Fordelen ved at kunne klaver uanset musikalsk område

 Professionelt uddannede musikere eller andre former for professionelle musikmennesker (dirigenter, arrangører, kompnister osv.) har haft obligatorisk klaverspil i deres uddannelse. Det er ikke uden grund, også amatørmusikere og semi-professionelle har god grund til at overveje at lære klaver i et vist omfang, et større omfang om det skal være bi-instrument eller måske hovedinstrument, men et mindstemål som de professionelle.

Årsagen til klaverets position i vores musikliv

Klaveret er det eneste instrument, der dækker hele det toneområde, der er til rådighed i vestlig musik.

• Disse toner ligger spredt ud i en overskuelig række på klaviaturet.
• Forskellen på stamtoner og afledte toner (se Tonesystemet) er synlig, da det er henholdsvis de hvide og sorte tangenter.
• Hver tone er kun ét sted på klaviaturet.

Derfor bruges det også, når der skal komponeres eller arrangeres for bands og større orkestre, for alle instrumenters toneområde er på klaviaturet. Komponisten/arrangøren skal bare vide, hvor hvert instruments toneområde ligger.
Derfor bruges det også ved korsang, når der skal arrangeres for kor ligger hver type af menneskestemme også inden for klaverets store omfang, arrangøren skal bare kende dette omfang og når tonerne skal angives for korsangerne er de lette at finde og høre på klaveret.

Gavnligheden af at kende klaveret

Også instrumentalister uanset instrument kan have glæde af at kunne klaverspil i et vist omfang. Selvom der også bruges becifringstegn, angivelse af akkorder med tal og bogstaver, så skal man nok få lært noder.
Der skelnes ofte mellem akkordinstrumenter, melodi-instrumenter og basinstrumenter. Klaveret giver den fordel, at her lærer man det hele:

1. At spille akkorder og sætte dem sammen, ledsage sang og melodiinstrumenter.
2. At spille melodier, harmonisere dem, variere dem i improvisation.
3. At lave en basgang som underlægning til det hele.

Akkordkendskab

Akkorder på klaveret er ikke noget med at springe over, hvor gærdet er lavest, som man nok må sige vi ofte gør, når vi lærer akkorder på guitaren efter et akkorddiagram. Her må man lære, hvad en akkord består af og sætte den sammen efter den viden, når man ser akkordangivelsen. Måske lidt besværligt hvis man er vant til guitarverdenens "lette" løsning, men på længere sigt en fordel, for så ved man hvad en akkord består af. Det kan for viderekomne guitarister ikke bare være gavnligt, men ligefrem nødvendigt.

Melodi- og nodekendskab.

Melodi på klaveret foregår efter noder, jeg har på min guitarblog haft et indlæg om, hvorfor det kan være gavnligt for guitarspillere. På klaveret får du dem lært, og du får en oversigt over tonesystemet, som kan være en stor hjælp, når du skal finde ud af det forvirrende gribebræt på din guitar - det bliver i hvert fald snart forvirrende, når du kommer til den fase, hvor du skal bevæge dig ud over 4. bånd. Med klaverspil har du fået et overblik, der måske kan være en hjælp.

Det kan så også godt være en hjælp til andre instrumenter - blæseinstrumenter, hvor tonerne er de greb du tager, men ikke viser noget om deres forhold til hinanden.

Basspil

Forståelse for, hvordan en basgang bygges op og hvordan et basinstrument fungerer med sin underlægning kan hjælpe meget i at sætte det sammen. Hvis du ender med at spille basguitar, så har du en fordel i at have lært f-nøglen for de dybe toner på klaveret, samtidig med at du ved noget om, hvordan der lægges en bas.

Så må vi da heller ikke glemme, at hvis du vil lave noder på din computer, så gøres det ofte med et pianokeyboard tilsluttet. Her kommer man ikke uden om det gavnlige i at kende det.

Sidder du nu og tænker, at du vil lære at spille klaver i et vist omfang? De fleste oplysningsforbund har undervisning i det, se deres kataloger eller hjemmesider. Hvis du allerede har lært noder i forbindelse med dit musikalske virke, så er det fint, så kan du noderne for højrehåndens vedkommende på klaveret. Du skal så bare lære hvor de ligger på tangenterne. 

Vil du spille klassisk klaver?

Klassisk klaver er krævende, men også meget givende. Så hvis du gerne vil spille det, så er det fuldt forståeligt. Læs også mit indlæg om forskellen på rytmisk og klassisk klaver.

Til nybegynderen

F-nøgle

Det er så en genre, hvor man ikke kan komme udenom at lære f-nøglen, for sådan er klassisk klavermusik noteret. Så hvis du er en af dem, der skal til at begynde at spille klaver og evt. skal vælge noget undervisning, så vil jeg give det råd, at lære f-nøglen, som bruges til venstre hånd, fra første sæson. Så vælg undervisning, hvor du får det lært. Her skal du så ikke regne med, at det bliver klassisk musik i egentlig forstand den første sæson. Som jeg nævner i andre indlæg, starter man ofte med enkle sange og småstykker for at få nodelæsning og spilleteknikken gradvist ind. Men hyg dig da så med det og se frem til, at det leder imod at spille Mozart, Beethoven, Brahms, måske Chopin hvis du når højt.

Til dig i mellemfasen

Men hvis du nu har spillet noget tid, og gerne vil lære klassisk klaver?

Lær f-nøglen

Hvis du ikke kan f-nøglens noder, så se at få dem lært. Du har endda den fordel, at når du allerede kan g-nøglens noder, så er det en mindre mundfuld end dem, der skal lære det på en gang. Hvis du vil gå til undervisning, så vælg en underviser,  der arbejder aktivt med f-nøglen. Også her vil det nok være små enkle musikstykker du må lære det på, men da du allerede kender det ene nodesystem, så er vejen til det klassiske alligevel noget kortere.

Kan du f-nøglen?

Hvis du kan f-nøglen allerede, så er du tæt på.

Hvis du er nået til at spille til fællessang efter dobbeltsystem med både g-nøgle og f-nøgle, så er du godt hjulpet. Det kan være efter f. eks. Den Danske Koralbog eller Højskolesangbogens Melodibog. Hvis du kan gøre det flydende, så vil jeg sige, at du er klar til at hoppe ud i de første klassiske stykker i den lettere ende, de stykker der passer til dem, der ikke er helt begyndere mere, men heller ikke lige er viderekomne.

Jeg kan f-nøglen - og hvad så?

Her er det meget almindeligt at man spiller stykker af Anton Diabelli, en musikforlægger fra Beethovens tid - som også udgav nogle af hans værker - der har komponeret stykker, der er opbygget i den klassicistiske stil som kendes fra Haydn og Mozart, men på en lavere sværhedsgrad. Hvis du går til undervisning i klassisk klaver er det også sandsynligt, at læreren vil give dig noder af denne ikke så kendte komponist, som så alligevel er kendt af dem, der spiller eller har spillet klassisk klaver. Hvis du selv vil prøve kan du sikkert finde noder med hans ting i musikhandler. Du kan også søge på hans navn på Stepnote.

Et andet forslag kan være Johann Sebastian Bachs nodebog til han hustru Anna Magdalene Bach. Hun var ikke så øvet, så han lavede stykker hun kunne klare at spille. Her får du så en intro ikke bare til Bach men til barokperioden i det hele taget i en sværhedsgrad, som er overkommelig. Den kan fås på Stepnote.

Det skal så heller ikke glemme, at Beethoven ved siden af sine krævende klaversonater har lavet små stykker af overkommelig sværhedsgrad - den kendteste er nok Für Elise.

Med tiden vil du blive rutineret i den klassiske spillestil, og pludselig kan du klare Beethovens sonater og Chopin. De vil så være en udfordring, men også en kilde til glæde.