Sangbog for keyboardbegyndere, trykt udgave

Nu er den kommet i trykt udgave: Sangbog for Keyboardbegyndere.

Hvem kan bruge den?

Den kan bruges hvad enten du spiller godt gammeldags klaver eller stueorgel, eller du spiller moderne elektronisk keyboard. Sågar om du spiller klaverharmonika, for den vil have et appendiks om akkorderne i venstrehånden på sådan et dyr.

Hjælp til keyboardbegynderen

Den vil hjælpe begynderen, der kun kan få akkorder, til at udvide sit repertoire, da der kan synges mange sange på disse få akkorder. Der er noder til melodierne, som også vil være meget lette, da det er uden nogen fortegn og derfor kan spilles på udelukkende de hvide tangenter. På den måde sidder begynderen ikke og hakker i de samme melodien hele tiden, som hun selv og familien så bliver trætte af.
Der er også et appendiks om akkordernes opbygning og om at transponere til andre tonearter, så brugeren efterhånden kan vælge at spille sangene i andre tonearter.

Mogens Sørensen

Sangbog for keyboardbegyndere

Denne sangbog kommer begynderen i møde med et udvalg af sange, så hun ikke tærsker på det samme hele tiden.

kr130,00 Paperback

Køb nu

Hvordan få begyndt at spille klaver efter becifring?

Jeg håber, at du observerede overskriften var: hvordan få begyndt? Det er ikke et indlæg, hvor jeg siger, at nu kan du det. Som alt andet tager det tid, men du får startet på det.
En fremragende bog til selvstudium er Keyboard for begynder.

Hvad er becifring

Becifring er de bogstaver og andre tegn, som skrives over et nodesystem eller en sangtekst, som angiver de harmonier, også kaldet akkorder, der skal spilles. En af de to måder, som klaver er noteret ned på, er netop med et nodesystem i G-nøglen, (se siden om nodesystemet), der angiver melodien på noder med becifringtegn ovenover. Det er denne måde, der især bruges i den rytmiske musik, men også megen selskabsmusik gøres på den måde.

Start med enkeltbas

Nu er du måske kommet så langt, at du kan spille noderne flydende efter G-nøglen, og du kan spille langt de fleste melodier med en hånd efter en sangbog med becifringtegn. Hvordan skal du så komme i gang?
Det første skridt - og enhver lang rejse er begyndt med første skridt - er, at du spiller den tone i venstrehånden, som becifringen angiver. Her går jeg ud fra, at du kan klaviaturet og ved hvor tonerne ligger. De gentager jo sig selv for hvert nyt mønster af syv hvide og fem sorte tangenter, og når du så spiller melodien i højre hånd efter noderne, så spil den tone becifringen angiver under det midterste c. På nuværende tidspunkt skal du ikke bekymre dig om hvad der måtte stå af tegn efter tonen, som 7, dim, +9 og andre mærkelige ting, spil bare tonen. Spil den på første slag i hver takt, og hvis en akkord skifter midt i en takt, så spil den hvor skiftet sker. Det lyder lidt tyndt, men det er en begyndelse.
De toner du spiller i venstrehånden er dem, som noteres efter f-nøglen, når alt skrives ud på noder som i den klassiske tradition. Det kan have sin fordel at lære det, måske har du lært det, men tænk ikke på det her ved spil efter becifring under nogen omstændigheder.
Det, som du laver nu efter denne metode, er begyndelsen til at lave en bas i venstre hånd. En sådan bas , hvor du bare spiller akkordens grundtone (det kalder man den enkelttone, der har samme navn som akkorden), er enkeltbas. Det er monotont i længden, men som sagt: det er en begyndelse.

De første to akkorder.

Så vil du sikkert også gerne videre og spille hele harmonien. Nu ved jeg ikke, om du har prøvet at spille flere toner samlet efter noder, men hvis du har, så har dine fingre prøvet at spille harmoni før.
Da du startede med enkeltbas sagde jeg, at du kunne tage hvad som helt du havde ved hånden. Når du skal starte på det med at spille hele harmonien, så er jeg nok nødt til at sige: find melodier med kun to og tre akkorder og start med dem i C-dur. Her er første hæfte i Ebbe Nielsens Spil Bare Løs-serie en god start, for her er melodier på kun to og tre akkorder netop i C-dur.
Lær først C-dur akkorden. En durakkord består af grundtonen, som så er c, og en anden tone som er fire halvtoner over c'et, et e og så en tone, som er tre halvtoner over e'et, som er g. Så består den af c - e - g. Sådan bygger du alle dur-akkorder op og hvis becifringstegnet bare er et bogstav uden tilføjelse som C, så er det en sådan akkord, en treklangsakkord i dur.
Prøv nu, om du kan bygge en G-akkord op selv inden du læser videre.
Nu kommer jeg med løsningen, men hvis du ikke har gjort det, så prøv lige selv, første tone fire halvtonetrin over g, fra den tone der så kommer tæller du tre halvtonetrin.
Ok, nu kommer løsningen: g - h - d.
En grundigere forklaring på harmonier er på siden Harmonilæren.
Find nu en sang med kun to akkorder og spil melodien i højre hånd og spil akkorderne  med venstre hånden, hvor lillefinger spiller grundtone, langfinger spiller den midterste tone og tommelfinger spiller den øverste tone. Spil akkorden på første slag i hver takt, hvis det skulle være en melodi, hvor det skifter inde i en takt, så skift også der.
Det var så en begyndelse, god spillelyst.

Skal jeg som pianist lære f-nøglen?

I vort tonesystem har vi flere nøgler, som kan sættes i starten af et nodeystem, Vi har G-nøglen

og F-nøglen som de almindeligst forekommende. Den tredje, C-nøglen er mest for dem, der spiller bratsch eller cello eller vil studere middelaldermusik, hvor man mest brugte den nøgle, ja, og så dem, der vil skrive for ensembler, hvor de to førnævnte strygere indgår.

Brugen af nodesystemets nøgler.

G-nøglen bruges af de instrumenter, hvis toneleje hovedsageligt eller udelukkende ligger over klaverets midterste C, F-nøglen for dem, der hovedsageligt eller udelukkende ligger under det samme C. Vi har så her klaveret, der spænder over hele det tonespekter, som vestlig musik har til sin rådighed. Her har man så traditionelt lavet et dobbeltsystem, hvor der er to nodesystemer bundet sammen ved taktstreger, der strækker sig over begge. 

Her er den øverste noteret i G-nøglen og spilles med højre hånd, den underste er i F-nøglen og spilles med venstre hånd.

Højre hånd med G-nøglen

Når en nybegynder starter, er det som regel med at lære at spille melodier i højre hånd og derved får man lært G-nøglens noder. I den fase er klaveret som et melodiinstrument, dvs., som de instrumenter, der kun kan spille en tone ad gangen. Klaveret kan jo bare mere end det, og forståeligt nok, på et tidspunkt vil du videre end det. Det er fint nok at starte med ren melodi i højrehånd, det er vigtigt at få noderne i G-nøglen ind på lystavlen, men ja, så skal man til det, klaveret også kan.

Så kommer det vanskelige: man skal til at sætte venstrehånden på og det er svært i starten at lave to forskellige ting med de to hænder, det er hvad kroppen protesterer imod i starten. Men rolig, kroppen kan vænne sig til meget efter en tid, også dette.

F-nøglen til venstre hånd

Men en ting er i hvert fald sikkert: hvis du vil spille klassisk klaver, så er svaret på overskriftens spørgsmål et klart ja. Her kommer du ikke uden om, at hele repertoiret fra de tidlige stykker skrevet for klaverets 1500-tals forløber, virginalet og til de mest moderne klaverstykker er skrevet for dobbeltsystemet. Så her er det bare med at få det lært.

Så er der det med det rytmiske klaver, hvor man bruger becifringstegn, angivelse af akkorder med bogstaver over melodinoden, kan man så ikke bare lære det?

Hertil er at sige, at også det kan være vanskeligt at få lært. Man skal til at lære noget om akkorders opbygning, hvordan de sættes sammen og omvendes og bevægelser mellem dem i klaverhænderne og meget andet. Så tro ikke, at man slipper for noget vanskeligt ved at bruge den metode i stedet for. Det er ikke et valg mellem noget let og vanskeligt, men mellem to vanskelige ting.

Jeg vil i hvert fald sige, at det at kunne f-nøglen har bestemt sine fordele også for den rytmiske pianist. Jeg vil endda vove at påstå, at det vanskelige ved at forstå becifringen letter lidt, hvis man har gjort indsatsen med f-nøglen først.
Langt de fleste klaverskoler - for den sags skyld keyboardskoler - starter da også med at lære f-nøglen efter nogle sider med rene melodier i G-nøglen. Princippet i f-nøglen er det samme: har en tone - her f'et under midter-c - som nøglen sætter et bestemt sted, her 4. nodelinje. Så sættes tonerne de andre steder ud fra det. Det kræver så lidt omstilling i starten, man er blevet vant til at spille efter g-nøglen og så glemmer man, at tonerne ligger lidt andre steder i f-nøglen. Se uddybning på Tonesystemet og nodeskriften
Men fat mod, det er en træningssag. Når man på denne måde får begge hænder med, så bør man øve hver hånd for sig og så sætte dem sammen, når man er sikker. En fremragende bog til selvstudium er Keyboard for begynder.