Viser opslag med etiketten klaver. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten klaver. Vis alle opslag

fredag

Sangbog for keyboardbegyndere, trykt udgave

Nu er den kommet i trykt udgave: Sangbog for Keyboardbegyndere.

Hvem kan bruge den?

Den kan bruges hvad enten du spiller godt gammeldags klaver eller stueorgel, eller du spiller moderne elektronisk keyboard. Sågar om du spiller klaverharmonika, for den vil have et appendiks om akkorderne i venstrehånden på sådan et dyr.

Hjælp til keyboardbegynderen

Den vil hjælpe begynderen, der kun kan få akkorder, til at udvide sit repertoire, da der kan synges mange sange på disse få akkorder. Der er noder til melodierne, som også vil være meget lette, da det er uden nogen fortegn og derfor kan spilles på udelukkende de hvide tangenter. På den måde sidder begynderen ikke og hakker i de samme melodien hele tiden, som hun selv og familien så bliver trætte af.
Der er også et appendiks om akkordernes opbygning og om at transponere til andre tonearter, så brugeren efterhånden kan vælge at spille sangene i andre tonearter.

Mogens Sørensen
Sangbog for keyboardbegyndere
Denne sangbog kommer begynderen i møde med et udvalg af sange, så hun ikke tærsker på det samme hele tiden.
kr130,00 Paperback

Skal jeg som pianist lære f-nøglen?


I vort tonesystem har vi flere nøgler, som kan sættes i starten af et nodeystem, Vi har G-nøglen
G-nøgle
og F-nøglen som de almindeligst forekommende. Den tredje, C-nøglen er mest for dem, der spiller bratsch eller cello eller vil studere middelaldermusik, hvor man mest brugte den nøgle, ja, og så dem, der vil skrive for ensembler, hvor de to førnævnte strygere indgår.

Brugen af nodesystemets nøgler.

G-nøglen bruges af de instrumenter, hvis toneleje hovedsageligt eller udelukkende ligger over klaverets midterste C, F-nøglen for dem, der hovedsageligt eller udelukkende ligger under det samme C. Vi har så her klaveret, der spænder over hele det tonespekter, som vestlig musik har til sin rådighed. Her har man så traditionelt lavet et dobbeltsystem, hvor der er to nodesystemer bundet sammen ved taktstreger, der strækker sig over begge. 
Dobbeltnodesystem med g-nøgle øverst og f-nøgle nederst
Her er den øverste noteret i G-nøglen og spilles med højre hånd, den underste er i F-nøglen og spilles med venstre hånd.

Højre hånd med G-nøglen

Når en nybegynder starter, er det som regel med at lære at spille melodier i højre hånd og derved får man lært G-nøglens noder. I den fase er klaveret som et melodiinstrument, dvs., som de instrumenter, der kun kan spille en tone ad gangen. Klaveret kan jo bare mere end det, og forståeligt nok, på et tidspunkt vil du videre end det. Det er fint nok at starte med ren melodi i højrehånd, det er vigtigt at få noderne i G-nøglen ind på lystavlen, men ja, så skal man til det, klaveret også kan.
Så kommer det vanskelige: man skal til at sætte venstrehånden på og det er svært i starten at lave to forskellige ting med de to hænder, det er hvad kroppen protesterer imod i starten. Men rolig, kroppen kan vænne sig til meget efter en tid, også dette.

F-nøglen til venstre hånd

Men en ting er i hvert fald sikkert: hvis du vil spille klassisk klaver, så er svaret på overskriftens spørgsmål et klart ja. Her kommer du ikke uden om, at hele repertoiret fra de tidlige stykker skrevet for klaverets 1500-tals forløber, virginalet og til de mest moderne klaverstykker er skrevet for dobbeltsystemet. Så her er det bare med at få det lært.
Så er der det med det rytmiske klaver, hvor man bruger becifringstegn, angivelse af akkorder med bogstaver over melodinoden, kan man så ikke bare lære det?
Hertil er at sige, at også det kan være vanskeligt at få lært. Man skal til at lære noget om akkorders opbygning, hvordan de sættes sammen og omvendes og bevægelser mellem dem i klaverhænderne og meget andet. Så tro ikke, at man slipper for noget vanskeligt ved at bruge den metode i stedet for. Det er ikke et valg mellem noget let og vanskeligt, men mellem to vanskelige ting.
Jeg vil i hvert fald sige, at det at kunne f-nøglen har bestemt sine fordele også for den rytmiske pianist. Jeg vil endda vove at påstå, at det vanskelige ved at forstå becifringen letter lidt, hvis man har gjort indsatsen med f-nøglen først.
Langt de fleste klaverskoler - for den sags skyld keyboardskoler - starter da også med at lære f-nøglen efter nogle sider med rene melodier i G-nøglen. Princippet i f-nøglen er det samme: har en tone - her f'et under midter-c - som nøglen sætter et bestemt sted, her 4. nodelinje. Så sættes tonerne de andre steder ud fra det. Det kræver så lidt omstilling i starten, man er blevet vant til at spille efter g-nøglen og så glemmer man, at tonerne ligger lidt andre steder i f-nøglen. Se uddybning på Tonesystemet og nodeskriften
Men fat mod, det er en træningssag. Når man på denne måde får begge hænder med, så bør man øve hver hånd for sig og så sætte dem sammen, når man er sikker. En fremragende bog til selvstudium er Keyboard for begynder.

Nytårsspøg: Klavervitser

Som en lille nytårsspøg får vi nogle klavervitser.
Hvorfor er en pianists fingre som lyn?
– De slår aldrig ned det samme sted to gange.
Hvorfor er et stort flygel bedre end et opretstående klaver?
– Det larmer mere, når man kaster det ud over en skrænt.
Hvorfor blev klaveret opfundet?
– Så musikeren havde et sted at stille sin øl.

fredag

Overvejer du klaverundervisning?


Går du og overvejer undervisning i klaverspil? Forståeligt nok, for hvem af os kender ikke det, at det er svært at holde sig selv i nakken. Sådan kan det være, hvad enten du er begynder eller fortsætter, men især begyndere behøver ofte vejledning til det første seje træk. Men du behøver måske også hjælp for at komme videre, hvis du har spillet en tid. Du vil måske gerne prøve en ny genre.

Enetimer er det bedste, for de bliver tilpasset dig individuelt. Ulempen er prisen, men du får noget for pengene, hvis det er en god lærer.

Så er der den næstbedste mulighed, holdundervisning. Fordelen er det sociale samvær med andre af samme interesse. Samtlige oplysningsforbund har hold i klaverspil, og du vil sagtens kunne finde nogen i dit lokalområde. Det er billigere end enetimer, selv om det ikke er så billigt som det har været. Du vil ofte kunne lave en aftale med oplysningsforbundet om at dele betalingen over flere gange.

Selvstudium er ikke umulig, men det kræver selvdisciplin.

tirsdag

Klaver og ens egen sang


Klaveret er et glimrende instrument til ledsagelse af egen sang, lige så vel som til at ledsage andres sang, se indlæg om solosang, ingen tvivl om det. Det er derfor ikke uden grund, at det er  på en stærk andenplads blandt singer-songwritere efter guitaren. Nogle starter med klaveret netop med det formål at kunne akkompagnere egen sang, måske endda sange de selv har lavet. Desuden er det glimrende til fællessang.
Det siger sig selv, at der i klaverundervisning ikke kan gives sangundervisning, selvom der undervises i sangledsagelse af den simple grund, at man ikke kan nå det hele. Derfor handler dette indlæg heller ikke om sangteknik, det må læres andre steder, men lidt tips omkring klaver og sang skal lige gives.

Ikke den store sanger

Nogen er så heller ikke de store sangere og vil hellere bruge klaveret til at ledsage andres sang eller hygge sig med at spille instrumentalt - fair nok, men for at kunne ledsage andres sang er man nødt til at øve ved at synge med sit eget næb derhjemme - trøst dig, der er der jo ingen, der kan høre det, og ved undervisningen kan læreren synge, så du får fornemmelsen af, hvordan man ledsager andres sang. Husk: hold takten!

Begynderfasen

I begynderfasen kan det være svært, for man bruger meget tankeenergi på at koncentrere sig om de akkordskift, som er en helt ny færdighed, der ikke kendes fra andre færdigheder. Dertil kommer, at i de fleste sangbøger står akkordangivelserne kun over første vers, og så er du nødt til at regne dig frem til, hvor de er i resten af sangen.
Det er helt ok i starten bare at synge første vers af en sang for at få indøvet akkordskiftene. Med tiden vil ens øre  blive trænet i at høre, hvor akkorderne skal komme - jeg kan ikke give nogen mirakelkur, det er en træningssag. Prøv i små skridt at synge sangens anden vers, når du har fået styr på akkordernes forløb.
Den anden begyndervanskelighed kan være, at de første akkorder du har lært ligger enten for højt eller lavt til din stemme. Når jeg underviser i G-durs akkorder, har jeg ofte fået spørgsmålet, om jeg tror deltagerne på holdet er Johnny Cash. Det problem løser sig efterhånden som du lærer flere akkorder.
Ligger det for højt, så må du bare synge så godt du kan - som sagt, det er jo ikke sangundervisning, hvor sangen skal indlæres perfekt.

Fortsættere på klaveret

Længere fremme, når du er rutineret i at spille til din egen sang, så er det klogt at finde dit stemmeleje. Sæt ikke tonearten til en sang højere eller lavere end du formår at synge den, det kan medføre tab af sangstemmen, i værste fald permanent. Efterhånden vil du lære at transponere det til forskellige tonearter.
Sørg for at lære forskellige rytmer, forskellige brudte akkorder og andet, så dit klaverspil kommer til at lyde afvekslende. Uanset hvor godt du synger og evt. hvor gode dine egne sange er, så kan det blive trivielt at høre det samme akkompagnement til dem alle. Vælg forskellige anslag til sangene efter hvad der passer efter din smag.
I megen singer-songwritermsik er klaverspillet udviklet så langt, at det er blevet en selvstændig stemme ved siden af sangen. Det kræver så noget kunnen, men har du mod at prøve det, så gør det. Jeg må bare sige af egen erfaring, at det er farligt, man kan blive grebet af det for livstid.

mandag

Kan man skifte til andre instrumenter fa klaveret?

Et meget almindeligt spørgsmål er: kan man skifte til andre instrumenter, når man spiller klaver?

Tangentinstrumenter

Trækharmonika med klaviatur for højre hånd.
Klaverharmonika med klaviatur i højre hånd
Det kommer an på instrumentet, og der findes en stor gruppe instrumenter, hvor svaret helt uden videre er: ja! Denne store gruppe er instrumenter med klaviatur, for på alle disse instrumenter ligger tonerne præcis som på klaveret. I klassisk sammenhæng tænker man nok mest på orgel - kirkeorgel eller stueorgel - i rytmisk sammenhæng tænker man på alle de mangfoldige keyboardinstrumenter, som er på markedet, engang var det jo kun el-orgel. Jeg vil da også føje til, at hvis man vil spille harmonika, så kan man uden videre spille højrehånden på en klaverharmonika, her skal der så bare læres, hvordan basknapperne er placeret på venstre hånd.
Forskellen på klaveret og en stor del af de andre tangentinstrumenter er, at klaveret lyder forskelligt alt efter anslaget, mens de andre siger det samme uanset hvordan du trykker ned. Det kan kræve lidt tilvænning i starten, og mange keyboardspillere, der så spiller på ordinært klaver kan godt have en vis stivhed i anslaget. Det ændrer så ikke ved, at man har fået tonernes placering foræret ved at have lært det på klaveret.

Andre instrumenter.

Andre instrumenter må jeg sige, at her skal man lære tonernes placering på et nyt instrument. Der er så nye muskler, der skal optrænes med det nye instrument, og det går ikke uden videre fra en dag til en anden.
Du vil dog altid have fordelen, at du har lært noderne og vigtige musikbegreber på klaveret. Her har klaveret oven i købet den fordel, at det gælder til alle instrumenter. Hvis du nu spillede f. eks. fløjte, og så ville til at skifte til kontrabas, så skulle du til at lære f-nøglens nodesystem. På klaveret får du lært både g-nøgle og f-nøglesystemerne. Se Tonesystemet og nodeskriften.
På klaveret har man lært noget om basgang i venstre hånd, det kan man tage med til bas på andre basinsttrumenter, som kontrabas, tuba, fagot o. l.
Man har også lært noget om akkorder og harmonier, som man så ikke først skal til at lære, når man vil til at spille f. eks. guitar. Mange, der har spillet et melodiinstrument og så skifter til et akkordinstrument, forstår ikke meget af det med harmoni i starten. Se Harmonilæren.
Du har så også kendskab til at spille melodi, så du kender noderne til de ordinære melodiinstrumenter. Klaveret rummer det hele.

Slagtøj.

Xylofon med både stamtoner og afledte toner i klaverlignende system
Xylofon hvor øverste række svarer til sorte tangener, den nederste til hvide.
Ja, også med slagtøj af forskellig art har du jo den fordel, at du kender rytmelæren fra klaveret. Du ved hvordan musikken kører og adskillige gange slår du jo også rytmen med klaverets akkorder. Hvis det er i klassisk sammenhæng, at du vil spille slagtøj, så er det fint, at du har startet med klaver, for her bruges slagtsøjsspilleren også til at spille stavspil, instrumenter som xylofon, klokkespil, marimba o. l. Her vil du have meget let ved at finde tonerne, da stavene her er placeret i et system, der ligner klaverets fordeling af stamtoner og afledte toner, men på to grupper stave. Du skal så øve slagteknikken, den har du ikke fået med fra klaveret, men tonernes placering er ligefrem i forhold til klaver.

Med andre ord: musikkundskaben har du altid med dig fra klaveret.

onsdag

Hvad kan gå galt når man starter på klaveret?


Jeg har på spørgsmålet om hvornår man kan spille - Oftest stillede spørgsmål -  brugt et billede fra flyvningen. I den forbindelse skriver jeg, at hvis man går til undervisning, så er første gang at sammenligne med klargøring og eftersyn af flyet, anden gang kører man ud af startbanen, først tredje gang letter man fra jorden.
Så har jeg tænkt på, at de fleste flyveulykker sker under start (og landing, men det er irrelevant i denne her forbindelse). Mon det også passer, når vi skal have vores indlæring af et musikinstrument op at flyve?
Mine erfaringer siger ja, og nu vil jeg så prøve at skitsere, hvad der kan gå galt - ikke for at tage modet fra dig, der skal til at starte, men for at du skal være opmærksom på faldgruberne.

Klaveret og dig selv skal klargøres.

Naturligvis skal klaveret  være i orden inden start - det har jeg skrevet nogle indlæg om, som jeg vil anbefale dig at læse, hvis du står foran at begynde (Køb af klaver Har du et klaver?). Et dårligt klaver kan tage lysten fra enhver, selv den mest ivrige.

Har du et klaver der fungerer, så er det dig, der skal klargøres første gang.
Først og fremmest må du væbne dig med tålmodighed, og det fremgår vel også af indledningen. Det fører til det næste råd: lær lidt ad gangen, i små bidder - og få hver bid lært godt. Du bliver hverken Vilhelm Kempff eller Keith Jarret på et år. Prøver du at lære det hele på en gang, så ender du stensikkert med at lære ingenting.
Du må også afse øvetid hver dag. I starten skal det være lidt, da det er uvante bevægelser du skal til at udføre, men hver dag. Du kan godt tabe en dag uden der sker noget, men lad det ikke være mange dage i træk.
Har du ikke tid til det? Prøv at tænke igennem hvad du laver i løbet af en almindelig dag - det kommer naturligvis ikke mig ved, men gør det for dig selv. Hvornår sidder du bare og ser noget på flimmeren, som du ikke rigtig gider? Er der nogle andre ting, du bare sidder og bruger tid på, som kunne undværes? Tænk over det og sørg for at få den daglige øvetid.
Men så i starten, så få virkelig en god vane med en ordentlig siddestilling - det er vigtigt at du ikke spænder unødigt. Sørg for, at dine fingre går lodret ned på tangenterne.

Vigtigt at få lært fra start.

Fremfor alt: få følgende ting ind og sidde på lystavlen:
  1. Stamtonernes placering på de hvide tangenter.
  2. Taktarterne.
  3. Sørg for at få de første grundbegreber, f. eks. tonernes navne  og deres placering på nodelinierne (det kommer an på, hvad din underviser lærer dig først), ind på lystavlen.
Punkt 2 kan du finde på siden om Rytmelæren, punkt 1 og 3 er behandlet på siden om tonesystemet, brug den som opslagsside
Disse ting vil jeg anbefale, at du læser på dagligt i starten som du gjorde med lektier, som skulle indlæres. Sidder de ikke på lystavlen, så kan du snart komme til at løbe sur i det.
Der vil være mange begreber, som er helt nye. Har du spillet et instrument før, så kender du en hel del af dem. Min erfaring har vist, at netop dem, hvor det er tilfældet, går helt i baglås, når der så kommer noget nyt, som de aldrig havde hørt om før på deres tidligere instrument, så giver de op, fordi de ikke fatter det. Stir dig ikke blind på det, som du ikke forstår - også musikforståelse kommer gradvis hen ad vejen, og i starten må vi oftest bare godtage, at det er som det er - hvorfor det er sådan, det må komme med tiden.
Også dem, der starter på klaveret som første instrument, kan stirre sig blinde på, hvad de ikke forstår. Tænk sådan: hvad du ikke fatter i dag, fatter du måske næste år. Sørg for i starten at få det ovenstående på listen ind på lystavlen, det er det vigtigste i denne omgang.

Videre frem

Det er vigtigt, at du lærer at holde takten. Alle andre fejl kan du lave i en sammenspilssituation uden at det vælter - men takten skal holdes.
Skriv aldrig tonenavnene over de noder, som du lærer efter for at kunne det. Du får aldrig nodernes betydning ind på lystavlen på den måde.
Fremfor alt: hold fast ved den daglige øvning, ellers bliver du stående på et sted. Det gælder også hvis du går til undervisning på aftenskolen og der kommer en lang sommerpause. Du kan være helt sikker på en ting: hvis hele sommeren går uden en eneste dag med øvning, så hiver du bundproppen ud af hukommelsen og fingrene mister den tilvænning de havde opnået i løbet af sæsonen. Så må du begynde forfra, og det er ærgerligt. Jeg har selv flere gange oplevet, at det er gået galt for nogen på den måde.
Ja, klaveret kan jo ikke tages med i sommerhuset som adskillige andre instrumenter kan. Men overvej et lille keyboard derude, det kunne måske hjælpe.

Håber dette kan være en hjælp, når du starter.

tirsdag

Hold takten! Også på klaveret.


Jeg har lavet en side her, kaldet Rytmelæren den indfører så i det elementære omkring takt og rytme. Det er en side til at slå op i, når der kommer nogle indlæg her, der giver tips, så du forstår hvad jeg mener, når jeg nævner visse begreber.

En ting, som mange har svært ved, er at finde ud af det med takten. Det bliver ofte sagt ved sammenspil: hold takten! Ja, det er meget vigtigt, for ellers falder bandets musik fra hinanden. Det er også vigtigt ved solospil, ellers bliver musikken ukendelig. Ved sammenspil er der en, der tæller for, som Paul McCartney gør i starten af Beatles-hittet I Saw Her Standing There. I dag er det blevet almindeligt, at trommeslageren slår takten for med trommestikkerne. Det angiver det tempo der skal holdes. I visse genrer er der instrumenter, der slår takten, som bassen i et jazzband.

Spiller du alene, må du have takten for dit indre øre, tæl inden i dig selv. Er der passager i noget du spiller, som du har svært ved så du sænker tempoet, så spil hele musikstykket så langsomt, at det er flydende i ensartet tempo hele vejen og du ikke gør ophold. Spiller du hele stykket igennem, så sænk tempoet - og øv det vanskelige om og om igen.

Gammeldags metronomer der slår takten
Metronom
Har du vanskeligt ved takten? Også viderekomne kan have svært ved det, når de skal lære noget med komplicerede rytmer. Spil efter en såkaldt metronom, et lille "ur" der slår takten i et tempo, som brugeren indstiller den til. Følg den nøje, er dert steder du ikke kan følge med, så sænk dens tempo. At øve med den kan være en stor hjælp. De kan købes i de fleste musikforretninger, men de findes også i softwareudgaver, TempoPerfect er ganske udmærket.

Er det for kedeligt at spille til den tikken? Så kan du overveje at prøve Band-in-a-box, som spiller ligesom et band i mange forskellige stilarter efter dit valg. Du taster akkorderne ind og vælger stilen - og så har du et virtuelt band. Det er nok sjovere end metronomen, men det koster noget. Du kan hente en gratis demo-version fra programmets hjemmeside, den kan så ikke gemme filer.

Men husk det nu: hold altid takten!

mandag

Fremgangsmåde for klaverbegyndere

Lær lidt ad gangen

Når du skal starte med at spille klaver, så er det den gyldne regel som med alt andet man lærer: Lær lidt ad gangen og brug det meget. Den, der vil lære det hele på en gang, kommer ingen vegne, den der lærer lidt ad gangen lærer - paradoksalt sagt - hurtigt.
Når man er kommet til at kunne spille med begge hænder på klaveret, så er det et godt råd, når man lærer et nyt stykke, at man øver hver hånd for sig i starten.
Sådan er det også når man starter på klaver, man lærer hver hånd for sig. Så er der det gode ved klaveret, at højre hånd alene giver musikalsk mening, det vil trods alt være genkendeligt som en melodi.

Start med at lære højre hånd

Start i hvert fald med at lære at spille med højrehånden, så du får lært G-nøglens noder (se Tonesystemet og nodeskriften) og deres placering på klaveret, og din højre hånd bliver øvet i at spille på klaviaturet.
I denne fase er du i samme situation som dem, der spiller melodiinstrumenter som fløjte, violin etc. De spiller en melodi uden nogen harmoni til at give noget fylde i musikken. men hvor de må søge makkerskab med en pianist for at få det, kan du i denne fase sige: du kommer selv til at kunne spille harmonierne til melodien på et tidspunkt. Få højrehånds noder og bevægelser godt ind på lystavlen i starten.

Når højrehånd sidder

På et tidspunkt kommer så den fase, hvor du skal lære venstrehånd. Det er et nyt nøglesystem, f-nøglen. Der er mange forskellige metoder i forskellige pianoskoler (og keyboardskoler i det hele taget), men også f-nøglens noder må du lære lidt ad gangen (se Tonesystemet og nodeskriften). Spil enkelt toner, der harmonerer med melodien.
Her kommer også det punkt, hvor som der blev sagt i starten af indlægget: øv hver hånd for sig og sæt dem sammen, når du kan dem. Start med at øve langsomt, både når du øver en hånd ad gangen og når du sætter dem sammen. Når du når til det sidste, falder det nok i tempo igen, men det kommer tilbage til det raske tempo igen.
Efterhånden kommer du til at forstå harmonier, måske lærer du de såkaldte becifringstegn, angivelsen af harmonierne ved hjælp af et bogstav. Rolig, det kommer efterhånden.
Se også Den daglige øvelse - for begynderen og Hvad kan gå galt

lørdag

Klaveroverraskelse i Tivoli

Jeg gik til en af de gratis koncerter i Tivolis Koncertsal, som man har gratis adgang til med årskort. Der skulle optræde en solist, som skulle være en overraskelse, sammen med Musikkonservatoriets Symfoniorkester.
Det viste sig at være den tyskfødte Marie Luise Bodendorff, der fornylig gjorde det godt som en af de optrædende ved den tre aftners klaverfest i Tivoli, der blev holdt for nylig. Her gav hun med stor virtuositet Rachmaninoffs klaverkoncert i d-mol. Senromantisk og meget smægtende ind imellem, det er hvad Rachmaninoff jo er, men det var svært andet end at blive grebet af hendes spil.
Den oprindelige dirigent Nikolaj Znaider var sygemeldt, så der var en del ændring i programmet med Giordano Bellincampi som stedfortræder. Maurice Ravel's La Valse måtte udgå, i stedet fik man efter pausen Beethovens 4. symfoni, der ikke er hans mest nyskabende, men dog værd at høre.
I stedet for hele musikken til balletten Ildfuglen af Igor Stravinskij fik man suiten med uddrag derfra, så helt snydt blev man ikke. Det er russeren i hans nyklassicistiske periode, så det var let at høre de gamle klassiske former i det morderne tonesprog. Dette værk er også karakteriseret ved, at han har taget klaveret ind ikke som solist men som en del af orkestret på linie med de andre. Så der sad lige en enlig pianistinde ved siden af harpen. Det er denne brug af klaveret, der ind imellem giver værket en speciel lyd.
En smuk koncert trods ændringen - den bar de medvirkende med ynde.

fredag

Hvad vil du bruge klaveret til?


Der kan være forskellige grunde til, at man starter på at spille klaver.
Nogen vil bruge den til at synge med børnene, med familien og vennerne eller medlemmerne i forsamlingen, klubben, på højskolen, i menigheden.
Fint nok, klaveret er en af de mest velegnede instrumenter til det formål, det kan ledsage med både melodi og akkorder. Det er ikke lige et transportabelt instrument, men adskillige steder, hvor der synges fællessang, har et klaver stående, som så nok vil føles anderledes end dit klaver, men det kan du vænne dig til, se indlægget Klaver og Fællessang
Andre synger solo og vil gerne kunne akkompagnere sig selv.
Også fint, det er klaveret også velegnet til af de førnævnte grunde. Det har været et yderst populært instrument blandt moderne singer-songwritere, kun overgået af guitaren, se indlægget Klaver og solosang.

Er det en af de to formål, som du har med at starte, evt. dem begge, så kommer du snart til at kunne ledsage de enkle sange, og efterhånden vil du blive bedre til mere komplicerede sange.
Men så har du måske en drøm om en bestemt genre, som du godt kan lide og gerne vil dyrke på klaveret.
Fint, så er det da bare med at få begyndt, men vær forberedt på, at det nok ikke lige er din genre, som du kommer til lige per omgående. Det gælder alle instrumenter, Michala Petri har også engang siddet og spillet enkle børnesange på sin blokfløjte, inden hun nåede til de store klassiske værker for dette instrument. Også på klaveret må der startes med de enkle ting, men du arbejder dig mod dine drømmes mål.

Somme tider sker det, at en pianist opdager en ny genre, som han ikke kendte før han startede, og bliver grebet af den, det skal du heller ikke være lukket for.

Men start da med at synge med børnene, familien, vennerne og forsamlingen med klaveret - det giver øvelse, som kommer til gode senere.
Se Fremgangsmåde for klaverbegyndere  og Klassisk kontra rytmisk klaver

torsdag

Klaverstol


Bilede af moderne klaverstol

Der er ikke så meget tilbehør til klaveret som der er til andre musikinstrumenter. En ting bør du dog investere i: klaverstol. Du bør ikke anvende en af de gængse stole i dit hjem til at sidde ved klaveret med, det er ikke sikkert den passer i din højde. At sidde ved klaveret kræver også noget specielt, som ingen andre stole er indrettet på.

Køb helst også en, der kan indstilles i højden, det bør især være et krav, hvis der er mere end en i familien, der spiller på det. Der er man jo formodentlig af varierende højde.
De kan købes i de fleste pianobutikker. Få lov at prøvesidde på den inden køb. Den i dag almindeligt brugte type, som er vist på billedet, er ganske udmærket, den er som regel heller ikke ekstrem dyr.

onsdag

Flytning af klaver

Fra filmen Gøg og Gokke som flyttemænd, hvor de skal flytte et klaver.
Ikke hvem som helst kan flytte et klaver
En gang skal klaveret jo flyttes: den dag du køber det. Det skal fra forhandleren til dit hjem. Hvor mange gange det så skal flyttes ud over det, det kommer jo an på hvor meget du skifter bopæl.
En ting er i hvert fald sikkert: gør det ikke selv! Du kan godt flytte det fra et rum til et andet ved hjælp af hjulene bare du passer på det ikke får stød, men ved større flytninger skal det opad trapper, op i en bil. Det er ultratungt og kræver en vis løftemæssig professionalisme, også bare formen på det er noget, som ikke meget andet indbo i et hus har.
Så bestil professionelle flyttefolk. Ved køb, så er der nogen klaverbutikker, der leverer. Er det ikke tilfældet, så bestil et flyttefirma, og gør det også når du skal skifte bopæl. Hvis du selv flytter alt det andet i din bopæl, så gør det jo ikke så meget at du lige må betale for den ene ting. Hvem som helst kan ikke flytte et piano.
På De Gule Sider vil du se, at der er flyttefirmaer, der netop er specialiseret i klavertransport. Vælg helst en af dem, de ved hvordan det skal tumles, så det ikke får nogle stød.
Se også Pas på klaveret

tirsdag

Pas på klaveret

Har du et klaver? Så pas godt på det.
En ting er sikkert, et klaver er af træ, som er et organisk materiale, derfor skal du passe godt på det.
  • Luk låget over tangenterne, når der ikke spilles.
  • Tør støv af det regelmæssigt
  • Lad det ikke stå tæt på varmekilder
  • Når du vælger det rum, hvor det skal stå, så vælg ikke et rum, hvor temperaturen svinger af den ene eller anden grund, heller ikke et der er meget fugtigt.
  • Skån det for hårde stød og slag, belær de yngste om ikke at afreagere på klaveret.
  • Lad det blive stemt af en klaverstemmer en gang om året.
Du skal nok opdage, når en tone er falsk, så vil du reagere, når den tangent trykkes ned. Så skal klaverstemmeren tilkaldes. Tilkald ham alligevel den ene gang om året selvom alle toner klinger godt. Det er en åbenbaring af høre et nystemt klaver.
Pas godt på det, så det holder længe. Et nyt klaver er hammerdyrt.

mandag

Har du et klaver?




Nogen er så heldige, at der er et klaver i huset, når de leger med tanken om at begynde at spille. Måske har de arvet det efter en afdød slægtning eller en anden i familien har forsøgt på et tidspunkt. Da jeg som barn ville til at spille på dyret, havde min mor forsøgt, så jeg startede på det klaver vi havde stående. Det kan også være, at du selv har forsøgt på et tidspunkt, men aldrig kommet i gang.
Så er der et klaver i huset, og til lykke. Så har du et du kan starte på og slipper for bøvlet med at skulle ud og købe.

Eftersyn måske nødvendigt

Lidt eftersyn vil være nødvendigt. Gå til indlægget om Køb af klaver og tjek dit klaver efter det. Finder du den i orden, så er det godt. I tvivlstilfælde så bestil en pianoreparatør og få ham til at se på den. Hvis der skal ordnes noget, så er det bedst at få det gjort. En sådan kan du jo også ske at få brug for i nogle tilfælde, der kan ryge en hammer, en tangent kan gå løs etc.
Se også Pas på dit klaver

Puds af og bestil klaverstemmer

Få den så pudset af, tør støv og pletter af den med en tør klud. Næste skridt bliver at bestille en klaverstemmer, for jeg kan garantere, at et klaver, som har stået længe uden at blive brugt, det stemmer  ikke.
En klaverstemmer skal du så alligevel have besøg af minimum en gang om året. Så når du har haft besøg af en til dit gamle klaver, så har du en du kan ringe til i fremtiden.
Så er det med at komme i gang!
Nogen spørgsmål? Prøv at finde dem under Oftest stillede spørgsmål.

søndag

En sommerfaldgrube for pianister


Sommeren er over os, det er ferietid. Det er ikke alle, der rejser, mange gør. Af de af jer, der rejser er der nogen, der holder indenlands ferie, andre udenlands. Nogen tager i sommerhuset.

Ferie og piano

Desværre er pianoet ikke et transportabelt instrument, så uanset hvordan du holder ferie, så må det blive hjemme. Hvis det skulle ske, at der var et klaver til rådighed på feriestedet, så benyt dig da af det og tag nogen noder med. Det er nok bare de færreste steder.
Når du kommer hjem vil du måske opdage, når du sætter dig ved klaveret igen, at fingrene er lidt stive. Det kan ikke undgås, men efter nogle dages spil kommer det igen. Der er måske også lige nogle ting, du har glemt, få dem lige opfrisket.
De af jer der bliver hjemme, kan have dage, der går uden at klaveret bliver rørt. Familien kommer på besøg en dag, så skal man lige en tur i Dyrehaven og så er der lige... I orden, enkeltdage uden øvning er heller ikke det værste. De kan for den sags skyld forekomme året rundt.

Øvedage der smutter

Den faldgrube, som jeg vil nævne her, kommer jeg ind på, fordi jeg har oplevet den flere gange med deltagere på mine hold, der har fortsat efter sommerpausen. Lad for alt i verden ikke hele sommeren gå uden at klaveret bliver rørt! Som det har fremgået af det foregående, så har jeg fuld forståelse for de par uger, man lige er på ferie og så lige den dag, der smutter på grund af en lille udflugt eller andet, der kan få en dag til at smutte. Det sker også for mig selv.

Konsekvensen af nul-øvelse hele sommeren

For mange er det at gå til undervisning afgørende for, om de får øvet, så har de noget hængende over hovedet, der gør at de får taget sig sammen. Har man det på den måde, så er det, at sommeren let kommer til at gå uden øvning. Mine erfaringer har vist mig, at det er nødvendigt at tage sig selv i nakken, hvis klaverspillet ikke bare skal blive en dille, der fuser ud. Et par ugers ferie uden klaveret kan medføre lidt stivhed i fingrene, som hurtigt overvindes, men flere måneder må siges at være lig med, at bundproppen hives ud af hukommelsen. Det gælder især dem, der er i begynderfasen, men også fortsættere kan risikere at glemme de nye ting, som de har lært i løbet af vinteren. Så må der startes forfra med de mest grundlæggende ting - åh nej, ikke Mester Jakob og børnesangene igen, kommer så reaktionen, men desværre går det ofte sådan med så lang tid uden øvning.
Dette var bare en lille erfaring, som jeg følte trang til at dele i starten af sommeren, hvor så meget ligger stille på grund af ferie.
God sommer!

lørdag

Hvad er hørelære?



Undervisning i hørelære er noget, som bliver tilbudt, dels i folkeoplysningen, dels er det fast punkt på de deciderede musikskoler. Hvad er det dog for noget, bliver jeg ofte spurgt om?
På engelsk hedder det "ear training," der ordret oversat betyder "øretræning." Det er en rammende betegnelse, for man træner øret i at genkende bestemte musikalske elementer. Det skal skelnes fra musikteori, i en nøddeskal kan man sige, at i musikteorien lærer man om de musikalske elementer og deres brug, i hørelæren lærer man at genkende dem med øret. Det er en god hjælp, uanset hvad man spiller, også når man spiller klaver.
Groft set består hørelæren af fire elementer:

At kunne genkende intervaller.

Det starter med at man skal genkende intervallerne, de trin der er mellem to toner, og det gælder både når de to toner spilles efter hinanden eller samtidig.
Når vi spiller på klaver efter gehør  kan intervalgenkendelsen være en stor hjælp. En melodi består af en serie intervaller spillet efter hinanden, så jo bedre du genkender intervallerne jo bedre kan du spille en melodi efter gehør. Det leder til næste element.

Melodigenkendelse.

Det kommer, når eleverne er blevet gode til at genkende intervallerne. Her spiller læreren en melodistump, og så skal eleven kunne gengive den på sit instrument eller med sin stemme. Her er ingen tvivl om, at vil hjælpe med at spille melodien efter gehør på dit piano, er det ikke det, en stor del af os har gjort med en mundharpe som barn? Gør vi det ikke, når vi skal lære en ny sang, vi ikke har hørt før? I hørelæren bliver man bare bedre til det.

Rytmegenkendelse.

Hvis en melodi ikke bliver spillet med de rigtige nodeværdier - korte og lange noder (se Rytmelæren) - og retteligt på takten, så kan den snart blive ukendelig, og det kan vælte det hele i en sammenspilssituation. Denne del går ud på, at man hører en rytme slået an, og så gengiver man den selv bagefter med håndklap eller lille rytmeinstrument. Så denne del af hørelæren hører også med til at spille melodien efter gehør.

Harmonigenkendelse.

Her lærer man at genkende akkorder, hvad type det er - i første omgang dur eller mol, efterhånden dim og aug og senere de mere pyntede akkorder  Hvis du som mange andre pianister bruger klaveret til ledsagelse af melodier med akkorder i venstrehånd eller ledsager sangere og soloinstrumenter med akkorder, så vil du helt sikkert kunne se en brugbar hjælp i denne del af hørelæren. Her kan du genkende akkorder og dermed efterhånden akkordfølger, og det kan være en stor hjælp når du skal sætte akkorder til en melodi efter gehør.

Om du efter dette tænker, at du gerne vil have noget hørelære, så er det fint. Du skal bare ikke tro, at du får det hele ved klaverundervisning - det gælder det samme som jeg har sagt i forbindelse med musikteori, der skal også være tid til det egentlige formål, at lære at spille.
Men lidt træning af øret sniger sig dog altid ind i forbindelse med undervisning på et musikinstrument, det kommer af sig selv. Vil du have mere hørelære end det, så er der hold på aftenskolerne.
Desuden finder du en glimrende on-line træner i hørelære på Musictheory.net, der også - som navnet siger - lærer noget musikteori. Den indeholder også værdifuld viden om klaveret. Tjek den ud, hvis du ikke har råd til at gå til hørelære, og også hvis du gerne vil have noget viden om musik.

torsdag

Piano med strøm til

Jeg har i et tidligere indlæg præsenteret de akustiske pianoer, som kan høres helt uden strøm, men hvad så med dem, hvor der er strøm til? Er de værd at købe?

Rhodes el-piano

Foto af det klassiske el-piano
Rhodes el-piano
Dette instrument opstod i 1970'erne og blev et populært instrument i rock og popmusikken.
Det må ikke forveksles med senere digitale klaverer, som behandles i næste afsnit. Princippet i dette el-klaver er det samme som på en el-guitar. Det har nemlig strenge og hamre, der slår på strengene helt som et gængs klaver, men der er ikke nogen klangbund, der forstærker lyden. Der er sat en pick-up under strengene præcis som pick-upperne under strengene på en el-guitar, der opfanger strengenes vibrationer og sender dem videre til en forstærker, der så gør dem hørbare.
Dens lyd er en del anderledes end det gamle akustiske piano, ligesom også el-guitaren har en anderledes lyd end den akustiske guitar. Den er lidt orgelagtig, derfor tror mange også det er et orgel.
Mange af de gamle keyboardspillere i halvfjerdsernes rock og pop kunne bestemt spille pænt på det, men hvis det er den ægte gammeldags klaverlyd du vil have, så skal det ikke være det.

Det digitale piano

Foto af det moderne digitale piano
Digitalt klaver
Den digitale revolution i 1980'erne førte meget med sig, også at elektriske keyboard nu blev små transportable størrelser, der kunne bæres under armen. I kølvandet på det kom det digitale klaver, hvor lyden er en digitalt indspillet lyd ligesom på et lille keyboard, der så afspilles via højttalere. De bedste af dem lyder helt naturligt som et ægte akustisk klaver, og de er anslagsfølsomme. Det er blevet almindeligt at bruge det ved udendørs koncerter, fordi det er let at transportere.
Fordelene ved det er, at det ikke fylder så meget og at man kan tage hovedtelefoner på, så ens øvning ikke generer naboerne eller resten af familien. Problemet er, at den indspillede lyd er en optagelse af en anden pianists anslag, man får ikke rigtig udviklet sit personlige anslag. Men hvis du har mulighed for at få adgang til et akustisk piano ind imellem, så er et digitalt klaver derhjemme til øvningen ok.

Keyboardet

Foto at moderne musikkeyboard
Keyboard
Mange af de små keyboard, der opstod i kølvandet på den digitale musikrevolution, har også en pianolyd, som godt kan være naturlig på de bedste af dem. Alligevel vil jeg nok sige: disse små keyboards er gode nok til deres formål - suppe-steg-is-musik og visse udgaver af den rytmiske musik - men et klaver bliver de aldrig.

tirsdag

At lytte til andres klaverspil


Da jeg var yngre, hørte jeg ofte den her sætning:
Før i tiden var man nødt til at lære at spille for at få musik i huset, nu sætter man bare en plade på grammofonen, så får man musikken så let som ingenting.

Nostalgi og mistroiskhed for nyt

Det er ren nostalgi, og som ved al anden nostalgi spørger jeg: var det så rosenrødt? Man har glemt, at barnet i huset ofte skulle lære at spille på husets statussymbol, klaveret, undervisningen fandt sted ved hersen og skældud  og et smæk over fingrene med lineal, når der blev spillet forkert. Lad os glæde os over, at den form for musikundervisning er en saga blot - det håber jeg da!
Samtidig er det en mistroiskhed overfor nye opfindelser. Vi skal være glade for, at der i dag er mulighed for at høre musik i hjemmet, endda en mangfoldighed af musik. At høre musik er en væsentlig forudsætning for at lære. "Man lærer ikke at spille ved at lytte alene" - nej, det er sandt, men at lytte er en vigtig forudsætning.

Den der lytter lærer

Min erfaring som underviser er, at dem, der hører meget musik, også lærer hurtigt. Fra min egen tid som begynderbarn kan jeg huske, at når min lærer viste hvordan noget skulle spilles, så kunne jeg af og til  genkende lyden af det, så vidste jeg straks, hvordan det skulle være. At kunne genkende det, som man skal lære, betyder mere end man tror.
Dertil kommer inspirationen, lysten til at gøre noget ved det, når man hører noget godt guitarspil. En vigtig fase i oplæringen er også at efterligne, hvad andre spiller. Efterhånden udvikler man sin egen stil.

Vær glad ved opfindelserne

Så lad os være glade for grammofonens opfindelse, der siden blev forbedret til cd. Det gav adgang til at høre musik for et større antal mennesker, dertil kom radioen. I dag er det takket være Nettet og deraf følgende fænomener som mp3-filer, Netradio, YouTube og meget andet kommet en fri adgang til en mangfoldighed af musik, som ikke er set før.