fredag

Overvejer du klaverundervisning?


Går du og overvejer undervisning i klaverspil? Forståeligt nok, for hvem af os kender ikke det, at det er svært at holde sig selv i nakken. Sådan kan det være, hvad enten du er begynder eller fortsætter, men især begyndere behøver ofte vejledning til det første seje træk. Men du behøver måske også hjælp for at komme videre, hvis du har spillet en tid. Du vil måske gerne prøve en ny genre.

Enetimer er det bedste, for de bliver tilpasset dig individuelt. Ulempen er prisen, men du får noget for pengene, hvis det er en god lærer.

Så er der den næstbedste mulighed, holdundervisning. Fordelen er det sociale samvær med andre af samme interesse. Samtlige oplysningsforbund har hold i klaverspil, og du vil sagtens kunne finde nogen i dit lokalområde. Det er billigere end enetimer, selv om det ikke er så billigt som det har været. Du vil ofte kunne lave en aftale med oplysningsforbundet om at dele betalingen over flere gange.

Selvstudium er ikke umulig, men det kræver selvdisciplin.

tirsdag

Jonathan Siahan, et ungt lovende talent

Der var koncert i Tivolis koncertsal med den unge pianist Jonathan Siahaan, der er født i Danmark af indonesiske forældre. Han har allerede sejre og priser bag sig, men først i 2009 blev han optaget på konservatoriet, og nu fik man hørt ham give et meget varieret program, første del før pausen sat sammen i historisk kronologisk rækkefølge, så man kunne fornemme musikhistorien.
Først fire sonater af Dominico Scarlatti, som på hans tid var et stykke for klaver i en sats. De fire sonater blev så spillet med først en hurtig, så en langsom, så en danseagtig, så en hurtig, dermed kom det til at virke som fire satser i den wienerklassiske rækkefølge. Scarlattis musik er enkel og stram, de blev fremført så de fremstod sangbare og medrivende.
Oven på det fik vi to stykker af Brahms, et intermezzo og ballade, og selv hos en så klassisk orienteret romantiker som Brahms virker harmonierne tykke efter den enkle præ-klassicistiske Scarlatti. Også de blev fremført medrivende.
Denne første del sluttede med nyklassicisten Prokofiev, en af de få komponister i det 20. århundreder, der holdt klaverfanen højt i en tid, hvor antallet af kompositioner for instrumentet gik ned ad bakke. Her var skridtet taget fuldt ud, dog ikke med tolvtonemusikkens radikalitet, dissonanserne dominerer og der er mange krasse harmonier, som adskillige musiklyttere i første halvdel af århundredet stejlede over.
Efter pausen fik vi Liszts h-mol sonate som en dessert. Efter den musikhistoriske rejse i første del faldt man så ned på den kendte virtuos og hans tour de force i klaverets muligheder.
Siahaan udviste med dette forskelligartede program ikke bare store evner, men også at disse evner var yderst alsidige, han formår mange stilarter i det klassiske klaverspil. Må han snart komme igen.

lørdag

Jazzfestivalen godt fra start

Så startede dette års jazzfestival i København i går, heldigvis med tørvejr trods meterologernes advarsler om skybrud.
Åbningen var så også rykket indendørs på Statens Museum for Kunst, så vi fik en åbningstale, hvor der blev udtrykt glæde over, at vi havde sikret åbningen mod vejrliget, og også en glæde over de mange arrangementer, der var i ugens løb.
Åbningskoncerten blev så givet af den amerikanske pianist Vijay Iyer og hans trio, der i jazzmagasinet Down Beat har vundet adskillige priser. De var et nyt bekendtskab for mig, så jeg tør ikke udtale mig om dem iøvrigt, men koncerten bestod i hvert fald af genuin fri improvisation på triobasis, hvor alle tre fik lov at udfolde sig. Her fik man bestemt en demonstration af, hvor klaveret er henne nu i dagens jazz.
Jeg indlod mig så på om aftenen at gå i Tivoli og høre Niels Lan Doky og hans trio med gæstemusikere give en fuldstændig opførelse af Miles Davis' mesterværk Kind of Blue. Koncerten indledte med en lille dokumentar på ti minutter, der blev vist på Plænens storskærm, hvor flere kendte jazzmusikere udtalte sig om, hvad den plade havde betydet for dem. Derefter kastede musikerne sig ud i at spille pladens numre fra ende til anden, hvor de både spillede de oprindelige Davis-musikeres soloer og lavede nogle af deres egne, det gjorde så også numrene ekstra lange, men det var så også det, der styrede uden om det rent museumsagtige, som det ellers kunne være endt i. Klaverelskere som mig havde stor glæde af, at hver gang Van Doky spillede en solo gik storskærmen i nærbillede på hans hænder, så man nøje kunne følge med i, hvordan han spillede sine soloer. Meget lærerigt og inspirerende.
Så det var alt i alt en god første dag på festivalen.

tirsdag

Klaver og ens egen sang


Klaveret er et glimrende instrument til ledsagelse af egen sang, lige så vel som til at ledsage andres sang, se indlæg om solosang, ingen tvivl om det. Det er derfor ikke uden grund, at det er  på en stærk andenplads blandt singer-songwritere efter guitaren. Nogle starter med klaveret netop med det formål at kunne akkompagnere egen sang, måske endda sange de selv har lavet. Desuden er det glimrende til fællessang.
Det siger sig selv, at der i klaverundervisning ikke kan gives sangundervisning, selvom der undervises i sangledsagelse af den simple grund, at man ikke kan nå det hele. Derfor handler dette indlæg heller ikke om sangteknik, det må læres andre steder, men lidt tips omkring klaver og sang skal lige gives.

Ikke den store sanger

Nogen er så heller ikke de store sangere og vil hellere bruge klaveret til at ledsage andres sang eller hygge sig med at spille instrumentalt - fair nok, men for at kunne ledsage andres sang er man nødt til at øve ved at synge med sit eget næb derhjemme - trøst dig, der er der jo ingen, der kan høre det, og ved undervisningen kan læreren synge, så du får fornemmelsen af, hvordan man ledsager andres sang. Husk: hold takten!

Begynderfasen

I begynderfasen kan det være svært, for man bruger meget tankeenergi på at koncentrere sig om de akkordskift, som er en helt ny færdighed, der ikke kendes fra andre færdigheder. Dertil kommer, at i de fleste sangbøger står akkordangivelserne kun over første vers, og så er du nødt til at regne dig frem til, hvor de er i resten af sangen.
Det er helt ok i starten bare at synge første vers af en sang for at få indøvet akkordskiftene. Med tiden vil ens øre  blive trænet i at høre, hvor akkorderne skal komme - jeg kan ikke give nogen mirakelkur, det er en træningssag. Prøv i små skridt at synge sangens anden vers, når du har fået styr på akkordernes forløb.
Den anden begyndervanskelighed kan være, at de første akkorder du har lært ligger enten for højt eller lavt til din stemme. Når jeg underviser i G-durs akkorder, har jeg ofte fået spørgsmålet, om jeg tror deltagerne på holdet er Johnny Cash. Det problem løser sig efterhånden som du lærer flere akkorder.
Ligger det for højt, så må du bare synge så godt du kan - som sagt, det er jo ikke sangundervisning, hvor sangen skal indlæres perfekt.

Fortsættere på klaveret

Længere fremme, når du er rutineret i at spille til din egen sang, så er det klogt at finde dit stemmeleje. Sæt ikke tonearten til en sang højere eller lavere end du formår at synge den, det kan medføre tab af sangstemmen, i værste fald permanent. Efterhånden vil du lære at transponere det til forskellige tonearter.
Sørg for at lære forskellige rytmer, forskellige brudte akkorder og andet, så dit klaverspil kommer til at lyde afvekslende. Uanset hvor godt du synger og evt. hvor gode dine egne sange er, så kan det blive trivielt at høre det samme akkompagnement til dem alle. Vælg forskellige anslag til sangene efter hvad der passer efter din smag.
I megen singer-songwritermsik er klaverspillet udviklet så langt, at det er blevet en selvstændig stemme ved siden af sangen. Det kræver så noget kunnen, men har du mod at prøve det, så gør det. Jeg må bare sige af egen erfaring, at det er farligt, man kan blive grebet af det for livstid.

mandag

Kan man skifte til andre instrumenter fa klaveret?

Et meget almindeligt spørgsmål er: kan man skifte til andre instrumenter, når man spiller klaver?

Tangentinstrumenter

Trækharmonika med klaviatur for højre hånd.
Klaverharmonika med klaviatur i højre hånd
Det kommer an på instrumentet, og der findes en stor gruppe instrumenter, hvor svaret helt uden videre er: ja! Denne store gruppe er instrumenter med klaviatur, for på alle disse instrumenter ligger tonerne præcis som på klaveret. I klassisk sammenhæng tænker man nok mest på orgel - kirkeorgel eller stueorgel - i rytmisk sammenhæng tænker man på alle de mangfoldige keyboardinstrumenter, som er på markedet, engang var det jo kun el-orgel. Jeg vil da også føje til, at hvis man vil spille harmonika, så kan man uden videre spille højrehånden på en klaverharmonika, her skal der så bare læres, hvordan basknapperne er placeret på venstre hånd.
Forskellen på klaveret og en stor del af de andre tangentinstrumenter er, at klaveret lyder forskelligt alt efter anslaget, mens de andre siger det samme uanset hvordan du trykker ned. Det kan kræve lidt tilvænning i starten, og mange keyboardspillere, der så spiller på ordinært klaver kan godt have en vis stivhed i anslaget. Det ændrer så ikke ved, at man har fået tonernes placering foræret ved at have lært det på klaveret.

Andre instrumenter.

Andre instrumenter må jeg sige, at her skal man lære tonernes placering på et nyt instrument. Der er så nye muskler, der skal optrænes med det nye instrument, og det går ikke uden videre fra en dag til en anden.
Du vil dog altid have fordelen, at du har lært noderne og vigtige musikbegreber på klaveret. Her har klaveret oven i købet den fordel, at det gælder til alle instrumenter. Hvis du nu spillede f. eks. fløjte, og så ville til at skifte til kontrabas, så skulle du til at lære f-nøglens nodesystem. På klaveret får du lært både g-nøgle og f-nøglesystemerne. Se Tonesystemet og nodeskriften.
På klaveret har man lært noget om basgang i venstre hånd, det kan man tage med til bas på andre basinsttrumenter, som kontrabas, tuba, fagot o. l.
Man har også lært noget om akkorder og harmonier, som man så ikke først skal til at lære, når man vil til at spille f. eks. guitar. Mange, der har spillet et melodiinstrument og så skifter til et akkordinstrument, forstår ikke meget af det med harmoni i starten. Se Harmonilæren.
Du har så også kendskab til at spille melodi, så du kender noderne til de ordinære melodiinstrumenter. Klaveret rummer det hele.

Slagtøj.

Xylofon med både stamtoner og afledte toner i klaverlignende system
Xylofon hvor øverste række svarer til sorte tangener, den nederste til hvide.
Ja, også med slagtøj af forskellig art har du jo den fordel, at du kender rytmelæren fra klaveret. Du ved hvordan musikken kører og adskillige gange slår du jo også rytmen med klaverets akkorder. Hvis det er i klassisk sammenhæng, at du vil spille slagtøj, så er det fint, at du har startet med klaver, for her bruges slagtsøjsspilleren også til at spille stavspil, instrumenter som xylofon, klokkespil, marimba o. l. Her vil du have meget let ved at finde tonerne, da stavene her er placeret i et system, der ligner klaverets fordeling af stamtoner og afledte toner, men på to grupper stave. Du skal så øve slagteknikken, den har du ikke fået med fra klaveret, men tonernes placering er ligefrem i forhold til klaver.

Med andre ord: musikkundskaben har du altid med dig fra klaveret.

søndag

Klaver og solosang


Jeg har tidligere haft et indlæg her om klaverledsagelse til fællessang. Hvad så med klaverledsagelse til solosang? Her har klaveret altid været et populært instrument, og selv om det i moderne musikformer er blevet overhalet af guitaren, så har det stadig en flot andenplads.

Klassisk klaver og sang

Helt tilbage i barokken var klaverets forløber cembaloet fast inventar, når der skulle spilles musik. Her blev sangen og instrumenterne ledsaget af cembaloet og viola da gamba - celloens forløber - i forening, der spillede efter et notationssystem, der blev kaldt basso continuo, det er lidt beslægtet med det moderne akkordbecifringssystem.
Da det moderne klaver blev opfundet midt i 1700-tallet, slog det snart igennem, og selv om symfoniorkestret holdt op med at bruge et klaviaturinstrument som ledsagelse, så fik klaveret en stærk plads som ledsageinstrument for melodiinstrumenter, når der blev komponeret soloværker for dem, og for sang.
Nogen tror, at den moderne ledsagelse af sang, hvor klaveret spiller akkorder rytmisk eller brudte akkorder, er en nymodens opfindelse, men det er det ikke. Vi har bare været vant til at høre viser foredraget af sangeren mens klaveret udover akkorderne spillede melodien unisont med sangeren i baggrunden, det er hvad man kan høre på gamle revyplader eller viseindspilninger, hvor klaveret er eneste ledsageinstrument. I de tidlige solosange indenfor klassisk musik spillede man også kun harmonierne bag sangeren. Forskellen er, at det var skrevet ud på noder, hvor man i nyere tid har brugt akkordangivelser, kaldet becifringstegn. Så ideen med klaveret, der spiller melodien bag solosangeren, er mere "nymodens."
Mest kendt inden for klassisk sang er nok hvad man kalder lieder, hvor en solosanger synger en sang ledsaget af klaveret. Mozart komponerede nogle stykker, de fleste af os kender godt hans Kom Maj du Søde Milde. Franz Schubert blev den store fornyer, hvor versene kunne skifte melodi eller variere melodien alt efter tekstens indhold, men også at klaveret fik en slags selvstændig stemme på ligefod og i med- og modspil til sangeren.
Et eksempel er hans sang om Forellen, hvor klaveret efterligner fiskens slåen med halen, melodien bliver mørk og dyster da fiskeren kaster sin krog ud og klaveret stiger i kraft med nogle dramatiske akkorder og laver til sidst en nedadgående bevægelse, da forellen er fanget.
Schubert fik efterfølgere i Schumann, Brahms - der så var mere konservativ i sin liedform - og Hugo Wolff, der førte lieden ind i det 20. århundrede med sine eksperimenter, der gav ham tilnavnet liedens Wagner. I det 20 århundrede er der også komponeret lieder, der bruger det samme tonesprog, som har karakteriseret dette århundredes kompositionsmusik i øvrigt.

Rytmisk klaver og sang

I den rytmiske musik har klaveret så også som sagt en stærk andenplads i forhold til guitaren. Nu er det så ikke så tit, at man her hører klaveret ledsage en sanger uden andre at instrumenter er tilstede, men det spiller altid harmonier, der ledsager sangen, som de gamle lieder, de bliver så ofte spillet efter gehør eller becifringstegn.
I den urbane del af bluesmusikken, som blev sunget meget på værtshusene, var sangen ofte ledsaget af klaver, man kan her høre de klassiske indspilninger med Bessie Smith og andre gamle bluesfolk. Den er så også fortsat i bluesmusikken, man kan bare tænke på Ray Charles. Det blev efterhånden fast inventar i jazzbandet og er fast bestanddel af rytmegruppen med sine akkorder sammen med kontrabas og trommer, det bruges så også til ledsagelse af solosangere. Det improviserer for det meste soloer mellem nogle af versene.
Trods guitarens fremmarch i halvtredsernes rock var der nogen, der holdt fast på klaveret, som Jerry Lee Lewis, Fats Domino og Little Richard. The Beatles elskede at bruge klaveret, vi kan bare tænke på klassikere som Let It Be, Martha My Dear, Penny Lane, You never give me your money og så Maybe I'm Amazed og Imagine fra henholdsvis Paul McCartney og John Lennons solokarrierer. Det sjove træk er her, at Paul foretrak at lave sange med gang i på klaveret, så følte han at han skubbede sangen af sted, så lavede han de stille sange med guitaren, som man sad afslappet med. John havde det omvendt, han følte med guitaren i hånd, at det var noget han sprang rundt med på scenen, klaveret satte han sig afslappet ved.
Singer-songwriterne har i udpræget grad brugt guitaren, men klaveret har - sagt endnu engang - en stærk andenplads. Vi kan bare nævne navne som satirikeren Tom Lehrer fra tresserne, senere fik vi Carole King, Elton John, Chi Coltrane, Carly Simon (som skifter mellem guitar og klaver), Randy Newmann, Tom Waits - det kunne snart blive en lang liste.

Klaverets fordele

Princippet i alle disse er, at klaveret ledsager sangen med harmonier, skrevet med becifring. Klaveret er også et godt ledsageinstrument, den skarpe konkurrence fra guitaren skyldes først og fremmest, at den er transportabel. Klaveret kan lave både en basgang og akkordledsagelse på en gang, og det kan lave soloer, forspil og mellemspil helt uden at afbryde akord- og basgangen. Dens basgang kan gå helt derned, hvor basinstrumenterne også befinder sig. Det kan lægge akkorderne efter sangerens stemme, så ledsagelsen bliver diskret. Det er bestemt ikke sært, at det har været et meget brugt instrument.

lørdag

Find en afslappet stilling til at spille klaver


Det er vigtigt at sidde afslappet, når du skal spille. I starten sidder du sikkert og spænder - det gør vi, når vi skal udføre noget uvant. Det gør bare det uvante sværere end det behøver at være, så sørg for at tjekke, at du virkelig sidder i en god stilling.

Tjek godt efter, om du ikke sidder for højt eller for lavt. Dine underarme skal være helt vandrette i forhold til klaviaturet, så bliver dine håndled mest afslappede og dermed spiller du bedst. Hvis de skråner nedad, så sidder du for lavt. Skråner de opad, så sidder du for højt. Find en stol, der passer til din højde, eller, hvis det er en indstillelig klaverstol, så tilpas den din højde.
Så må du heller ikke sidde for langt væk eller for tæt på. Underarm og overarm skal være vinkelrette i forhold til hinanden, sidder du for langt fra, så bliver vinklen mere lige, så skal du sidde og række langt ud efter klaviaturet, det hæmmer spillefriheden for hænderne. Sidder du for tæt på, så presses over- og underarm sammen, også det hæmmer hændernes bevægelsesfrihed.

Tjek så:
  • Bider du tænderne sammen? Lad kæben hænge afslappet.
  • Er dine skuldre løftet? Sænk dem.
  • Er din ryg lige? Hvis ikke, så ret den.
  • Er nogle af dine muskler spændte? Lad dem slappe af.
Kort og godt: slap af så meget som muligt! Brug kun de nødvendige muskler.

fredag

Fællessang og klaver


Klaver har været er og er stadig en af de foretrukne instrumenter til fællessang. Alle steder, hvor man synger sammen, har et klaver stående af den ene eller anden type, efter lokalets størrelse og stedets budget. Det er ikke ligefrem et transportabelt instrument, så det må siges at være en nødvendighed. I kirken har man så mest brugt orglet de seneste tre århundreder, men det er stadigvæk et instrument med klaviatur.

Den traditionelle metode

Den traditionelle måde at ledsage fællessang på har været med en nodebog, der var tilknyttet sangbogen, som Den Danske Koralbog til Salmebogen, Højskolesangbogens Melodibog til Højskolesangbogen, Melodisamling til De Unges Sangbog og så fremdeles.
Her er melodien skrevet for klaver, evt. orgel, med harmonier og bas skrevet ud på noder i det for klaveret traditionelle dobbeltnodesystem med g-nøgle og f-nøgle, se Tonesystemet og nodeskriften. Melodien klinger på arrangementets højeste toner, klaveret får her en lignende funktion som en forsanger, den der holder melodien for den syngende forsamling. Samtidig ledsager det med harmonier, som gængs fællessang ikke har i sig selv.
Dette at klaveret spiller melodien bag sangen har også været tradition ved solosang her i Danmark, man kan bare høre gamle revyplader, hvor kunstneren ledsages af klaver og man kan høre det spille melodien bagved sangen.
Denne traditionelle ledsagelse til fællessang kan en ren nodespiller i den klassiske klavertradition klare helt uden besvær, som regel er arrangementerne i melodibogen ikke sværere end det kan klares efter at have spillet to-tre år, se Klassisk contra rytmisk klaver.

Den moderne metode

Den traditionelle måde at ledsage fællessang på er sejlivet, den var også i lang tid enerådende. Efterhånden som flere og flere pianister er oplært i den rytmiske tradition eller det dermed beslægtede brugsklaver, så spiller de melodien efter en enkeltnode med melodien, der har akkordangivelser ovenover. De laver selv deres arrangement efter disse akkordangivelser.
Principielt er det stadigvæk det samme: klaveret spiller melodien og føjer harmonier til, der føjes bare harmonier til efter bogstavtegnene i stedet for noder. Den kræver så, at pianisten mestrer harmonierne og deres sammensætning. Til gengæld er det ofte lettere at transponere ned eller op, hvis den noterede toneart er for høj eller lav for forsamlingens stemmer. En rigtig dygtig brugspianist kan spille melodien efter gehør.
Det er først de senere årtier, at det er blevet almindeligt. Spil efter becifringstegn, som akkordangivelser med bogstaver kaldes, blev der meget vrænget af som "snyderi," det blev omkring besættelsen forbundet med den "primitive niggermusik," som man nedladende kaldte jazzen og derfor forkastet. Den gammeldags musikpædagogik ophøjede noder som den eneste rigtige måde at notere musik på. Den holdning er heldigvis på retur, selv om jeg så kan tale meget varmt for det praktiske i at kunne noder.

Ren akkordspil

At ledsage fællessang ved bare at slå akkorder og basgang er ikke så udbredt ved klaverledsagelse, det har været mere brugt på især guitaren. Det kan være en forklaring på, hvorfor mange siger, at de ikke kan finde ud af at synge til guitarledsagelse: der er ingen melodi. Ledsagelse med kun akkorder og basgang har været og er mere almindeligt ved solosang

torsdag

Klassisk contra rytmisk klaver

De to musiktraditioner

Der har efterhånden i vores vestlige musiktradition dannet sig to retninger, den klassiske og den rytmiske. Det har også sat sit præg på pianotraditionen, så vi har det klassiske og det rytmiske klaverspil.
Den klassiske er så kompositionsmusik, der i større eller mindre grad har rødder i middelalderens kirkesang. Den rytmiske har rødder i den musik, som de farvede slaver tog med sig fra Afrika til Den Ny Verden og fusionerede med europæernes musik. Der vil komme indlæg, der behandler to traditioner nærmere.
Det er et spørgsmål, hvor stor forskellen er på de to traditioner. Klaverteknisk er forskellen principielt ikke så stor. Man anslår jo klaveret på samme måde og bruger de samme fingersætninger. Der er dog tendens til blandt jazzpianister at lave fingersætningen lidt anderledes end i den klassiske tradition, men det er ikke noget alle rytmiske musikudøvere nødvendigvis er bundet af, og forskellen er også meget lille. Det er ikke som f. eks. guitaren, hvor man bruger forskellig slags guitar til de to traditioner og tilmed forskellig anslagsteknik. Klaveret er jo ens i de to retninger og anslås på samme måde.
Dog vil jeg ikke benægte, at der er en vis forskel. Ikke så meget, at anslaget er kraftigere i rytmisk klaver, for det er ikke helt rigtigt. Den klassiske musik har sine kraftige musikstykker, og rytmisk musik har sine bløde sange, hvor klaveret slås blødt.

Klassisk klaver

Det klassiske klaver spilles så godt som udelukkende efter noder. Her spiller man efter dobbeltnodesystemet med g-nøglen og f-nøglen til henholdsvis højre og venstre hånd, se siden om nodeskriften. Det skal holdes slavisk, alligevel er der så plads til fortolkninger omkring anslagsstyrke, dynamik o. l.
Klaveret blev aldrig en del af symfoniorkestret, men har så alligevel en stor plads i den klassiske musik som soloinstrument og i kammermusik, da det er næsten enerådende som ledsageinstrument ved sang og solostykker for melodiinstrumenter. Alt foregår her efter noder, og komponistens anvisninger skal holdes.
Det forklarer, hvorfor en, der har spillet klaver i flere år og kan spille Mozart og sværere ting, ikke altid kan spille fødselsdagssangen, når der skal fejres en fødselsdag. Han har muligvis aldrig lært den eller andre festsange. Hvis den helt igennem klassisk skolede pianist skal lære sådanne ting, så bliver det efter en nodebog med både højre og venstre hånds noder skrevet ud, se Klaver og fællessang

Rytmisk klaver

I de rytmiske genrer improviseres der meget. Det betyder ikke, at der ikke læres nogle melodier og det vil ofte ske efter noder, men en melodi læres efter et enkeltnodesystem noteret i g-nøglen. Dette enkeltnodesystem har så harmonien eller akkorden noteret ovenover med et bogstav efterfulgt af tegn, det kalder man becifring, se side om harmonilære. Ud fra den becifring sætter pianisten harmonien sammen med melodien, spiller kun akkorder når andre instrumenter eller en sanger fremfører melodien og improviserer så, når det er hans tur.
En rytmisk pianist vil godt, om han er en trænet gehørspiller, uden videre kunne spille til festsangene, han skal bare styre nogle af sine rytmemanerer. Det rytmiske klaver er også i dag meget brugt til solosang
Hvad man kalder brugsklaver ligger i princippet op ad den rytmiske tradition. Det er hyggepianisten i baren, der underholder med populære melodier. De lærer dem ofte på samme måde som den rytmiske pianist, men de improviserer næsten aldrig.

Ingen af de to traditioner er dårligere end den anden, og det er gavnligt for den rytmiske pianist at kunne spille både g og f-nøgle, ind imellem endda nødvendigt Det kan være godt for den klassiske at kunne spille nogle melodier efter gehør.
Uanset hvilken retning man vil gå, så starter man på samme måde på klaveret, se indlæg om fremgangsmåde for begyndere. Senere kan der så blive en vis forskel på, hvad man lærer.

onsdag

Hvad kan gå galt når man starter på klaveret?


Jeg har på spørgsmålet om hvornår man kan spille - Oftest stillede spørgsmål -  brugt et billede fra flyvningen. I den forbindelse skriver jeg, at hvis man går til undervisning, så er første gang at sammenligne med klargøring og eftersyn af flyet, anden gang kører man ud af startbanen, først tredje gang letter man fra jorden.
Så har jeg tænkt på, at de fleste flyveulykker sker under start (og landing, men det er irrelevant i denne her forbindelse). Mon det også passer, når vi skal have vores indlæring af et musikinstrument op at flyve?
Mine erfaringer siger ja, og nu vil jeg så prøve at skitsere, hvad der kan gå galt - ikke for at tage modet fra dig, der skal til at starte, men for at du skal være opmærksom på faldgruberne.

Klaveret og dig selv skal klargøres.

Naturligvis skal klaveret  være i orden inden start - det har jeg skrevet nogle indlæg om, som jeg vil anbefale dig at læse, hvis du står foran at begynde (Køb af klaver Har du et klaver?). Et dårligt klaver kan tage lysten fra enhver, selv den mest ivrige.

Har du et klaver der fungerer, så er det dig, der skal klargøres første gang.
Først og fremmest må du væbne dig med tålmodighed, og det fremgår vel også af indledningen. Det fører til det næste råd: lær lidt ad gangen, i små bidder - og få hver bid lært godt. Du bliver hverken Vilhelm Kempff eller Keith Jarret på et år. Prøver du at lære det hele på en gang, så ender du stensikkert med at lære ingenting.
Du må også afse øvetid hver dag. I starten skal det være lidt, da det er uvante bevægelser du skal til at udføre, men hver dag. Du kan godt tabe en dag uden der sker noget, men lad det ikke være mange dage i træk.
Har du ikke tid til det? Prøv at tænke igennem hvad du laver i løbet af en almindelig dag - det kommer naturligvis ikke mig ved, men gør det for dig selv. Hvornår sidder du bare og ser noget på flimmeren, som du ikke rigtig gider? Er der nogle andre ting, du bare sidder og bruger tid på, som kunne undværes? Tænk over det og sørg for at få den daglige øvetid.
Men så i starten, så få virkelig en god vane med en ordentlig siddestilling - det er vigtigt at du ikke spænder unødigt. Sørg for, at dine fingre går lodret ned på tangenterne.

Vigtigt at få lært fra start.

Fremfor alt: få følgende ting ind og sidde på lystavlen:
  1. Stamtonernes placering på de hvide tangenter.
  2. Taktarterne.
  3. Sørg for at få de første grundbegreber, f. eks. tonernes navne  og deres placering på nodelinierne (det kommer an på, hvad din underviser lærer dig først), ind på lystavlen.
Punkt 2 kan du finde på siden om Rytmelæren, punkt 1 og 3 er behandlet på siden om tonesystemet, brug den som opslagsside
Disse ting vil jeg anbefale, at du læser på dagligt i starten som du gjorde med lektier, som skulle indlæres. Sidder de ikke på lystavlen, så kan du snart komme til at løbe sur i det.
Der vil være mange begreber, som er helt nye. Har du spillet et instrument før, så kender du en hel del af dem. Min erfaring har vist, at netop dem, hvor det er tilfældet, går helt i baglås, når der så kommer noget nyt, som de aldrig havde hørt om før på deres tidligere instrument, så giver de op, fordi de ikke fatter det. Stir dig ikke blind på det, som du ikke forstår - også musikforståelse kommer gradvis hen ad vejen, og i starten må vi oftest bare godtage, at det er som det er - hvorfor det er sådan, det må komme med tiden.
Også dem, der starter på klaveret som første instrument, kan stirre sig blinde på, hvad de ikke forstår. Tænk sådan: hvad du ikke fatter i dag, fatter du måske næste år. Sørg for i starten at få det ovenstående på listen ind på lystavlen, det er det vigtigste i denne omgang.

Videre frem

Det er vigtigt, at du lærer at holde takten. Alle andre fejl kan du lave i en sammenspilssituation uden at det vælter - men takten skal holdes.
Skriv aldrig tonenavnene over de noder, som du lærer efter for at kunne det. Du får aldrig nodernes betydning ind på lystavlen på den måde.
Fremfor alt: hold fast ved den daglige øvning, ellers bliver du stående på et sted. Det gælder også hvis du går til undervisning på aftenskolen og der kommer en lang sommerpause. Du kan være helt sikker på en ting: hvis hele sommeren går uden en eneste dag med øvning, så hiver du bundproppen ud af hukommelsen og fingrene mister den tilvænning de havde opnået i løbet af sæsonen. Så må du begynde forfra, og det er ærgerligt. Jeg har selv flere gange oplevet, at det er gået galt for nogen på den måde.

Håber dette kan være en hjælp, når du starter.

tirsdag

Hold takten! Også på klaveret.


Jeg har lavet en side her, kaldet Rytmelæren den indfører så i det elementære omkring takt og rytme. Det er en side til at slå op i, når der kommer nogle indlæg her, der giver tips, så du forstår hvad jeg mener, når jeg nævner visse begreber.

En ting, som mange har svært ved, er at finde ud af det med takten. Det bliver ofte sagt ved sammenspil: hold takten! Ja, det er meget vigtigt, for ellers falder bandets musik fra hinanden. Det er også vigtigt ved solospil, ellers bliver musikken ukendelig. Ved sammenspil er der en, der tæller for, som Paul McCartney gør i starten af Beatles-hittet I Saw Her Standing There. I dag er det blevet almindeligt, at trommeslageren slår takten for med trommestikkerne. Det angiver det tempo der skal holdes. I visse genrer er der instrumenter, der slår takten, som bassen i et jazzband.

Spiller du alene, må du have takten for dit indre øre, tæl inden i dig selv. Er der passager i noget du spiller, som du har svært ved så du sænker tempoet, så spil hele musikstykket så langsomt, at det er flydende i ensartet tempo hele vejen og du ikke gør ophold. Spiller du hele stykket igennem, så sænk tempoet - og øv det vanskelige om og om igen.

Gammeldags metronomer der slår takten
Metronom
Har du vanskeligt ved takten? Også viderekomne kan have svært ved det, når de skal lære noget med komplicerede rytmer. Spil efter en såkaldt metronom, et lille "ur" der slår takten i et tempo, som brugeren indstiller den til. Følg den nøje, er dert steder du ikke kan følge med, så sænk dens tempo. At øve med den kan være en stor hjælp. De kan købes i de fleste musikforretninger, men de findes også i softwareudgaver, TempoPerfect er ganske udmærket.

Er det for kedeligt at spille til den tikken? Så kan du overveje at prøve Band-in-a-box, som spiller ligesom et band i mange forskellige stilarter efter dit valg. Du taster akkorderne ind og vælger stilen - og så har du et virtuelt band. Det er nok sjovere end metronomen, men det koster noget. Du kan hente en gratis demo-version fra programmets hjemmeside, den kan så ikke gemme filer.

Men husk det nu: hold altid takten!

mandag

Fremgangsmåde for klaverbegyndere

Lær lidt ad gangen

Når du skal starte med at spille klaver, så er det den gyldne regel som med alt andet man lærer: Lær lidt ad gangen og brug det meget. Den, der vil lære det hele på en gang, kommer ingen vegne, den der lærer lidt ad gangen lærer - paradoksalt sagt - hurtigt.
Når man er kommet til at kunne spille med begge hænder på klaveret, så er det et godt råd, når man lærer et nyt stykke, at man øver hver hånd for sig i starten.
Sådan er det også når man starter på klaver, man lærer hver hånd for sig. Så er der det gode ved klaveret, at højre hånd alene giver musikalsk mening, det vil trods alt være genkendeligt som en melodi.

Start med at lære højre hånd

Start i hvert fald med at lære at spille med højrehånden, så du får lært G-nøglens noder (se Tonesystemet og nodeskriften) og deres placering på klaveret, og din højre hånd bliver øvet i at spille på klaviaturet.
I denne fase er du i samme situation som dem, der spiller melodiinstrumenter som fløjte, violin etc. De spiller en melodi uden nogen harmoni til at give noget fylde i musikken. men hvor de må søge makkerskab med en pianist for at få det, kan du i denne fase sige: du kommer selv til at kunne spille harmonierne til melodien på et tidspunkt. Få højrehånds noder og bevægelser godt ind på lystavlen i starten.

Når højrehånd sidder

På et tidspunkt kommer så den fase, hvor du skal lære venstrehånd. Det er et nyt nøglesystem, f-nøglen. Der er mange forskellige metoder i forskellige pianoskoler (og keyboardskoler i det hele taget), men også f-nøglens noder må du lære lidt ad gangen (se Tonesystemet og nodeskriften). Spil enkelt toner, der harmonerer med melodien.
Her kommer også det punkt, hvor som der blev sagt i starten af indlægget: øv hver hånd for sig og sæt dem sammen, når du kan dem. Start med at øve langsomt, både når du øver en hånd ad gangen og når du sætter dem sammen. Når du når til det sidste, falder det nok i tempo igen, men det kommer tilbage til det raske tempo igen.
Efterhånden kommer du til at forstå harmonier, måske lærer du de såkaldte becifringstegn, angivelsen af harmonierne ved hjælp af et bogstav. Rolig, det kommer efterhånden.
Se også Den daglige øvelse - for begynderen og Hvad kan gå galt

lørdag

Klaveroverraskelse i Tivoli

Jeg gik til en af de gratis koncerter i Tivolis Koncertsal, som man har gratis adgang til med årskort. Der skulle optræde en solist, som skulle være en overraskelse, sammen med Musikkonservatoriets Symfoniorkester.
Det viste sig at være den tyskfødte Marie Luise Bodendorff, der fornylig gjorde det godt som en af de optrædende ved den tre aftners klaverfest i Tivoli, der blev holdt for nylig. Her gav hun med stor virtuositet Rachmaninoffs klaverkoncert i d-mol. Senromantisk og meget smægtende ind imellem, det er hvad Rachmaninoff jo er, men det var svært andet end at blive grebet af hendes spil.
Den oprindelige dirigent Nikolaj Znaider var sygemeldt, så der var en del ændring i programmet med Giordano Bellincampi som stedfortræder. Maurice Ravel's La Valse måtte udgå, i stedet fik man efter pausen Beethovens 4. symfoni, der ikke er hans mest nyskabende, men dog værd at høre.
I stedet for hele musikken til balletten Ildfuglen af Igor Stravinskij fik man suiten med uddrag derfra, så helt snydt blev man ikke. Det er russeren i hans nyklassicistiske periode, så det var let at høre de gamle klassiske former i det morderne tonesprog. Dette værk er også karakteriseret ved, at han har taget klaveret ind ikke som solist men som en del af orkestret på linie med de andre. Så der sad lige en enlig pianistinde ved siden af harpen. Det er denne brug af klaveret, der ind imellem giver værket en speciel lyd.
En smuk koncert trods ændringen - den bar de medvirkende med ynde.

fredag

Hvad vil du bruge klaveret til?


Der kan være forskellige grunde til, at man starter på at spille klaver.
Nogen vil bruge den til at synge med børnene, med familien og vennerne eller medlemmerne i forsamlingen, klubben, på højskolen, i menigheden.
Fint nok, klaveret er en af de mest velegnede instrumenter til det formål, det kan ledsage med både melodi og akkorder. Det er ikke lige et transportabelt instrument, men adskillige steder, hvor der synges fællessang, har et klaver stående, som så nok vil føles anderledes end dit klaver, men det kan du vænne dig til, se indlægget Klaver og Fællessang
Andre synger solo og vil gerne kunne akkompagnere sig selv.
Også fint, det er klaveret også velegnet til af de førnævnte grunde. Det har været et yderst populært instrument blandt moderne singer-songwritere, kun overgået af guitaren, se indlægget Klaver og solosang.

Er det en af de to formål, som du har med at starte, evt. dem begge, så kommer du snart til at kunne ledsage de enkle sange, og efterhånden vil du blive bedre til mere komplicerede sange.
Men så har du måske en drøm om en bestemt genre, som du godt kan lide og gerne vil dyrke på guitaren.
Fint, så er det da bare med at få begyndt, men vær forberedt på, at det nok ikke lige er din genre, som du kommer til lige per omgående. Det gælder alle instrumenter, Michala Petri har også engang siddet og spillet enkle børnesange på sin blokfløjte, inden hun nåede til de store klassiske værker for dette instrument. Også på klaveret må der startes med de enkle ting, men du arbejder dig mod dine drømmes mål.

Somme tider sker det, at en pianist opdager en ny genre, som han ikke kendte før han startede, og bliver grebet af den, det skal du heller ikke være lukket for.

Men start da med at synge med børnene, familien, vennerne og forsamlingen med klaveret - det giver øvelse, som kommer til gode senere.
Se Fremgangsmåde for klaverbegyndere  og Klassisk kontra rytmisk klaver

torsdag

Klaverstol


Bilede af moderne klaverstol

Der er ikke så meget tilbehør til klaveret som der er til andre musikinstrumenter. En ting bør du dog investere i: klaverstol. Du bør ikke anvende en af de gængse stole i dit hjem til at sidde ved klaveret med, det er ikke sikkert den passer i din højde. At sidde ved klaveret kræver også noget specielt, som ingen andre stole er indrettet på.

Køb helst også en, der kan indstilles i højden, det bør især være et krav, hvis der er mere end en i familien, der spiller på det. Der er man jo formodentlig af varierende højde.
De kan købes i de fleste pianobutikker. Få lov at prøvesidde på den inden køb. Den i dag almindeligt brugte type, som er vist på billedet, er ganske udmærket, den er som regel heller ikke ekstrem dyr.

onsdag

Flytning af klaver

Fra filmen Gøg og Gokke som flyttemænd, hvor de skal flytte et klaver.
Ikke hvem som helst kan flytte et klaver
En gang skal klaveret jo flyttes: den dag du køber det. Det skal fra forhandleren til dit hjem. Hvor mange gange det så skal flyttes ud over det, det kommer jo an på hvor meget du skifter bopæl.
En ting er i hvert fald sikkert: gør det ikke selv! Du kan godt flytte det fra et rum til et andet ved hjælp af hjulene bare du passer på det ikke får stød, men ved større flytninger skal det opad trapper, op i en bil. Det er ultratungt og kræver en vis løftemæssig professionalisme, også bare formen på det er noget, som ikke meget andet indbo i et hus har.
Så bestil professionelle flyttefolk. Ved køb, så er der nogen klaverbutikker, der leverer. Er det ikke tilfældet, så bestil et flyttefirma, og gør det også når du skal skifte bopæl. Hvis du selv flytter alt det andet i din bopæl, så gør det jo ikke så meget at du lige må betale for den ene ting. Hvem som helst kan ikke flytte et piano.
På De Gule Sider vil du se, at der er flyttefirmaer, der netop er specialiseret i klavertransport. Vælg helst en af dem, de ved hvordan det skal tumles, så det ikke får nogle stød.
Se også Pas på klaveret

tirsdag

Pas på klaveret

Har du et klaver? Så pas godt på det.
En ting er sikkert, et klaver er af træ, som er et organisk materiale, derfor skal du passe godt på det.
  • Luk låget over tangenterne, når der ikke spilles.
  • Tør støv af det regelmæssigt
  • Lad det ikke stå tæt på varmekilder
  • Når du vælger det rum, hvor det skal stå, så vælg ikke et rum, hvor temperaturen svinger af den ene eller anden grund, heller ikke et der er meget fugtigt.
  • Skån det for hårde stød og slag, belær de yngste om ikke at afreagere på klaveret.
  • Lad det blive stemt af en klaverstemmer en gang om året.
Du skal nok opdage, når en tone er falsk, så vil du reagere, når den tangent trykkes ned. Så skal klaverstemmeren tilkaldes. Tilkald ham alligevel den ene gang om året selvom alle toner klinger godt. Det er en åbenbaring af høre et nystemt klaver.
Pas godt på det, så det holder længe. Et nyt klaver er hammerdyrt.

mandag

Har du et klaver?




Nogen er så heldige, at der er et klaver i huset, når de leger med tanken om at begynde at spille. Måske har de arvet det efter en afdød slægtning eller en anden i familien har forsøgt på et tidspunkt. Da jeg som barn ville til at spille på dyret, havde min mor forsøgt, så jeg startede på det klaver vi havde stående. Det kan også være, at du selv har forsøgt på et tidspunkt, men aldrig kommet i gang.
Så er der et klaver i huset, og til lykke. Så har du et du kan starte på og slipper for bøvlet med at skulle ud og købe.

Eftersyn måske nødvendigt

Lidt eftersyn vil være nødvendigt. Gå til indlægget om Køb af klaver og tjek dit klaver efter det. Finder du den i orden, så er det godt. I tvivlstilfælde så bestil en pianoreparatør og få ham til at se på den. Hvis der skal ordnes noget, så er det bedst at få det gjort. En sådan kan du jo også ske at få brug for i nogle tilfælde, der kan ryge en hammer, en tangent kan gå løs etc.
Se også Pas på dit klaver

Puds af og bestil klaverstemmer

Få den så pudset af, tør støv og pletter af den med en tør klud. Næste skridt bliver at bestille en klaverstemmer, for jeg kan garantere, at et klaver, som har stået længe uden at blive brugt, det stemmer  ikke.
En klaverstemmer skal du så alligevel have besøg af minimum en gang om året. Så når du har haft besøg af en til dit gamle klaver, så har du en du kan ringe til i fremtiden.
Så er det med at komme i gang!
Nogen spørgsmål? Prøv at finde dem under Oftest stillede spørgsmål.

søndag

En sommerfaldgrube for pianister


Sommeren er over os, det er ferietid. Det er ikke alle, der rejser, mange gør. Af de af jer, der rejser er der nogen, der holder indenlands ferie, andre udenlands. Nogen tager i sommerhuset.

Ferie og piano

Desværre er pianoet ikke et transportabelt instrument, så uanset hvordan du holder ferie, så må det blive hjemme. Hvis det skulle ske, at der var et klaver til rådighed på feriestedet, så benyt dig da af det og tag nogen noder med. Det er nok bare de færreste steder.
Når du kommer hjem vil du måske opdage, når du sætter dig ved klaveret igen, at fingrene er lidt stive. Det kan ikke undgås, men efter nogle dages spil kommer det igen. Der er måske også lige nogle ting, du har glemt, få dem lige opfrisket.
De af jer der bliver hjemme, kan have dage, der går uden at klaveret bliver rørt. Familien kommer på besøg en dag, så skal man lige en tur i Dyrehaven og så er der lige... I orden, enkeltdage uden øvning er heller ikke det værste. De kan for den sags skyld forekomme året rundt.

Øvedage der smutter

Den faldgrube, som jeg vil nævne her, kommer jeg ind på, fordi jeg har oplevet den flere gange med deltagere på mine hold, der har fortsat efter sommerpausen. Lad for alt i verden ikke hele sommeren gå uden at klaveret bliver rørt! Som det har fremgået af det foregående, så har jeg fuld forståelse for de par uger, man lige er på ferie og så lige den dag, der smutter på grund af en lille udflugt eller andet, der kan få en dag til at smutte. Det sker også for mig selv.

Konsekvensen af nul-øvelse hele sommeren

For mange er det at gå til undervisning afgørende for, om de får øvet, så har de noget hængende over hovedet, der gør at de får taget sig sammen. Har man det på den måde, så er det, at sommeren let kommer til at gå uden øvning. Mine erfaringer har vist mig, at det er nødvendigt at tage sig selv i nakken, hvis klaverspillet ikke bare skal blive en dille, der fuser ud. Et par ugers ferie uden klaveret kan medføre lidt stivhed i fingrene, som hurtigt overvindes, men flere måneder må siges at være lig med, at bundproppen hives ud af hukommelsen. Det gælder især dem, der er i begynderfasen, men også fortsættere kan risikere at glemme de nye ting, som de har lært i løbet af vinteren. Så må der startes forfra med de mest grundlæggende ting - åh nej, ikke Mester Jakob og børnesangene igen, kommer så reaktionen, men desværre går det ofte sådan med så lang tid uden øvning.
Dette var bare en lille erfaring, som jeg følte trang til at dele i starten af sommeren, hvor så meget ligger stille på grund af ferie.
God sommer!

lørdag

Hvad er hørelære?



Undervisning i hørelære er noget, som bliver tilbudt, dels i folkeoplysningen, dels er det fast punkt på de deciderede musikskoler. Hvad er det dog for noget, bliver jeg ofte spurgt om?
På engelsk hedder det "ear training," der ordret oversat betyder "øretræning." Det er en rammende betegnelse, for man træner øret i at genkende bestemte musikalske elementer. Det skal skelnes fra musikteori, i en nøddeskal kan man sige, at i musikteorien lærer man om de musikalske elementer og deres brug, i hørelæren lærer man at genkende dem med øret. Det er en god hjælp, uanset hvad man spiller, også når man spiller klaver.
Groft set består hørelæren af fire elementer:

At kunne genkende intervaller.

Det starter med at man skal genkende intervallerne, de trin der er mellem to toner, og det gælder både når de to toner spilles efter hinanden eller samtidig.
Når vi spiller på klaver efter gehør  kan intervalgenkendelsen være en stor hjælp. En melodi består af en serie intervaller spillet efter hinanden, så jo bedre du genkender intervallerne jo bedre kan du spille en melodi efter gehør. Det leder til næste element.

Melodigenkendelse.

Det kommer, når eleverne er blevet gode til at genkende intervallerne. Her spiller læreren en melodistump, og så skal eleven kunne gengive den på sit instrument eller med sin stemme. Her er ingen tvivl om, at vil hjælpe med at spille melodien efter gehør på dit piano, er det ikke det, en stor del af os har gjort med en mundharpe som barn? Gør vi det ikke, når vi skal lære en ny sang, vi ikke har hørt før? I hørelæren bliver man bare bedre til det.

Rytmegenkendelse.

Hvis en melodi ikke bliver spillet med de rigtige nodeværdier - korte og lange noder (se Rytmelæren) - og retteligt på takten, så kan den snart blive ukendelig, og det kan vælte det hele i en sammenspilssituation. Denne del går ud på, at man hører en rytme slået an, og så gengiver man den selv bagefter med håndklap eller lille rytmeinstrument. Så denne del af hørelæren hører også med til at spille melodien efter gehør.

Harmonigenkendelse.

Her lærer man at genkende akkorder, hvad type det er - i første omgang dur eller mol, efterhånden dim og aug og senere de mere pyntede akkorder  Hvis du som mange andre pianister bruger klaveret til ledsagelse af melodier med akkorder i venstrehånd eller ledsager sangere og soloinstrumenter med akkorder, så vil du helt sikkert kunne se en brugbar hjælp i denne del af hørelæren. Her kan du genkende akkorder og dermed efterhånden akkordfølger, og det kan være en stor hjælp når du skal sætte akkorder til en melodi efter gehør.

Om du efter dette tænker, at du gerne vil have noget hørelære, så er det fint. Du skal bare ikke tro, at du får det hele ved klaverundervisning - det gælder det samme som jeg har sagt i forbindelse med musikteori, der skal også være tid til det egentlige formål, at lære at spille.
Men lidt træning af øret sniger sig dog altid ind i forbindelse med undervisning på et musikinstrument, det kommer af sig selv. Vil du have mere hørelære end det, så er der hold på aftenskolerne.
Desuden finder du en glimrende on-line træner i hørelære på Musictheory.net, der også - som navnet siger - lærer noget musikteori. Den indeholder også værdifuld viden om klaveret. Tjek den ud, hvis du ikke har råd til at gå til hørelære, og også hvis du gerne vil have noget viden om musik.

fredag

Køb af klaver

Terning med spørgsmålstegnEt klaver er en stor investering, meget mere end de fleste andre musikinstrumenter. Det er næsten på linie med en bil. Det er ikke så sært, at det er svært at tage skridtet, når man har tænkt at ville prøve eller når man nu vil give børnene et alternativ til computeren. Sæt nu at spilleglæden ikke fanger an og holder?
Forståeligt, derfor kunne det også være en god ide at leje det i første omgang. Så er tabet ikke så stort, hvis man må skille sig af med det igen, fordi det ikke bruges. Der findes udlejere, hvor man til sidst får trukket den betalte leje fra i købsprisen, find en sådan.
Sørg også for at tage en klaverlærer med på råd og hav en med, der kan spille på det, hvis du ikke selv kan det endnu, til at prøve det af. Det er utroligt vigtigt, at du synes om klangen i det, du kan ikke ændre den.
Tjek også, at alle tangenter fungerer og at der ikke er alvorlige revner nogen steder på træet. Det er især når du køber brugte klaverer, at du skal tjekke det. Køb af brugt klaver kan være en god økonomisk løsning, men du skal se dig godt for. Der kan så godt være nogle falske toner, men det må så ordnes ved at få et besøg af en klaverstemmer.
Bestem dig først til hvilken type klaver du vil have, se indlægget om klavertyper, og så vælg af det udvalg, som forhandleren har af dem. Køb i en autoriseret klaverbutik, så er du sikker på, at der ikke er nogle dårlige klaverer.

torsdag

Piano med strøm til

Jeg har i et tidligere indlæg præsenteret de akustiske pianoer, som kan høres helt uden strøm, men hvad så med dem, hvor der er strøm til? Er de værd at købe?

Rhodes el-piano

Foto af det klassiske el-piano
Rhodes el-piano
Dette instrument opstod i 1970'erne og blev et populært instrument i rock og popmusikken.
Det må ikke forveksles med senere digitale klaverer, som behandles i næste afsnit. Princippet i dette el-klaver er det samme som på en el-guitar. Det har nemlig strenge og hamre, der slår på strengene helt som et gængs klaver, men der er ikke nogen klangbund, der forstærker lyden. Der er sat en pick-up under strengene præcis som pick-upperne under strengene på en el-guitar, der opfanger strengenes vibrationer og sender dem videre til en forstærker, der så gør dem hørbare.
Dens lyd er en del anderledes end det gamle akustiske piano, ligesom også el-guitaren har en anderledes lyd end den akustiske guitar. Den er lidt orgelagtig, derfor tror mange også det er et orgel.
Mange af de gamle keyboardspillere i halvfjerdsernes rock og pop kunne bestemt spille pænt på det, men hvis det er den ægte gammeldags klaverlyd du vil have, så skal det ikke være det.

Det digitale piano

Foto af det moderne digitale piano
Digitalt klaver
Den digitale revolution i 1980'erne førte meget med sig, også at elektriske keyboard nu blev små transportable størrelser, der kunne bæres under armen. I kølvandet på det kom det digitale klaver, hvor lyden er en digitalt indspillet lyd ligesom på et lille keyboard, der så afspilles via højttalere. De bedste af dem lyder helt naturligt som et ægte akustisk klaver, og de er anslagsfølsomme. Det er blevet almindeligt at bruge det ved udendørs koncerter, fordi det er let at transportere.
Fordelene ved det er, at det ikke fylder så meget og at man kan tage hovedtelefoner på, så ens øvning ikke generer naboerne eller resten af familien. Problemet er, at den indspillede lyd er en optagelse af en anden pianists anslag, man får ikke rigtig udviklet sit personlige anslag. Men hvis du har mulighed for at få adgang til et akustisk piano ind imellem, så er et digitalt klaver derhjemme til øvningen ok.

Keyboardet

Foto at moderne musikkeyboard
Keyboard
Mange af de små keyboard, der opstod i kølvandet på den digitale musikrevolution, har også en pianolyd, som godt kan være naturlig på de bedste af dem. Alligevel vil jeg nok sige: disse små keyboards er gode nok til deres formål - suppe-steg-is-musik og visse udgaver af den rytmiske musik - men et klaver bliver de aldrig.

onsdag

Typer af pianoer

Der findes forskellige slags klaverer. Det er godt at have tjek på hvad der findes, hvis man skal til at skaffe et, hvad enten det er til ens hjem eller det lokale forsamlingshus, spillestedet man driver etc.

Flyglet.

Billede af et koncertflygel
Flygel
Det ser imponerende ud, når man ser det på en scene. Til scenebrug i større haller er det også det bedste, her må der konfereres med budgettet. Det har også en utrolig smuk klang, det er nok hvad det angår den bedste type. Det er bare det, at prisen er lovlig høj til private. Samtidig er det nok også de færreste, der har plads til at have den kolos stående. Derfor er det også mest et koncertinstrument. Naturligvis, hvis du er en af dem, der har penge og plads, så vil jeg da ikke hindre dig. Det er smukt instrument, ingen tvivl om det.

Pianoet

Opretstående klaver, som er det mest almindelige i private hjem
Det opretstående klaver
Det er den type, der før hed pianoforte, i dag er det egentlig det, som hedder piano, strengt taget. Man kalder det også et opretstående klaver.
Det blev opfundet i sidste halvdel af det 19. århundrede og gjorde det muligt for bedsteborgerne at få et klaver i hjemmet. Dermed blev det et statussymbol, med den bagside af medaljen, at mange børn blev tvunget til at spille klaver, heraf den ofte latterliggjorte vending "et hjem med klaver."
Det er nok også det klaver, som jeg bedst kan anbefale til privat brug. Omend klangen ikke er på højde med flyglet, så er den smuk alligevel om man har købt et ordentligt et af slagsen, og er den dyr nok, så kan man med rimelig opsparing bedre klare det end flyglet.
Det har så også været anvendt i mindre barer og intimspillesteder, hvor der ikke er plads til flygel, der fungerer det godt.

Pianette

Foto af pianette, som bruges meget, når der er lidt plads.
Pianette
Det er den virkelig lille udgave af klaveret. Den griber mange til med små penge og lille plads. Forståeligt nok, men deres klang er ikke den bedste. Har du små penge og småt med plads, så er de  et godt kompromis, men du vil nok hurtigt komme til at savne den rigtig fyldige klaverklang.
Men du har da så noget at øve på, så min lidt negative tone skal ikke forstås sådan, at jeg vil hindre dig. Hellere have et sådant instrument at øve på, når du nu vil spille klaver, end slet intet.
Det findes i udgaver, hvor toneområdet er indskrænket i forhold til klaverer generelt. Styr udenom dem, hvis du virkelig vil dyrke klaverspillet til et vist niveau!

Typer af el-klaverer.

tirsdag

At lytte til andres klaverspil


Da jeg var yngre, hørte jeg ofte den her sætning:
Før i tiden var man nødt til at lære at spille for at få musik i huset, nu sætter man bare en plade på grammofonen, så får man musikken så let som ingenting.

Nostalgi og mistroiskhed for nyt

Det er ren nostalgi, og som ved al anden nostalgi spørger jeg: var det så rosenrødt? Man har glemt, at barnet i huset ofte skulle lære at spille på husets statussymbol, klaveret, undervisningen fandt sted ved hersen og skældud  og et smæk over fingrene med lineal, når der blev spillet forkert. Lad os glæde os over, at den form for musikundervisning er en saga blot - det håber jeg da!
Samtidig er det en mistroiskhed overfor nye opfindelser. Vi skal være glade for, at der i dag er mulighed for at høre musik i hjemmet, endda en mangfoldighed af musik. At høre musik er en væsentlig forudsætning for at lære. "Man lærer ikke at spille ved at lytte alene" - nej, det er sandt, men at lytte er en vigtig forudsætning.

Den der lytter lærer

Min erfaring som underviser er, at dem, der hører meget musik, også lærer hurtigt. Fra min egen tid som begynderbarn kan jeg huske, at når min lærer viste hvordan noget skulle spilles, så kunne jeg af og til  genkende lyden af det, så vidste jeg straks, hvordan det skulle være. At kunne genkende det, som man skal lære, betyder mere end man tror.
Dertil kommer inspirationen, lysten til at gøre noget ved det, når man hører noget godt guitarspil. En vigtig fase i oplæringen er også at efterligne, hvad andre spiller. Efterhånden udvikler man sin egen stil.

Vær glad ved opfindelserne

Så lad os være glade for grammofonens opfindelse, der siden blev forbedret til cd. Det gav adgang til at høre musik for et større antal mennesker, dertil kom radioen. I dag er det takket være Nettet og deraf følgende fænomener som mp3-filer, Netradio, YouTube og meget andet kommet en fri adgang til en mangfoldighed af musik, som ikke er set før.

mandag

Den daglige øvelse for begynderen


Mange farer forskrækket sammen, når jeg siger, at de bør øve hver dag, hvis det skal blive til noget. Rolig, jeg siger ikke det skal være hele dagen! Uanset hvilket musikinstrument, som du vil lære at spille, så er den gyldne regel: lidt hver dag er bedre end meget en gang om ugen. Med andre ord: et kvarter hver dag er bedre end flere timer en gang om ugen.
En fremragende bog til selvstudium er Keyboard for begynder.

Den svære start.

Netop et kvarter er passende for begynderen, for det er uvante bevægelser, som kroppen skal vænne sig til, det tager tid i starten, det er hårdt at blive ved i lang tid. Ligesom ved sportstræning skal kroppen vænne sig gradvist til det. Efterhånden må pianisten øve længere tid dagligt, men ikke i starten. Begynder kroppen at "protestere" i form af ømhed og småkramper, så slut for denne dag. Sørg altid for at sidde i en afslappet stilling når du øver.

Kroppens tilvænning.

Men netop også det, at kroppen må vænne sig til det, det er en af forklaringerne på, hvorfor det er vigtigt med den daglige øvelse. Når du har øvet dig en dag, så "husker" kroppen stillingen og bevægelserne og indretter sig på gøre dem igen, musklerne der bruges antager de rigtige størrelser. Men går der mere end en dag, så "glemmer" kroppen bevægelserne, og de muskler, der bruges, bliver mindre igen.

Fra storhjerne til lillehjerne.

Men også hjernen har sin part i det. De ting, som vi skal tænke over at gøre, bruger vi storhjernen til, men så har vi lillehjernen til reflekserne, det som er rutine Det er da klart, i starten, hvor du lærer at spille klaver, så bruger du storhjernen, men jo mere du gør det, jo mere vil det indoptages i lillehjernen. Det sker ved den daglige øvelse. Går der for lang tid, så har lillehjernen glemt det, og så må du igen tage storhjernen i brug.

Så lidt hver dag er bedre end meget en gang om ugen.

søndag

Spiller du allerede klaver?


Nej hvor det går!
Du er måske allerede startet på pianoet.
Så kan der være problemer med at komme videre og ikke køre i samme skure. På denne blog kommer der indlæg, der giver tips til at komme videre, men lige lidt antydninger.
For begynderen er et kvarters øvning hver dag bedre end flere timer en gang om ugen. For begyndere i starten er det nok, for det er en uvant følelse for kroppen, som den skal vænne sig til. Det kommer. Er du længere end det, så skal den daglige øvning være mere end et kvarter.
Se evt. Har du et klaver og Pas på klaveret

Har taget de første skridt

Du har måske lært de første enkle melodier, kan måske spille harmoni til i venstre hånd. Hver gang du lærer en dur-akkord, så prøv at spil Mester Jakob til den. Når du lærer en mol-akkord, så spil Jeg har fanget mig en myg til den.
Kan du allerede nogle melodier med to-tre akkorder? Det er en effektiv måde at lære nyt på at prøve at spille dem i andre tonearter. Der skal nok komme indlæg på denne blog om det. Måske skulle du også lære at spille venstre hånd efter f-nøglen? Eller hvis du kan den, men ikke kan sætte akkorder efter bogstavtegnene, som kaldes becifring, så skal du måske lære det?
Se Hvad vil du bruge klaveret til?

Fra begynder til øvet

Her kan det være svært. Man sidder og kører i det samme hele tiden, de samme akkorder, de samme melodier. Prøv at variere dine basgange i venstre hånd eller find nogle flere brudte akkordmønstre.
Lær noget, det er sværere end hvad du kan nu, men ikke er umuligt på nuværende tidspunkt.
Gå i gang med at lære melodier med mere end tre akkorder, her kan hæfte IV i Ebbe Nielsens Spil Bare Løs-serie være en god hjælp - pas lige på at du ikke kommer til at købe guitarversionen!

Videre

Du er måske så langt, at du kalder dig viderekommen. Ja, men man kan altid lære nyt. Udvid dit repertoire, gerne med svære ting, så lærer du noget nyt.
Er der en bestemt genre, som du altid har drømt om at spille? Kast dig ud i det, der er nok af lærebøger og websider. Jeg vil med tiden præsentere genrer her og give et indblik i, hvad de kræver.
Overvej også at gå til noget videregående undervisning.
Se også Klaverets fordele
Nogen spørgsmål? Prøv at finde dem under Oftest stillede spørgsmål.

lørdag

Klaver eller piano - hvilket ord?

Et klassisk pianofortte

Klaver - piano?

Skal man nu kalde det klaver eller piano? Det lå også bag overvejelserne til denne blog. Jeg ville gerne bruge klaver, da piano også bruges på andre sprog og staves på samme måde, og nu skulle det her jo være en dansksproget side. Piano kunne få en del udenlandske søgninger ind på siden.
På den anden side ville den jo også ved at bruge klaver miste nogle danske søgninger. Nu tror jeg nok alligevel de fleste siger klaver, ret mig bare hvis jeg tager fejl.
Som man kan se har jeg valgt begge ord i titlen. Det er et gunstigt kompromis.

Ordet klaver

Men hvor kommer ordet klaver fra? Det stammer fra før man havde ,hvad vi i dag forstår ved klaver. Det var nemlig betegnelsen for alle instrumenter, der havde den række af tangenter, som vi kender fra instrumentet, om det så var orgel hed det klaver. Vores instruments umiddelbare forgænger er cembaloet, der også blev kaldt klaver. Det er også fra den tid, at man kalder den række af hvide og sorte tangenter - som tidligere kunne have andre farver - for klaviatur, et ord som stadig anvendes i dag, også et orgel og el-keyboard osv. har et klaviatur. I dag siger vi så bare klaver om det instrument, som ses på billedet.

Ordet piano

Det hed også oprindelig pianoforte. Dette navn kom af de to pedaler nederst på instrumentet, fortepedalen og pianopedalen. Forte betyder kraftigt på det klassisk musiksprog, fra italiensk, piano er svagt, også fra italiensk, og de to pedaler giver den virkning som de to ord angiver. Hvorfor italiensk? Det blev efterhånden almindeligt i den klassiske musik i løbet af det 17. århundrede, i dag bruger man også engelske betegnelser i den rytmiske musik. Efter disse to pedaler hed det altså pianoforte, og efterhånden er det blevet forkortet til piano. Herfra har udøveren af instrumentet fået navnet pianist.
De to ord må i dag betragtes som synonyme. Forskellige udgaver af klaveret

fredag

Vil du spille klaver?


Vil du spille klaver? Det kan jeg da godt forstå, det er et skønt instrument med mange muligheder, se Klaverets fordele. Men hvordan så komme i gang?

Ejer du ikke et klaver?

At spille et instrument kræver øvelse. Man kan ikke læse sig til det, så hvis du ikke ejer et klaver,  er første skridt naturligvis at skaffe et. Måske kan du låne et i starten. Du kan også leje et, der findes musikbutikker, der lejer ud.
Det bedste er dog at eje et selv. Det almindelige råd er at starte med et billigt piano, så har man ikke tabt så mange penge, hvis man må opgive. Sandt nok, men det må ikke være så billigt, at det er umulig at spille på, for så vil interessen med sikkerhed forsvinde.
Der vil komme indlæg på bloggen om køb af klaver. Se disse indlæg:
Pianotyper
Piano med strøm til
Køb af klaver

Er der en klaver i huset?

Måske har en i din familie forsøgt på et tidspunkt, eller det er måske dig selv, der vil prøve igen efter at klaveret har samlet støv. Det er  heldigt, for så har du mulighed for at komme i gang.
Hvis det er dig selv, der gav op for et par år siden, så fat mod. Der kan være mange grunde til, at du måtte give op, der ikke nødvendigvis har noget med manglende evner at gøre. Så prøv igen.
Se Har du et klaver?

Hvordan komme i gang?

Så er det med at komme i gang.
Få dog lige bestilt en klaverstemmer, så den side af sagen er i orden, for det er vigtigt, at det stemmer, og det gør det garanteret ikke, hvis det har stået urørt længe. Så er det med at få startet.
Der er så tre muligheder for at komme i gang, den bedste først:
  • Enetimer.
Det er absolut det bedste, for her tilpasses undervisningen efter dig og dine behov og det niveau, som du er nået til. Ulempen er den høje pris, mange har ikke råd. Har du økonomi til det og vælger det, så skift lærer, hvis den du prøver ikke kan lære fra sig.
Har du ikke råd, så er den næste mulighed det næstbedste.
  • Holdundervisning.
Selv om enetimer er det bedste, så er holdundervisning et glimrende alternativ. Så godt som alle oplysningsforbund har klaverhold, også for begyndere, og selv om det ikke er så billigt som det har været efter at meget af støtten er fjernet, så er det billigere end enetimer.
Lærerens telefonnummer står i programmerne, så du kan ringe til ham og spørge, hvordan han kører det. Ofte vil de gøre alt for at tilgodese deltagernes ønsker.
Nu er klaver så også et instrument, der ikke kan slæbes, og der står jo kun et klaver i undervisningslokalet. Derfor må hver deltager spille en vis tid af de to lektioner, som man møder frem til, det bliver i praksis enetimer, som andre hører på. Men så har du hyggeligt socialt samvær med de andre deltagere som tilgift.
Så er der den form, hvor man har digitale klaverer og deltagerne sidder med hovedtelefoner og spiller, mens lærerne lytter på skift og giver vejledning. Det er en glimrende form med mange af enetimernes fordele. Hvis din lokale aftenskole har den form, så vælg den.
Der er nogle links til pianoskoler på linklisten til venstre.
  • Selvstudium.
Den mulighed er ikke så dårlig, hvis du slet ikke har råd til undervisning, men udbyttet bliver nok størst, hvis du har klaverspillende venner og/eller slægtninge, der ind imellem kan vejlede dig.
Det er også en måde at lære på, som er bedst når man er kommet ud over begynderniveau, men den kan godt lade sig gøre på begynderniveau. Jeg vil anbefale dig hæfterne Spil Bare Løs  af Ebbe Nielsen på Tingluti forlag - men pas lige på du ikke kommer til at købe guitarversionen! I disse hæfter kan du lære at spille og ledsage de første lette sange med dit klaver.
En anden fremragende bog til selvstudium er Keyboard for begyndere. Se også: Hvad vil du bruge klaveret til?
Fremgangsmåde for klaverbegyndere
Hvad kan gå galt
Huskdaglig øvelse er nøgleordet, når man lærer at spille. Et kvarters øvelse hver dag giver mere end flere timer en gang om ugen.

Kast dig ud i det, og god fornøjelse.
Nogen spørgsmål? Prøv at finde dem under Oftest stillede spørgsmål.

torsdag

Tre dages klaverfest

Over tre dage i Tivolis Koncertsal gav en flok dygtige unge mennesker fra Musikkonservatoriet en opvisning i, hvad det klassiske klaver kan. Det var sandelig ikke småting. Vi var endda ude i hjørner, som sjældent høres, som musik for to klaverer, firhændig klaver sågar sekshændig.

Wienerklassisk aften

Første aften bød på wienerklassik af Mozart og Schubert. De to unge herrer Aleksander McKenzie og Magnus Fryklund havde klædt sig i tøj fra Mozarts tid og kom ind og bukkede for hinanden inden de satte sig ved de to flygler og gav en sonate af Mozart for to klaverer. Her manglede de bare lige de pudrede parykker. De udførte sonaten med vældig timing og sikkerhed. Så fik vi ellers en koncertsats ved Daniel Beskow ledsaget af strygekvartet i stedet for symfoniorkester, Marie Louise Bodendorff, Galya Kolarova og Linda Dahl Laursen gav Liszt-bearbejdninger af Don Juan og nogle Schubert-lieder og vi fik firhændig musik af Schubert, sågar millitærmarchen for to firhændige klaverer. Alt i alt en aften, hvor ånden fra det klassiske Wien svævede over koncertsalen.

Amerikansk aften

Anden aften bød på amerikanske komponister, som skal forstås som kontinentet Amerika, og ikke landet USA alene. Vi fik så musik fra Staterne ved Gershwin og Bernstein. Fra den første variationer over hans sang I Got Rhytm og fra den sidste dansenumrene fra West Side Story, begge er eksempler fra kæmpelandet på, at grænserne mellem kunstmusik og populærmusik kan være flydende, især når nogle af komponisterne laver både og. Ellers var vi i Argentina med Astor Piazzolla og Ginastera og i Mexico med Darius Milhaud. Samtlige medvirkende klarede det med en rytmisk fornemmelse, som er en meget stor del af forudsætningen for disse i klassisk sammenhæng særprægede komponister og klarede fint at abstrahere fra et par hæmningsløse tilskuere, der fra de forreste rækker kom med nogle højlydte bemærkninger.

Russisk aften

Sidste aften bød så på russisk musik. Efter den amerikanske aften var det interessant at sammenligne de to landes forskellige tonesprog. Hvor det fra Amerika er præget af rytmer, så har russerne en særpræget harmonik. Vi fik Stravinskij, hvis særprægede harmonier ikke fornægter sig selv, Sjostakovij, Rachmaninoff, Kasputin og Schnitkke, den sidste var med en sekshændig hyldest til de store russiske komponister. Meget af det var for to klaverer og firhændig, der var lige etuder af Rachmaninoff for kun et klaver med to hænder.
Alt i alt var det fremført af dygtige unge mennesker, som man glæder sig til at høre mere til i fremtiden.

mandag

Musikteori - nyttig viden eller volapyk?


Det er ikke kun nybegyndere, der stiller overskriftens spørgsmål, det kommer også fra nogen, der har været i gang i kortere eller længere tid.

Lidt erfaringer fra undervisning.

I min egen undervisning har jeg oplevet at få spørgsmål, der er relateret til musikteorien, det stilles på begynderhold især af nogen, der har spillet et andet instrument før. Både jeg selv og andre lærere svarer efter bedste evne, vi kender godt svarene. Det vanskelige kan være at forklare det, så begyndere kan fatte det, især begyndere, der ikke har spillet noget andet instrument før.
Her er det at mange står af og fristes til at besvare overskriftens spørgsmål med: volapyk!

Kan vi ikke bare spille løs på klaveret?

Holdningen er ofte, at man behøver da ikke al den tørre viden, kan man ikke bare spille?
Jeg vil svare ja til sidste sætning,  især i starten må det være sådan. Måske forstår du ikke i starten, hvorfor det hedder dur, hvorfor man bruger to sorte tangenter til D-dur o. l., men tænk ikke for meget over det i den fase, bare godtag det og lær melodierne.
Sagt med et billede: når du finder vej ved hjælp af et kort, så tænker du ikke over, hvorfor vejene har fået det navn de har eller hvorfor husene er bygget der hvor de er. Du godtager at vejene går der hvor de er. Når du er blevet kendt i kvarteret, så kan du begynde at finde ud af dets historie, hvordan gaderne opstod, og hvad fremtiden for kvarteret er.
Sådan må det at finde vej til at spille tages i starten - for den sags skyld også ved mange nye skridt, når man er blevet øvet i at spille.

Musikteorien som gavnlig viden.

Den anden side af sagen er, at musikteori kan være nyttig viden - i mange tilfælde endda nødvendig viden. Vi kommer længst på et musikinstrument med en vis forståelse - den kommer ikke på en dag, men spil løs også før forståelsen er kommet. Mange stopper, fordi de stirrer sig blinde på, hvad de ikke forstår - mit bedste råd er: glem det! Hvad du ikke fatter i dag, fatter du måske i morgen, og du kan spille løs før det.
Lad mig nævne nogen eksempler på, hvor musikteorien er nyttig:
Improviserede soloer. Er du en af dem, der vil dyrke improviseret solospil, som det kendes fra de rytmiske genrer, så er det absolut nødvendigt at kende skalaerne, og hvilke akkorder de hører til for at vide, hvad der går i de forskellige akkordskift. Ledsagelse af sang. Når man ledsager sang ved hjælp af akkordangivelser, så må man kende akkordernes opbygning.
Det var bare eksempler - jeg håber, at de viser, at musikteori i hvert fald ikke er ubrugelig. Især ikke hvis den suppleres med hørelære, hvor det suppleres med at man genkender de musikalske elementer.

Et lille slutord: forvent ikke, at instrumentalundervisning giver dybdegående indføring i musikteori. Ellers ville der slet ikke blive tid til at lære at spille. Musikteori i den forbindelse vil ofte være det rent og skært nødvendige. Er du interesseret i dybtgående indføring, så meld dig hellere på et musikteorihold på aftenskolen ved siden af din klaverundervisning eller læs en større bog om musikteori.
Dog må fordelen ved klaveret siges at være, at her får man ofte meget musikteori ind automatisk helt uden at det bliver for tungt.
Eller lær det fra denne her glimrende web-indføring: Musikipedia - Teori

Follow my blog with Bloglovin

onsdag

Hvorfor en blog om pianoet?

Jeg har intet imod elektroniske keyboards, synthizisers, samplers og hvad der ellers findes af instrumenter, der har et klaviatur lig med pianoets. Der er skabt meget god musik med dem.
Men lige så meget som jeg elsker lyden af den akustiske guitar uden at have noget imod elektrisk guitar, lige så meget elsker jeg også lyden af det gode gamle akustiske piano. Koncertflyglet med dets smukke klang og det opretstående klaver, der gjorde det muligt at få dette instrument med denne klang ind i stuen - skøn lyd, se nærmere om pianotyper.
Cimbalon eller hakkebræt, der med sine hamre og strenge er et af klaverets stamfædre
Cimbalon
Filthamrene i pianoet, der slår på strengene.
En filthammer i pianoet, der slår på strengen
Mange kan ikke lide lyden af forgængeren cembaloet, hvad jeg så godt kan. Det er anderledes, men kønt på en anden måde. Dets lyd dannes ved at strengene knipses, når tangenten trykkes ned, ikke helt ulig når der spilles strengeinstrumenter med plekter. Klaveret får dannet sin lyd ved at en filthammer slår på en eller flere strenge, ikke helt ulig hakkebrædttet eller cimbalonen, hvor udøveren står med to hamre og slår på strengene.
Jeg har også en blog kørende om mit hovedinstrument, guitaren, men jeg ville gerne også lave en blog om klaveret, hvor der også skulle være muligt at finde råd og vejledning for alle, der spiller det eller vil til at spille det. Der skulle så også gerne komme omtaler af koncerter, festivaler, cd'er og meget andet klaverrelateret - helt lig min guitarblog.
Vel mødt på denne blog.
Nogen spørgsmål? Prøv at finde dem under Oftest stillede spørgsmål.

tirsdag

Klaverets fordele


Professionelt uddannede musikere eller andre former for professionelle musikmennesker (dirigenter, arrangører, kompnister osv.) har haft obligatorisk klaverspil i deres uddannelse. Det er ikke uden grund, også amatørmusikere og semi-professionelle har god grund til at overveje at lære klaver i et vist omfang, et større omfang om det skal være bi-instrument eller måske hovedinstrument, men et mindstemål som de professionelle.

Årsagen til klaverets position i vores musikliv

Klaveret er det eneste instrument, der dækker hele det toneområde, der er til rådighed i vestlig musik.
  • Disse toner ligger spredt ud i en overskuelig række på klaviaturet.
  • Forskellen på stamtoner og afledte toner er synlig, da det er henholdsvis de hvide og sorte tangenter.
  • Hver tone er kun ét sted på klaviaturet.
Derfor bruges det også, når der skal komponeres eller arrangeres for bands og større orkestre, for alle instrumenters toneområde er på klaviaturet. Komponisten/arrangøren skal bare vide, hvor hvert instruments toneområde ligger.
Derfor bruges det også ved korsang, når der skal arrangeres for kor ligger hver type af menneskestemme også inden for klaverets store omfang, arrangøren skal bare kende dette omfang og når tonerne skal angives for korsangerne er de lette at finde og høre på klaveret.

Gavnligheden

Også instrumentalister kan have glæde af at kunne klaverspil i et vist omfang. Selvom der også bruges becifringstegn, angivelse af akkorder med tal og bogstaver, så skal man nok få lært noder.
Der skelnes ofte mellem akkordinstrumenter, melodi-instrumenter og basinstrumenter. Klaveret giver den fordel, at her lærer man det hele:
  1. At spille akkorder og sætte dem sammen, ledsage sang og melodiinstrumenter.
  2. At spille melodier, harmonisere dem, variere dem i improvisation.
  3. At lave en basgang som underlægning til det hele.

Akkordkendskab

Akkorder på klaveret er ikke noget med at springe over, hvor gærdet er lavest. Her må man lære, hvad en akkord består af og sætte den sammen efter den viden, når man ser akkordangivelsen. På lang sigt en fordel, for så ved man hvad en akkord består af. Det kan ikke bare være gavnligt, men ligefrem nødvendigt i nogen situationer.

Melodi- og nodekendskab.

Melodi på klaveret foregår efter noder. du får en oversigt over tonesystemet, som kan være en stor hjælp i mange musikalske situation

Basspil

Ved visse former for akkordanslag på klaveret spiller vi en bas på de lave registre. Forståelse for, hvordan en basgang bygges op og hvordan et basinstrument fungerer med sin underlægning kan hjælpe meget i at sætte det sammen. Så har du en fordel i at have lært f-nøglen for de dybe toner på klaveret, samtidig med at du ved noget om, hvordan der lægges en bas.

Andre fordele

Hvis du vil lave noder på din computer, så gøres det ofte med et pianokeyboard tilsluttet. Her kommer man ikke uden om det gavnlige i at kende det.
Du kan så også efter at have lært klaver spille alle andre instrumenter med pianokeyboard - orgel, de små transportable keyboard af alle slags, klaverharmonika, hvad der så ellers findes med klaviatur, som det kaldes.

Klaverspillets egenværdi.

Klaveret er også et smukt instrument, Det er ikke kun værdifuldt på grund af alle de ovennævnte praktiske fordele og musikalske indsigt, som det hjælper med, det har også en egenværdi i form af en smuk klang og mange udtryksmuligheder.
Se nærmere om Pianotyper
Prøv at hør forskellige klassiske pianister - det er i den grad utroligt som de kan lyde forskelligt. Eller jazzpianister - hør bar hvor forskelligt f. eks. Teddy Wilson og Thelonius Monk kan lyde. Det er ikke uden grund, at det har været et af de mest elskede instrumenter.

Sidder du nu og tænker, at du vil lære at spille klaver? De fleste oplysningsforbund har undervisning i det, se deres kataloger eller hjemmesider. Hvis du allerede har lært noder i forbindelse med et andet instrument, så er det fint, så kan du noderne for højrehåndens vedkommende på klaveret. Du skal så bare lære hvor de ligger på tangenterne. Se Vil du spille klaver?