afledte toner i det vestlige musiksystem. Tonenavne skrives med lille bogstav for at skelne det fra akkordbetegnelsen.
Grundlæggende for at forstå tonesystemet er navnene på stamtonerne:

a - h - c - d - e - f - g

Hvis du kan alfabetet, så er det nemt at huske, for det er de syv første bogstaver i alfabetet, bortset fra h. På grund af nogle skrivefejl den gang man brugte fjerpen, blev det til h fremfor b, bare ikke i engelsktalende lande, her kaldes den tone for b. Du skal også give højest prioritet til at lære dem, dels navnene, dels deres placeringer på klaviaturet, for de afledte toner skal nok komme som smør, når du kan stamtonerne.

Men der er da mere end 7 toner på de fleste instrumenter, især på pianoet?
Næste afsnit svarer på den indvending.

Oktaverne.

Dels er der de afledte toner mellem stamtonerne, dels begynder det forfra, når man når til enden - det kan sammenlignes med en trappeopgang: når man er kommet til en afsats, så starter man med et  første trin igen.
To toner med samme navn, der spilles samtidig, klinger godt sammen, så meget så det lyder som én tone, bare ekstra fyldig. Man siger, at der er en oktavs mellemrum mellem de to toner, og en "afsats" af toner kalder man også en oktav. Her er en enkelt oktav på klaveret:

Her ser du en opstilling med flere oktaver:

Klaveret er det eneste instrument, der har alle de oktaver, som vi råder over i vores vestlige musik.

Stamtonerne og de afledte toner

Stamtonerne svarer til de hvide tangenter på det, de sorte er de afledte toner.
Mellem hver af stamtonerne er der en afledt tone, undtagen mellem e-f og h-c. De to undtagelser er vigtige at huske, når du vil finde dem på guitaren.
De afledte toners navne er afledte af stamtonernes navne, så sættes der ved # for et -is bag tonenavnet, fis, cis, gis, ais, dis. Når der sættes ♭ for, så sættes der -es bagved, er tonenavnet en vokal, så bare et -s, altså, ces, des, ges, as, es.
Undtagelsen er b for H, den tone kaldes af en uransagelig grund B.
Her kan man se, at de afledte toner har to navne. Ulogisk, ja, men det må vi ofte leve med i musikken. Men måske kan du nu se, hvorfor du først og fremmest skal lære stamtonernes navne - navnene på de afledte kommer af sig selv, når du kender reglerne for navngivning af de afledte - med b som den skøre undtagelse.
Her ser du en oktav på klaveret med stamtonernes navne:

På musictheory.net/exercises er der en god øvelse til at lære dem. Sæt mærke i Keyboard Note Identification, under Would you like to customize your exercise? vælg Yes. Vælg så udelukkende stamtonerne i første omgang ved at sætte flueben ved dem og sørge for, at der ikke er flueben ved de afledte toner. Disse gemmer du til  senere. Klik så på Start exercise og når du se den røde bolle på en position på det tegnede gribebræt, så klik på tonenavnet nedenunder, den vil så melde rigtig eller forkert. Når du kan det perfekt, så sæt stamtonerne på. Er det svært, så sæt dem på en ad gangen.

Lidt til den, der er kommet videre.

At skrive dem på noder.

Som nævnt ovenfor, så er dette en introduktion til grundprincippet. Virkelig indlæring må finde sted i små skridt og daglig øvelse.

Stamtonerne

I nodeskriften starter det med en såkaldt G-nøgle.

G-nøglen yderst til venstre

Det er den, som man bruger til at notere hvad højrehånden skal spille på klaveret. Den snor sig omkring den anden linie fra neden af de fem linier, som nodeskriften består af og angiver, at det er tonen g. Sådan anbringer man stamtonerne på linierne og mellemrummene, i mellemrummet under f er så f, i mellemrummet over er a, på næste linie er.. hvad tror du?

Her ser du en oversigt over tonerne på linierne og mellemrummene i g-nøglesystemet:

Som du ser, så kan der også være en node over den øverste linie og under den nederste, og toner over og under det anbringes på eller mellem de såkaldte hjælpelinier, en lille kort linie over eller under de fem linier.

Den nøgle, som bruges til at notere venstrehånden med, kaldes en f-nøgle:

Dens to prikker er omkring den anden linie fra oven i tonesystemet og angiver, at det er f. Det er så ikke det samme f, som er angivet i g-nøglen foroven, men f'et en oktav under.
Princippet er det samme som i g-nøglesystemet: i mellemrummet over f kommer så g, så på øverste linie har vi a, i mellemrummet under f'et har vi e, på den midterste linie har vi... hvad tror du?

Her ser du en oversigt over tonerne på linierne og mellemrummene i f-nøglesystemet:

De afledte toner.

Men hvor er de afledte toner henne? De angives ved, at der foran tonen skrives et #, der hæver den en halv tone, hvilket på klaveret vil sige den sorte tangent til højre for tonen, det kaldes at der er kryds for. Eller også ved et ♭, der sænker den en halv tone, på klaveret den sorte tangent til venstre for tonen, så siger man, at der er b for.
Det kaldes fortegn. Ofte indledes et nodesystem med, at der vises disse tegn. De slynger sig så om en bestemt tone og angiver derved, at det gælder hele vejen igennem. Det kaldes et fast fortegn. Hvis der f. eks. er et #, der slynger sig om tonen F, så spilles der hele vejen igennem den afledte tone fis i stedet for stamtonen f.
Enkelte steder vil komponisten måske have, at der skal spilles et f, så sættes et opløsningstegn ♮ foran tonen, der gælder til næste taktstreg (den oddrette streg, se Rytmelæren). Det samme gælder, hvis der er et såkaldt løst fortegn, f. eks. bare et enkelt sted, hvor den afledte tone af f skal spilles, når der ikke er et fast fortegn for f.

Et enkelt vigtigt tegn mere: en dobbelt lodret streg til sidst i noderne betyder, at dette musikstykke er slut. De enkelt lodrette streger forklares i Rytmelæren.

Afledte toner i akkordnavn.

Afledte toner i akkordnavne skrives som regel med # bagved, altså, f. eks. F# eller b, f. eks. Hb. Det er ikke dem begynderen spiller de første to år, men videre fremme er det godt at lære dem.

Piano efter noder.

Vil du lære at spille klaver efter noder, så lær det lidt ad gangen, først med melodier uden fortegn, altså, uden afledte toner, så du lærer hvor stamtonerne er i første omgang. De afledte skal nok komme af sig selv. Lær i første omgang at spille højre hånd alene efter G-nøglen. Det næste bliver så venstre hånd efter f-nøglen, så skal de sættes sammen. Øv hver hånd for sig, når du lærer et nyt stykke.
Men nu skal jeg da lige vise, hvordan du lokaliserer tonerne på klaveret.
Nu er det meget brugt i brugsklaver, at man spiller efter becifring, akkordangivelsen med bogstaver og evt. tal over noderne, se Harmonilæren, men hvis man spiller det hele efter noder - både højre og venstre hånd - så bruger man et såkaldt dobbeltsystem, hvor to nodesystemer er bundet sammen af en streg klamme i starten og taktstreger, der går over begge systemer:

Den øverste er så højre hånd, den nederste venstre hånd.
På billedet af dette dobbeltsystem er vist en mellemlinie, som er første hjælpelinie foroven i f-nøglesystemet, det er også den første hjælpelinie forneden i g-nøglesystemet. I begge systemer er det den samme tone, c, og helt præcist, midter-c'et, det c som er lige præcist midt i klaviaturet på dit instrument. Nogle kalder det nøglehuls-c, fordi det på klaverer og flygler med lå, der kan lukkes over tangenterne er lige over nøglehullet.
Så på hjælpelinierne foroven i f-systemet og forneden i g-systemet er der overlap af toner.

Her ser du en oversigt over tonerne og noderne på klaveret:

Her er midter-c angivet med en fed "revne" til venstre på klaviaturet.
Nu har klaveret hele toneområdet. Når man går langt ned - til venstre på klaveret - så ville det blive nødvendigt at notere med mange hjælpelinier, og så ville det være ulæseligt, også for garvede nodelæsere. Derfor angiver man med et 8 og en stiplet linie under f-systemet, at noget skal spilles en oktav lavere end noteret.
Det samme gør sig gældende i g-systemet, hvis man går højt op - til højre på klaviaturet - så vil det også være lutter hjælpelinier foroven og derfor ulæseligt. Det løser man så tilsvarende med et 8 og stiplet linie over systemet, der angiver at det skal spilles en oktav højere end angivet.

Denne side er som sagt kun en introduktion til tonesystemet og nodeskriften, er der interesse for det vil jeg poste indlæg på bloggen, der gradvis lærer op i at spille efter noder.

Et godt link til nodelæren: Musikipedia - Nodelære