10. januar 2014

Skal jeg som pianist lære f-nøglen?


I vort tonesystem har vi flere nøgler, som kan sættes i starten af et nodeystem, Vi har G-nøglen
G-nøgle
og F-nøglen 
F-nøgle
som de almindeligst forekommende. Den tredje, C-nøglen er mest for dem, der spiller bratsch eller cello eller vil studere middelaldermusik, hvor man mest brugte den nøgle, ja, og så dem, der vil skrive for ensembler, hvor de to førnævnte strygere indgår.

Brugen af nodesystemets nøgler.

G-nøglen bruges af de instrumenter, hvis toneleje hovedsageligt eller udelukkende ligger over klaverets midterste C, F-nøglen for dem, der hovedsageligt eller udelukkende ligger under det samme C. Vi har så her klaveret, der spænder over hele det tonespekter, som vestlig musik har til sin rådighed. Her har man så traditionelt lavet et dobbeltsystem, hvor der er to nodesystemer bundet sammen ved taktstreger, der strækker sig over begge. 
Dobbeltnodesystem med g-nøgle øverst og f-nøgle nederst
Her er den øverste noteret i G-nøglen og spilles med højre hånd, den underste er i F-nøglen og spilles med venstre hånd.

Højre hånd med G-nøglen

Når en nybegynder starter, er det som regel med at lære at spille melodier i højre hånd og derved får man lært G-nøglens noder. I den fase er klaveret som et melodiinstrument, dvs., som de instrumenter, der kun kan spille en tone ad gangen. Klaveret kan jo bare mere end det, og forståeligt nok, på et tidspunkt vil du videre end det. Det er fint nok at starte med ren melodi i højrehånd, det er vigtigt at få noderne i G-nøglen ind på lystavlen, men ja, så skal man til det, klaveret også kan.
Så kommer det vanskelige: man skal til at sætte venstrehånden på og det er svært i starten at lave to forskellige ting med de to hænder, det er hvad kroppen protesterer imod i starten. Men rolig, kroppen kan vænne sig til meget efter en tid, også dette.

F-nøglen til venstre hånd

Men en ting er i hvert fald sikkert: hvis du vil spille klassisk klaver, så er svaret på overskriftens spørgsmål et klart ja. Her kommer du ikke uden om, at hele repertoiret fra de tidlige stykker skrevet for klaverets 1500-tals forløber, virginalet og til de mest moderne klaverstykker er skrevet for dobbeltsystemet. Så her er det bare med at få det lært.
Så er der det med det rytmiske klaver, hvor man bruger becifringstegn, angivelse af akkorder med bogstaver over melodinoden, kan man så ikke bare lære det?
Hertil er at sige, at også det kan være vanskeligt at få lært. Man skal til at lære noget om akkorders opbygning, hvordan de sættes sammen og omvendes og bevægelser mellem dem i klaverhænderne og meget andet. Så tro ikke, at man slipper for noget vanskeligt ved at bruge den metode i stedet for. Det er ikke et valg mellem noget let, men mellem to vanskelige ting.
Jeg vil i hvert fald sige, at det at kunne f-nøglen har bestemt sine fordele også for den rytmiske pianist. Jeg vil endda vove at påstå, at det vanskelige ved at forstå becifringen letter lidt, hvis man har gjort indsatsen med f-nøglen først.
Langt de fleste klaverskoler - for den sags skyld keyboardskoler - starter da også med at lære f-nøglen efter nogle sider med rene melodier i G-nøglen. Princiippet i f-nøglen er det samme: har en tone - her f'et under midter-c - som nøglen sætter et bestemt sted, her 4. nodelinie. Så sættes tonerne de andre steder ud fra det. Det kræver så lidt omstilling i starten, man er blevet vant til at spille efter g-nøglen og så glemmer man, at tonerne ligger lidt andre steder i f-nøglen. Se uddybning på Tonesystemet og nodeskriften
Men fat mod, det er en træningssag. Når man på denne måde får begge hænder med, så bør man øve hver hånd for sig og så sætte dem sammen, når man er sikker.