Viser opslag med etiketten For begyndere. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten For begyndere. Vis alle opslag

mandag

Vil du spille klassisk klaver?

Klassisk klaver er krævende, men også meget givende. Så hvis du gerne vil spille det, så er det fuldt forståeligt. Læs også mit indlæg om forskellen på rytmisk og klassisk klaver.

Til nybegynderen

F-nøgle

Det er så en genre, hvor man ikke kan komme udenom at lære f-nøglen, for sådan er klassisk klavermusik noteret. Så hvis du er en af dem, der skal til at begynde at spille klaver og evt. skal vælge noget undervisning, så vil jeg give det råd, at lære f-nøglen, som bruges til venstre hånd, fra første sæson. Så vælg undervisning, hvor du får det lært. Her skal du så ikke regne med, at det bliver klassisk musik i egentlig forstand den første sæson. Som jeg nævner i andre indlæg, starter man ofte med enkle sange og småstykker for at få nodelæsning og spilleteknikken gradvist ind. Men hyg dig da så med det og se frem til, at det leder imod at spille Mozart, Beethoven, Brahms, måske Chopin hvis du når højt.

Til dig i mellemfasen

Men hvis du nu har spillet noget tid, og gerne vil lære klassisk klaver?

Lær f-nøglen

Hvis du ikke kan f-nøglens noder, så se at få dem lært. Du har endda den fordel, at når du allerede kan g-nøglens noder, så er det en mindre mundfuld end dem, der skal lære det på en gang. Hvis du vil gå til undervisning, så vælg en underviser,  der arbejder aktivt med f-nøglen. Også her vil det nok være små enkle musikstykker du må lære det på, men da du allerede kender det ene nodesystem, så er vejen til det klassiske alligevel noget kortere.

Kan du f-nøglen?

Hvis du kan f-nøglen allerede, så er du tæt på.
Hvis du er nået til at spille til fællessang efter dobbeltsystem med både g-nøgle og f-nøgle, så er du godt hjulpet. Det kan være efter f. eks. Den Danske Koralbog eller Højskolesangbogens Melodibog. Hvis du kan gøre det flydende, så vil jeg sige, at du er klar til at hoppe ud i de første klassiske stykker i den lettere ende, de stykker der passer til dem, der ikke er helt begyndere mere, men heller ikke lige er viderekomne.

Jeg kan f-nøglen - og hvad så?

Her er det meget almindeligt at man spiller stykker af Anton Diabelli, en musikforlægger fra Beethovens tid - som også udgav nogle af hans værker - der har komponeret stykker, der er opbygget i den klassicistiske stil som kendes fra Haydn og Mozart, men på en lavere sværhedsgrad. Hvis du går til undervisning i klassisk klaver er det også sandsynligt, at læreren vil give dig noder af denne ikke så kendte komponist, som så alligevel er kendt af dem, der spiller eller har spillet klassisk klaver. Hvis du selv vil prøve kan du sikkert finde noder med hans ting i musikhandler. Du kan også søge på hans navn på Stepnote.
Et andet forslag kan være Johann Sebastian Bachs nodebog til han hustru Anna Magdalene Bach. Hun var ikke så øvet, så han lavede stykker hun kunne klare at spille. Her får du så en intro ikke bare til Bach men til barokperioden i det hele taget i en sværhedsgrad, som er overkommelig. Den kan fås på Stepnote.
Det skal så heller ikke glemme, at Beethoven ved siden af sine krævende klaversonater har lavet små stykker af overkommelig sværhedsgrad - den kendteste er nok Für Elise.
Med tiden vil du blive rutineret i den klassiske spillestil, og pludselig kan du klare Beethovens sonater og Chopin. De vil så være en udfordring, men også en kilde til glæde.

fredag

Sangbog for keyboardbegyndere, trykt udgave

Nu er den kommet i trykt udgave: Sangbog for Keyboardbegyndere.

Hvem kan bruge den?

Den kan bruges hvad enten du spiller godt gammeldags klaver eller stueorgel, eller du spiller moderne elektronisk keyboard. Sågar om du spiller klaverharmonika, for den vil have et appendiks om akkorderne i venstrehånden på sådan et dyr.

Hjælp til keyboardbegynderen

Den vil hjælpe begynderen, der kun kan få akkorder, til at udvide sit repertoire, da der kan synges mange sange på disse få akkorder. Der er noder til melodierne, som også vil være meget lette, da det er uden nogen fortegn og derfor kan spilles på udelukkende de hvide tangenter. På den måde sidder begynderen ikke og hakker i de samme melodien hele tiden, som hun selv og familien så bliver trætte af.
Der er også et appendiks om akkordernes opbygning og om at transponere til andre tonearter, så brugeren efterhånden kan vælge at spille sangene i andre tonearter.

Mogens Sørensen
Sangbog for keyboardbegyndere
Denne sangbog kommer begynderen i møde med et udvalg af sange, så hun ikke tærsker på det samme hele tiden.
kr130,00 Paperback

mandag

Hvordan få begyndt at spille klaver efter becifring?

Jeg håber, at du observerede overskriften var: hvordan få begyndt? Det er ikke et indlæg, hvor jeg siger, at nu kan du det. Som alt andet tager det tid, men du får startet på det.
En fremragende bog til selvstudium er Keyboard for begynder.

Hvad er becifring

Becifring er de bogstaver og andre tegn, som skrives over et nodesystem eller en sangtekst, som angiver de harmonier, også kaldet akkorder, der skal spilles. En af de to måder, som klaver er noteret ned på, er netop med et nodesystem i G-nøglen, (se siden om nodesystemet), der angiver melodien på noder med becifringtegn ovenover. Det er denne måde, der især bruges i den rytmiske musik, men også megen selskabsmusik gøres på den måde.

Start med enkeltbas

Nu er du måske kommet så langt, at du kan spille noderne flydende efter G-nøglen, og du kan spille langt de fleste melodier med en hånd efter en sangbog med becifringtegn. Hvordan skal du så komme i gang?
Det første skridt - og enhver lang rejse er begyndt med første skridt - er, at du spiller den tone i venstrehånden, som becifringen angiver. Her går jeg ud fra, at du kan klaviaturet og ved hvor tonerne ligger. De gentager jo sig selv for hvert nyt mønster af syv hvide og fem sorte tangenter, og når du så spiller melodien i højre hånd efter noderne, så spil den tone becifringen angiver under det midterste c. På nuværende tidspunkt skal du ikke bekymre dig om hvad der måtte stå af tegn efter tonen, som 7, dim, +9 og andre mærkelige ting, spil bare tonen. Spil den på første slag i hver takt, og hvis en akkord skifter midt i en takt, så spil den hvor skiftet sker. Det lyder lidt tyndt, men det er en begyndelse.
De toner du spiller i venstrehånden er dem, som noteres efter f-nøglen, når alt skrives ud på noder som i den klassiske tradition. Det kan have sin fordel at lære det, måske har du lært det, men tænk ikke på det her ved spil efter becifring under nogen omstændigheder.
Det, som du laver nu efter denne metode, er begyndelsen til at lave en bas i venstre hånd. En sådan bas , hvor du bare spiller akkordens grundtone (det kalder man den enkelttone, der har samme navn som akkorden), er enkeltbas. Det er monotont i længden, men som sagt: det er en begyndelse.

De første to akkorder.

Så vil du sikkert også gerne videre og spille hele harmonien. Nu ved jeg ikke, om du har prøvet at spille flere toner samlet efter noder, men hvis du har, så har dine fingre prøvet at spille harmoni før.
Da du startede med enkeltbas sagde jeg, at du kunne tage hvad som helt du havde ved hånden. Når du skal starte på det med at spille hele harmonien, så er jeg nok nødt til at sige: find melodier med kun to og tre akkorder og start med dem i C-dur. Her er første hæfte i Ebbe Nielsens Spil Bare Løs-serie en god start, for her er melodier på kun to og tre akkorder netop i C-dur.
Lær først C-dur akkorden. En durakkord består af grundtonen, som så er c, og en anden tone som er fire halvtoner over c'et, et e og så en tone, som er tre halvtoner over e'et, som er g. Så består den af c - e - g. Sådan bygger du alle dur-akkorder op og hvis becifringstegnet bare er et bogstav uden tilføjelse som C, så er det en sådan akkord, en treklangsakkord i dur.
Prøv nu, om du kan bygge en G-akkord op selv inden du læser videre.
Nu kommer jeg med løsningen, men hvis du ikke har gjort det, så prøv lige selv, første tone fire halvtonetrin over g, fra den tone der så kommer tæller du tre halvtonetrin.
Ok, nu kommer løsningen: g - h - d.
En grundigere forklaring på harmonier er på siden Harmonilæren.
Find nu en sang med kun to akkorder og spil melodien i højre hånd og spil akkorderne  med venstre hånden, hvor lillefinger spiller grundtone, langfinger spiller den midterste tone og tommelfinger spiller den øverste tone. Spil akkorden på første slag i hver takt, hvis det skulle være en melodi, hvor det skifter inde i en takt, så skift også der.
Det var så en begyndelse, god spillelyst.

fredag

Skal jeg som pianist lære f-nøglen?


I vort tonesystem har vi flere nøgler, som kan sættes i starten af et nodeystem, Vi har G-nøglen
G-nøgle
og F-nøglen som de almindeligst forekommende. Den tredje, C-nøglen er mest for dem, der spiller bratsch eller cello eller vil studere middelaldermusik, hvor man mest brugte den nøgle, ja, og så dem, der vil skrive for ensembler, hvor de to førnævnte strygere indgår.

Brugen af nodesystemets nøgler.

G-nøglen bruges af de instrumenter, hvis toneleje hovedsageligt eller udelukkende ligger over klaverets midterste C, F-nøglen for dem, der hovedsageligt eller udelukkende ligger under det samme C. Vi har så her klaveret, der spænder over hele det tonespekter, som vestlig musik har til sin rådighed. Her har man så traditionelt lavet et dobbeltsystem, hvor der er to nodesystemer bundet sammen ved taktstreger, der strækker sig over begge. 
Dobbeltnodesystem med g-nøgle øverst og f-nøgle nederst
Her er den øverste noteret i G-nøglen og spilles med højre hånd, den underste er i F-nøglen og spilles med venstre hånd.

Højre hånd med G-nøglen

Når en nybegynder starter, er det som regel med at lære at spille melodier i højre hånd og derved får man lært G-nøglens noder. I den fase er klaveret som et melodiinstrument, dvs., som de instrumenter, der kun kan spille en tone ad gangen. Klaveret kan jo bare mere end det, og forståeligt nok, på et tidspunkt vil du videre end det. Det er fint nok at starte med ren melodi i højrehånd, det er vigtigt at få noderne i G-nøglen ind på lystavlen, men ja, så skal man til det, klaveret også kan.
Så kommer det vanskelige: man skal til at sætte venstrehånden på og det er svært i starten at lave to forskellige ting med de to hænder, det er hvad kroppen protesterer imod i starten. Men rolig, kroppen kan vænne sig til meget efter en tid, også dette.

F-nøglen til venstre hånd

Men en ting er i hvert fald sikkert: hvis du vil spille klassisk klaver, så er svaret på overskriftens spørgsmål et klart ja. Her kommer du ikke uden om, at hele repertoiret fra de tidlige stykker skrevet for klaverets 1500-tals forløber, virginalet og til de mest moderne klaverstykker er skrevet for dobbeltsystemet. Så her er det bare med at få det lært.
Så er der det med det rytmiske klaver, hvor man bruger becifringstegn, angivelse af akkorder med bogstaver over melodinoden, kan man så ikke bare lære det?
Hertil er at sige, at også det kan være vanskeligt at få lært. Man skal til at lære noget om akkorders opbygning, hvordan de sættes sammen og omvendes og bevægelser mellem dem i klaverhænderne og meget andet. Så tro ikke, at man slipper for noget vanskeligt ved at bruge den metode i stedet for. Det er ikke et valg mellem noget let og vanskeligt, men mellem to vanskelige ting.
Jeg vil i hvert fald sige, at det at kunne f-nøglen har bestemt sine fordele også for den rytmiske pianist. Jeg vil endda vove at påstå, at det vanskelige ved at forstå becifringen letter lidt, hvis man har gjort indsatsen med f-nøglen først.
Langt de fleste klaverskoler - for den sags skyld keyboardskoler - starter da også med at lære f-nøglen efter nogle sider med rene melodier i G-nøglen. Princippet i f-nøglen er det samme: har en tone - her f'et under midter-c - som nøglen sætter et bestemt sted, her 4. nodelinje. Så sættes tonerne de andre steder ud fra det. Det kræver så lidt omstilling i starten, man er blevet vant til at spille efter g-nøglen og så glemmer man, at tonerne ligger lidt andre steder i f-nøglen. Se uddybning på Tonesystemet og nodeskriften
Men fat mod, det er en træningssag. Når man på denne måde får begge hænder med, så bør man øve hver hånd for sig og så sætte dem sammen, når man er sikker. En fremragende bog til selvstudium er Keyboard for begynder.

fredag

Overvejer du klaverundervisning?


Går du og overvejer undervisning i klaverspil? Forståeligt nok, for hvem af os kender ikke det, at det er svært at holde sig selv i nakken. Sådan kan det være, hvad enten du er begynder eller fortsætter, men især begyndere behøver ofte vejledning til det første seje træk. Men du behøver måske også hjælp for at komme videre, hvis du har spillet en tid. Du vil måske gerne prøve en ny genre.

Enetimer er det bedste, for de bliver tilpasset dig individuelt. Ulempen er prisen, men du får noget for pengene, hvis det er en god lærer.

Så er der den næstbedste mulighed, holdundervisning. Fordelen er det sociale samvær med andre af samme interesse. Samtlige oplysningsforbund har hold i klaverspil, og du vil sagtens kunne finde nogen i dit lokalområde. Det er billigere end enetimer, selv om det ikke er så billigt som det har været. Du vil ofte kunne lave en aftale med oplysningsforbundet om at dele betalingen over flere gange.

Selvstudium er ikke umulig, men det kræver selvdisciplin.

lørdag

Find en afslappet stilling til at spille klaver


Det er vigtigt at sidde afslappet, når du skal spille. I starten sidder du sikkert og spænder - det gør vi, når vi skal udføre noget uvant. Det gør bare det uvante sværere end det behøver at være, så sørg for at tjekke, at du virkelig sidder i en god stilling.

Tjek godt efter, om du ikke sidder for højt eller for lavt. Dine underarme skal være helt vandrette i forhold til klaviaturet, så bliver dine håndled mest afslappede og dermed spiller du bedst. Hvis de skråner nedad, så sidder du for lavt. Skråner de opad, så sidder du for højt. Find en stol, der passer til din højde, eller, hvis det er en indstillelig klaverstol, så tilpas den din højde.
Så må du heller ikke sidde for langt væk eller for tæt på. Underarm og overarm skal være vinkelrette i forhold til hinanden, sidder du for langt fra, så bliver vinklen mere lige, så skal du sidde og række langt ud efter klaviaturet, det hæmmer spillefriheden for hænderne. Sidder du for tæt på, så presses over- og underarm sammen, også det hæmmer hændernes bevægelsesfrihed.

Tjek så:
  • Bider du tænderne sammen? Lad kæben hænge afslappet.
  • Er dine skuldre løftet? Sænk dem.
  • Er din ryg lige? Hvis ikke, så ret den.
  • Er nogle af dine muskler spændte? Lad dem slappe af.
Kort og godt: slap af så meget som muligt! Brug kun de nødvendige muskler.

torsdag

Klassisk contra rytmisk klaver

De to musiktraditioner

Der har efterhånden i vores vestlige musiktradition dannet sig to retninger, den klassiske og den rytmiske. Det har også sat sit præg på pianotraditionen, så vi har det klassiske og det rytmiske klaverspil.
Den klassiske er så kompositionsmusik, der i større eller mindre grad har rødder i middelalderens kirkesang. Den rytmiske har rødder i den musik, som de farvede slaver tog med sig fra Afrika til Den Ny Verden og fusionerede med europæernes musik. Der vil komme indlæg, der behandler to traditioner nærmere.
Det er et spørgsmål, hvor stor forskellen er på de to traditioner. Klaverteknisk er forskellen principielt ikke så stor. Man anslår jo klaveret på samme måde og bruger de samme fingersætninger. Der er dog tendens til blandt jazzpianister at lave fingersætningen lidt anderledes end i den klassiske tradition, men det er ikke noget alle rytmiske musikudøvere nødvendigvis er bundet af, og forskellen er også meget lille. Det er ikke som f. eks. guitaren, hvor man bruger forskellig slags guitar til de to traditioner og tilmed forskellig anslagsteknik. Klaveret er jo ens i de to retninger og anslås på samme måde.
Dog vil jeg ikke benægte, at der er en vis forskel. Ikke så meget, at anslaget er kraftigere i rytmisk klaver, for det er ikke helt rigtigt. Den klassiske musik har sine kraftige musikstykker, og rytmisk musik har sine bløde sange, hvor klaveret slås blødt.

Klassisk klaver

Det klassiske klaver spilles så godt som udelukkende efter noder. Her spiller man efter dobbeltnodesystemet med g-nøglen og f-nøglen til henholdsvis højre og venstre hånd, se siden om nodeskriften. Det skal holdes slavisk, alligevel er der så plads til fortolkninger omkring anslagsstyrke, dynamik o. l.
Klaveret blev aldrig en del af symfoniorkestret, men har så alligevel en stor plads i den klassiske musik som soloinstrument og i kammermusik, da det er næsten enerådende som ledsageinstrument ved sang og solostykker for melodiinstrumenter. Alt foregår her efter noder, og komponistens anvisninger skal holdes.
Det forklarer, hvorfor en, der har spillet klaver i flere år og kan spille Mozart og sværere ting, ikke altid kan spille fødselsdagssangen, når der skal fejres en fødselsdag. Han har muligvis aldrig lært den eller andre festsange. Hvis den helt igennem klassisk skolede pianist skal lære sådanne ting, så bliver det efter en nodebog med både højre og venstre hånds noder skrevet ud, se Klaver og fællessang

Rytmisk klaver

I de rytmiske genrer improviseres der meget. Det betyder ikke, at der ikke læres nogle melodier og det vil ofte ske efter noder, men en melodi læres efter et enkeltnodesystem noteret i g-nøglen. Dette enkeltnodesystem har så harmonien eller akkorden noteret ovenover med et bogstav efterfulgt af tegn, det kalder man becifring, se side om harmonilære. Ud fra den becifring sætter pianisten harmonien sammen med melodien, spiller kun akkorder når andre instrumenter eller en sanger fremfører melodien og improviserer så, når det er hans tur.
En rytmisk pianist vil godt, om han er en trænet gehørspiller, uden videre kunne spille til festsangene, han skal bare styre nogle af sine rytmemanerer. Det rytmiske klaver er også i dag meget brugt til solosang
Hvad man kalder brugsklaver ligger i princippet op ad den rytmiske tradition. Det er hyggepianisten i baren, der underholder med populære melodier. De lærer dem ofte på samme måde som den rytmiske pianist, men de improviserer næsten aldrig.

Ingen af de to traditioner er dårligere end den anden, og det er gavnligt for den rytmiske pianist at kunne spille både g og f-nøgle, ind imellem endda nødvendigt Det kan være godt for den klassiske at kunne spille nogle melodier efter gehør.
Uanset hvilken retning man vil gå, så starter man på samme måde på klaveret, se indlæg om fremgangsmåde for begyndere. Senere kan der så blive en vis forskel på, hvad man lærer.

onsdag

Hvad kan gå galt når man starter på klaveret?


Jeg har på spørgsmålet om hvornår man kan spille - Oftest stillede spørgsmål -  brugt et billede fra flyvningen. I den forbindelse skriver jeg, at hvis man går til undervisning, så er første gang at sammenligne med klargøring og eftersyn af flyet, anden gang kører man ud af startbanen, først tredje gang letter man fra jorden.
Så har jeg tænkt på, at de fleste flyveulykker sker under start (og landing, men det er irrelevant i denne her forbindelse). Mon det også passer, når vi skal have vores indlæring af et musikinstrument op at flyve?
Mine erfaringer siger ja, og nu vil jeg så prøve at skitsere, hvad der kan gå galt - ikke for at tage modet fra dig, der skal til at starte, men for at du skal være opmærksom på faldgruberne.

Klaveret og dig selv skal klargøres.

Naturligvis skal klaveret  være i orden inden start - det har jeg skrevet nogle indlæg om, som jeg vil anbefale dig at læse, hvis du står foran at begynde (Køb af klaver Har du et klaver?). Et dårligt klaver kan tage lysten fra enhver, selv den mest ivrige.

Har du et klaver der fungerer, så er det dig, der skal klargøres første gang.
Først og fremmest må du væbne dig med tålmodighed, og det fremgår vel også af indledningen. Det fører til det næste råd: lær lidt ad gangen, i små bidder - og få hver bid lært godt. Du bliver hverken Vilhelm Kempff eller Keith Jarret på et år. Prøver du at lære det hele på en gang, så ender du stensikkert med at lære ingenting.
Du må også afse øvetid hver dag. I starten skal det være lidt, da det er uvante bevægelser du skal til at udføre, men hver dag. Du kan godt tabe en dag uden der sker noget, men lad det ikke være mange dage i træk.
Har du ikke tid til det? Prøv at tænke igennem hvad du laver i løbet af en almindelig dag - det kommer naturligvis ikke mig ved, men gør det for dig selv. Hvornår sidder du bare og ser noget på flimmeren, som du ikke rigtig gider? Er der nogle andre ting, du bare sidder og bruger tid på, som kunne undværes? Tænk over det og sørg for at få den daglige øvetid.
Men så i starten, så få virkelig en god vane med en ordentlig siddestilling - det er vigtigt at du ikke spænder unødigt. Sørg for, at dine fingre går lodret ned på tangenterne.

Vigtigt at få lært fra start.

Fremfor alt: få følgende ting ind og sidde på lystavlen:
  1. Stamtonernes placering på de hvide tangenter.
  2. Taktarterne.
  3. Sørg for at få de første grundbegreber, f. eks. tonernes navne  og deres placering på nodelinierne (det kommer an på, hvad din underviser lærer dig først), ind på lystavlen.
Punkt 2 kan du finde på siden om Rytmelæren, punkt 1 og 3 er behandlet på siden om tonesystemet, brug den som opslagsside
Disse ting vil jeg anbefale, at du læser på dagligt i starten som du gjorde med lektier, som skulle indlæres. Sidder de ikke på lystavlen, så kan du snart komme til at løbe sur i det.
Der vil være mange begreber, som er helt nye. Har du spillet et instrument før, så kender du en hel del af dem. Min erfaring har vist, at netop dem, hvor det er tilfældet, går helt i baglås, når der så kommer noget nyt, som de aldrig havde hørt om før på deres tidligere instrument, så giver de op, fordi de ikke fatter det. Stir dig ikke blind på det, som du ikke forstår - også musikforståelse kommer gradvis hen ad vejen, og i starten må vi oftest bare godtage, at det er som det er - hvorfor det er sådan, det må komme med tiden.
Også dem, der starter på klaveret som første instrument, kan stirre sig blinde på, hvad de ikke forstår. Tænk sådan: hvad du ikke fatter i dag, fatter du måske næste år. Sørg for i starten at få det ovenstående på listen ind på lystavlen, det er det vigtigste i denne omgang.

Videre frem

Det er vigtigt, at du lærer at holde takten. Alle andre fejl kan du lave i en sammenspilssituation uden at det vælter - men takten skal holdes.
Skriv aldrig tonenavnene over de noder, som du lærer efter for at kunne det. Du får aldrig nodernes betydning ind på lystavlen på den måde.
Fremfor alt: hold fast ved den daglige øvning, ellers bliver du stående på et sted. Det gælder også hvis du går til undervisning på aftenskolen og der kommer en lang sommerpause. Du kan være helt sikker på en ting: hvis hele sommeren går uden en eneste dag med øvning, så hiver du bundproppen ud af hukommelsen og fingrene mister den tilvænning de havde opnået i løbet af sæsonen. Så må du begynde forfra, og det er ærgerligt. Jeg har selv flere gange oplevet, at det er gået galt for nogen på den måde.
Ja, klaveret kan jo ikke tages med i sommerhuset som adskillige andre instrumenter kan. Men overvej et lille keyboard derude, det kunne måske hjælpe.

Håber dette kan være en hjælp, når du starter.

tirsdag

Hold takten! Også på klaveret.


Jeg har lavet en side her, kaldet Rytmelæren den indfører så i det elementære omkring takt og rytme. Det er en side til at slå op i, når der kommer nogle indlæg her, der giver tips, så du forstår hvad jeg mener, når jeg nævner visse begreber.

En ting, som mange har svært ved, er at finde ud af det med takten. Det bliver ofte sagt ved sammenspil: hold takten! Ja, det er meget vigtigt, for ellers falder bandets musik fra hinanden. Det er også vigtigt ved solospil, ellers bliver musikken ukendelig. Ved sammenspil er der en, der tæller for, som Paul McCartney gør i starten af Beatles-hittet I Saw Her Standing There. I dag er det blevet almindeligt, at trommeslageren slår takten for med trommestikkerne. Det angiver det tempo der skal holdes. I visse genrer er der instrumenter, der slår takten, som bassen i et jazzband.

Spiller du alene, må du have takten for dit indre øre, tæl inden i dig selv. Er der passager i noget du spiller, som du har svært ved så du sænker tempoet, så spil hele musikstykket så langsomt, at det er flydende i ensartet tempo hele vejen og du ikke gør ophold. Spiller du hele stykket igennem, så sænk tempoet - og øv det vanskelige om og om igen.

Gammeldags metronomer der slår takten
Metronom
Har du vanskeligt ved takten? Også viderekomne kan have svært ved det, når de skal lære noget med komplicerede rytmer. Spil efter en såkaldt metronom, et lille "ur" der slår takten i et tempo, som brugeren indstiller den til. Følg den nøje, er dert steder du ikke kan følge med, så sænk dens tempo. At øve med den kan være en stor hjælp. De kan købes i de fleste musikforretninger, men de findes også i softwareudgaver, TempoPerfect er ganske udmærket.

Er det for kedeligt at spille til den tikken? Så kan du overveje at prøve Band-in-a-box, som spiller ligesom et band i mange forskellige stilarter efter dit valg. Du taster akkorderne ind og vælger stilen - og så har du et virtuelt band. Det er nok sjovere end metronomen, men det koster noget. Du kan hente en gratis demo-version fra programmets hjemmeside, den kan så ikke gemme filer.

Men husk det nu: hold altid takten!

mandag

Fremgangsmåde for klaverbegyndere

Lær lidt ad gangen

Når du skal starte med at spille klaver, så er det den gyldne regel som med alt andet man lærer: Lær lidt ad gangen og brug det meget. Den, der vil lære det hele på en gang, kommer ingen vegne, den der lærer lidt ad gangen lærer - paradoksalt sagt - hurtigt.
Når man er kommet til at kunne spille med begge hænder på klaveret, så er det et godt råd, når man lærer et nyt stykke, at man øver hver hånd for sig i starten.
Sådan er det også når man starter på klaver, man lærer hver hånd for sig. Så er der det gode ved klaveret, at højre hånd alene giver musikalsk mening, det vil trods alt være genkendeligt som en melodi.

Start med at lære højre hånd

Start i hvert fald med at lære at spille med højrehånden, så du får lært G-nøglens noder (se Tonesystemet og nodeskriften) og deres placering på klaveret, og din højre hånd bliver øvet i at spille på klaviaturet.
I denne fase er du i samme situation som dem, der spiller melodiinstrumenter som fløjte, violin etc. De spiller en melodi uden nogen harmoni til at give noget fylde i musikken. men hvor de må søge makkerskab med en pianist for at få det, kan du i denne fase sige: du kommer selv til at kunne spille harmonierne til melodien på et tidspunkt. Få højrehånds noder og bevægelser godt ind på lystavlen i starten.

Når højrehånd sidder

På et tidspunkt kommer så den fase, hvor du skal lære venstrehånd. Det er et nyt nøglesystem, f-nøglen. Der er mange forskellige metoder i forskellige pianoskoler (og keyboardskoler i det hele taget), men også f-nøglens noder må du lære lidt ad gangen (se Tonesystemet og nodeskriften). Spil enkelt toner, der harmonerer med melodien.
Her kommer også det punkt, hvor som der blev sagt i starten af indlægget: øv hver hånd for sig og sæt dem sammen, når du kan dem. Start med at øve langsomt, både når du øver en hånd ad gangen og når du sætter dem sammen. Når du når til det sidste, falder det nok i tempo igen, men det kommer tilbage til det raske tempo igen.
Efterhånden kommer du til at forstå harmonier, måske lærer du de såkaldte becifringstegn, angivelsen af harmonierne ved hjælp af et bogstav. Rolig, det kommer efterhånden.
Se også Den daglige øvelse - for begynderen og Hvad kan gå galt

fredag

Hvad vil du bruge klaveret til?


Der kan være forskellige grunde til, at man starter på at spille klaver.
Nogen vil bruge den til at synge med børnene, med familien og vennerne eller medlemmerne i forsamlingen, klubben, på højskolen, i menigheden.
Fint nok, klaveret er en af de mest velegnede instrumenter til det formål, det kan ledsage med både melodi og akkorder. Det er ikke lige et transportabelt instrument, men adskillige steder, hvor der synges fællessang, har et klaver stående, som så nok vil føles anderledes end dit klaver, men det kan du vænne dig til, se indlægget Klaver og Fællessang
Andre synger solo og vil gerne kunne akkompagnere sig selv.
Også fint, det er klaveret også velegnet til af de førnævnte grunde. Det har været et yderst populært instrument blandt moderne singer-songwritere, kun overgået af guitaren, se indlægget Klaver og solosang.

Er det en af de to formål, som du har med at starte, evt. dem begge, så kommer du snart til at kunne ledsage de enkle sange, og efterhånden vil du blive bedre til mere komplicerede sange.
Men så har du måske en drøm om en bestemt genre, som du godt kan lide og gerne vil dyrke på klaveret.
Fint, så er det da bare med at få begyndt, men vær forberedt på, at det nok ikke lige er din genre, som du kommer til lige per omgående. Det gælder alle instrumenter, Michala Petri har også engang siddet og spillet enkle børnesange på sin blokfløjte, inden hun nåede til de store klassiske værker for dette instrument. Også på klaveret må der startes med de enkle ting, men du arbejder dig mod dine drømmes mål.

Somme tider sker det, at en pianist opdager en ny genre, som han ikke kendte før han startede, og bliver grebet af den, det skal du heller ikke være lukket for.

Men start da med at synge med børnene, familien, vennerne og forsamlingen med klaveret - det giver øvelse, som kommer til gode senere.
Se Fremgangsmåde for klaverbegyndere  og Klassisk kontra rytmisk klaver

mandag

Har du et klaver?




Nogen er så heldige, at der er et klaver i huset, når de leger med tanken om at begynde at spille. Måske har de arvet det efter en afdød slægtning eller en anden i familien har forsøgt på et tidspunkt. Da jeg som barn ville til at spille på dyret, havde min mor forsøgt, så jeg startede på det klaver vi havde stående. Det kan også være, at du selv har forsøgt på et tidspunkt, men aldrig kommet i gang.
Så er der et klaver i huset, og til lykke. Så har du et du kan starte på og slipper for bøvlet med at skulle ud og købe.

Eftersyn måske nødvendigt

Lidt eftersyn vil være nødvendigt. Gå til indlægget om Køb af klaver og tjek dit klaver efter det. Finder du den i orden, så er det godt. I tvivlstilfælde så bestil en pianoreparatør og få ham til at se på den. Hvis der skal ordnes noget, så er det bedst at få det gjort. En sådan kan du jo også ske at få brug for i nogle tilfælde, der kan ryge en hammer, en tangent kan gå løs etc.
Se også Pas på dit klaver

Puds af og bestil klaverstemmer

Få den så pudset af, tør støv og pletter af den med en tør klud. Næste skridt bliver at bestille en klaverstemmer, for jeg kan garantere, at et klaver, som har stået længe uden at blive brugt, det stemmer  ikke.
En klaverstemmer skal du så alligevel have besøg af minimum en gang om året. Så når du har haft besøg af en til dit gamle klaver, så har du en du kan ringe til i fremtiden.
Så er det med at komme i gang!
Nogen spørgsmål? Prøv at finde dem under Oftest stillede spørgsmål.

søndag

En sommerfaldgrube for pianister


Sommeren er over os, det er ferietid. Det er ikke alle, der rejser, mange gør. Af de af jer, der rejser er der nogen, der holder indenlands ferie, andre udenlands. Nogen tager i sommerhuset.

Ferie og piano

Desværre er pianoet ikke et transportabelt instrument, så uanset hvordan du holder ferie, så må det blive hjemme. Hvis det skulle ske, at der var et klaver til rådighed på feriestedet, så benyt dig da af det og tag nogen noder med. Det er nok bare de færreste steder.
Når du kommer hjem vil du måske opdage, når du sætter dig ved klaveret igen, at fingrene er lidt stive. Det kan ikke undgås, men efter nogle dages spil kommer det igen. Der er måske også lige nogle ting, du har glemt, få dem lige opfrisket.
De af jer der bliver hjemme, kan have dage, der går uden at klaveret bliver rørt. Familien kommer på besøg en dag, så skal man lige en tur i Dyrehaven og så er der lige... I orden, enkeltdage uden øvning er heller ikke det værste. De kan for den sags skyld forekomme året rundt.

Øvedage der smutter

Den faldgrube, som jeg vil nævne her, kommer jeg ind på, fordi jeg har oplevet den flere gange med deltagere på mine hold, der har fortsat efter sommerpausen. Lad for alt i verden ikke hele sommeren gå uden at klaveret bliver rørt! Som det har fremgået af det foregående, så har jeg fuld forståelse for de par uger, man lige er på ferie og så lige den dag, der smutter på grund af en lille udflugt eller andet, der kan få en dag til at smutte. Det sker også for mig selv.

Konsekvensen af nul-øvelse hele sommeren

For mange er det at gå til undervisning afgørende for, om de får øvet, så har de noget hængende over hovedet, der gør at de får taget sig sammen. Har man det på den måde, så er det, at sommeren let kommer til at gå uden øvning. Mine erfaringer har vist mig, at det er nødvendigt at tage sig selv i nakken, hvis klaverspillet ikke bare skal blive en dille, der fuser ud. Et par ugers ferie uden klaveret kan medføre lidt stivhed i fingrene, som hurtigt overvindes, men flere måneder må siges at være lig med, at bundproppen hives ud af hukommelsen. Det gælder især dem, der er i begynderfasen, men også fortsættere kan risikere at glemme de nye ting, som de har lært i løbet af vinteren. Så må der startes forfra med de mest grundlæggende ting - åh nej, ikke Mester Jakob og børnesangene igen, kommer så reaktionen, men desværre går det ofte sådan med så lang tid uden øvning.
Dette var bare en lille erfaring, som jeg følte trang til at dele i starten af sommeren, hvor så meget ligger stille på grund af ferie.
God sommer!

fredag

Køb af klaver

Terning med spørgsmålstegnEt klaver er en stor investering, meget mere end de fleste andre musikinstrumenter. Det er næsten på linie med en bil. Det er ikke så sært, at det er svært at tage skridtet, når man har tænkt at ville prøve eller når man nu vil give børnene et alternativ til computeren. Sæt nu at spilleglæden ikke fanger an og holder?
Forståeligt, derfor kunne det også være en god ide at leje det i første omgang. Så er tabet ikke så stort, hvis man må skille sig af med det igen, fordi det ikke bruges. Der findes udlejere, hvor man til sidst får trukket den betalte leje fra i købsprisen, find en sådan.
Sørg også for at tage en klaverlærer med på råd og hav en med, der kan spille på det, hvis du ikke selv kan det endnu, til at prøve det af. Det er utroligt vigtigt, at du synes om klangen i det, du kan ikke ændre den.
Tjek også, at alle tangenter fungerer og at der ikke er alvorlige revner nogen steder på træet. Det er især når du køber brugte klaverer, at du skal tjekke det. Køb af brugt klaver kan være en god økonomisk løsning, men du skal se dig godt for. Der kan så godt være nogle falske toner, men det må så ordnes ved at få et besøg af en klaverstemmer.
Bestem dig først til hvilken type klaver du vil have, se indlægget om klavertyper, og så vælg af det udvalg, som forhandleren har af dem. Køb i en autoriseret klaverbutik, så er du sikker på, at der ikke er nogle dårlige klaverer.

onsdag

Typer af pianoer

Der findes forskellige slags klaverer. Det er godt at have tjek på hvad der findes, hvis man skal til at skaffe et, hvad enten det er til ens hjem eller det lokale forsamlingshus, spillestedet man driver etc.

Flyglet.

Billede af et koncertflygel
Flygel
Det ser imponerende ud, når man ser det på en scene. Til scenebrug i større haller er det også det bedste, her må der konfereres med budgettet. Det har også en utrolig smuk klang, det er nok hvad det angår den bedste type. Det er bare det, at prisen er lovlig høj til private. Samtidig er det nok også de færreste, der har plads til at have den kolos stående. Derfor er det også mest et koncertinstrument. Naturligvis, hvis du er en af dem, der har penge og plads, så vil jeg da ikke hindre dig. Det er smukt instrument, ingen tvivl om det.

Pianoet

Opretstående klaver, som er det mest almindelige i private hjem
Det opretstående klaver
Det er den type, der før hed pianoforte, i dag er det egentlig det, som hedder piano, strengt taget. Man kalder det også et opretstående klaver.
Det blev opfundet i sidste halvdel af det 19. århundrede og gjorde det muligt for bedsteborgerne at få et klaver i hjemmet. Dermed blev det et statussymbol, med den bagside af medaljen, at mange børn blev tvunget til at spille klaver, heraf den ofte latterliggjorte vending "et hjem med klaver."
Det er nok også det klaver, som jeg bedst kan anbefale til privat brug. Omend klangen ikke er på højde med flyglet, så er den smuk alligevel om man har købt et ordentligt et af slagsen, og er den dyr nok, så kan man med rimelig opsparing bedre klare det end flyglet.
Det har så også været anvendt i mindre barer og intimspillesteder, hvor der ikke er plads til flygel, der fungerer det godt.

Pianette

Foto af pianette, som bruges meget, når der er lidt plads.
Pianette
Det er den virkelig lille udgave af klaveret. Den griber mange til med små penge og lille plads. Forståeligt nok, men deres klang er ikke den bedste. Har du små penge og småt med plads, så er de  et godt kompromis, men du vil nok hurtigt komme til at savne den rigtig fyldige klaverklang.
Men du har da så noget at øve på, så min lidt negative tone skal ikke forstås sådan, at jeg vil hindre dig. Hellere have et sådant instrument at øve på, når du nu vil spille klaver, end slet intet.
Det findes i udgaver, hvor toneområdet er indskrænket i forhold til klaverer generelt. Styr udenom dem, hvis du virkelig vil dyrke klaverspillet til et vist niveau!

Typer af el-klaverer.

mandag

Den daglige øvelse for begynderen


Mange farer forskrækket sammen, når jeg siger, at de bør øve hver dag, hvis det skal blive til noget. Rolig, jeg siger ikke det skal være hele dagen! Uanset hvilket musikinstrument, som du vil lære at spille, så er den gyldne regel: lidt hver dag er bedre end meget en gang om ugen. Med andre ord: et kvarter hver dag er bedre end flere timer en gang om ugen.
En fremragende bog til selvstudium er Keyboard for begynder.

Den svære start.

Netop et kvarter er passende for begynderen, for det er uvante bevægelser, som kroppen skal vænne sig til, det tager tid i starten, det er hårdt at blive ved i lang tid. Ligesom ved sportstræning skal kroppen vænne sig gradvist til det. Efterhånden må pianisten øve længere tid dagligt, men ikke i starten. Begynder kroppen at "protestere" i form af ømhed og småkramper, så slut for denne dag. Sørg altid for at sidde i en afslappet stilling når du øver.

Kroppens tilvænning.

Men netop også det, at kroppen må vænne sig til det, det er en af forklaringerne på, hvorfor det er vigtigt med den daglige øvelse. Når du har øvet dig en dag, så "husker" kroppen stillingen og bevægelserne og indretter sig på gøre dem igen, musklerne der bruges antager de rigtige størrelser. Men går der mere end en dag, så "glemmer" kroppen bevægelserne, og de muskler, der bruges, bliver mindre igen.

Fra storhjerne til lillehjerne.

Men også hjernen har sin part i det. De ting, som vi skal tænke over at gøre, bruger vi storhjernen til, men så har vi lillehjernen til reflekserne, det som er rutine Det er da klart, i starten, hvor du lærer at spille klaver, så bruger du storhjernen, men jo mere du gør det, jo mere vil det indoptages i lillehjernen. Det sker ved den daglige øvelse. Går der for lang tid, så har lillehjernen glemt det, og så må du igen tage storhjernen i brug.

Så lidt hver dag er bedre end meget en gang om ugen.

fredag

Vil du spille klaver?


Vil du spille klaver? Det kan jeg da godt forstå, det er et skønt instrument med mange muligheder, se Klaverets fordele. Men hvordan så komme i gang?

Ejer du ikke et klaver?

At spille et instrument kræver øvelse. Man kan ikke læse sig til det, så hvis du ikke ejer et klaver,  er første skridt naturligvis at skaffe et. Måske kan du låne et i starten. Du kan også leje et, der findes musikbutikker, der lejer ud.
Det bedste er dog at eje et selv. Det almindelige råd er at starte med et billigt piano, så har man ikke tabt så mange penge, hvis man må opgive. Sandt nok, men det må ikke være så billigt, at det er umulig at spille på, for så vil interessen med sikkerhed forsvinde.
Der vil komme indlæg på bloggen om køb af klaver. Se disse indlæg:
Pianotyper
Piano med strøm til
Køb af klaver

Er der en klaver i huset?

Måske har en i din familie forsøgt på et tidspunkt, eller det er måske dig selv, der vil prøve igen efter at klaveret har samlet støv. Det er  heldigt, for så har du mulighed for at komme i gang.
Hvis det er dig selv, der gav op for et par år siden, så fat mod. Der kan være mange grunde til, at du måtte give op, der ikke nødvendigvis har noget med manglende evner at gøre. Så prøv igen.
Se Har du et klaver?

Hvordan komme i gang?

Så er det med at komme i gang.
Få dog lige bestilt en klaverstemmer, så den side af sagen er i orden, for det er vigtigt, at det stemmer, og det gør det garanteret ikke, hvis det har stået urørt længe. Så er det med at få startet.
Der er så tre muligheder for at komme i gang, den bedste først:
  • Enetimer.
Det er absolut det bedste, for her tilpasses undervisningen efter dig og dine behov og det niveau, som du er nået til. Ulempen er den høje pris, mange har ikke råd. Har du økonomi til det og vælger det, så skift lærer, hvis den du prøver ikke kan lære fra sig.
Har du ikke råd, så er den næste mulighed det næstbedste.
  • Holdundervisning.
Selv om enetimer er det bedste, så er holdundervisning et glimrende alternativ. Så godt som alle oplysningsforbund har klaverhold, også for begyndere, og selv om det ikke er så billigt som det har været efter at meget af støtten er fjernet, så er det billigere end enetimer.
Lærerens telefonnummer står i programmerne, så du kan ringe til ham og spørge, hvordan han kører det. Ofte vil de gøre alt for at tilgodese deltagernes ønsker.
Nu er klaver så også et instrument, der ikke kan slæbes, og der står jo kun et klaver i undervisningslokalet. Derfor må hver deltager spille en vis tid af de to lektioner, som man møder frem til, det bliver i praksis enetimer, som andre hører på. Men så har du hyggeligt socialt samvær med de andre deltagere som tilgift.
Så er der den form, hvor man har digitale klaverer og deltagerne sidder med hovedtelefoner og spiller, mens lærerne lytter på skift og giver vejledning. Det er en glimrende form med mange af enetimernes fordele. Hvis din lokale aftenskole har den form, så vælg den.
Der er nogle links til pianoskoler på linklisten til venstre.
  • Selvstudium.
Den mulighed er ikke så dårlig, hvis du slet ikke har råd til undervisning, men udbyttet bliver nok størst, hvis du har klaverspillende venner og/eller slægtninge, der ind imellem kan vejlede dig.
Det er også en måde at lære på, som er bedst når man er kommet ud over begynderniveau, men den kan godt lade sig gøre på begynderniveau. Jeg vil anbefale dig hæfterne Spil Bare Løs  af Ebbe Nielsen på Tingluti forlag - men pas lige på du ikke kommer til at købe guitarversionen! I disse hæfter kan du lære at spille og ledsage de første lette sange med dit klaver.
En anden fremragende bog til selvstudium er Keyboard for begyndere. Se også: Hvad vil du bruge klaveret til?
Fremgangsmåde for klaverbegyndere
Hvad kan gå galt
Husk: daglig øvelse er nøgleordet, når man lærer at spille. Et kvarters øvelse hver dag giver mere end flere timer en gang om ugen.

Kast dig ud i det, og god fornøjelse.
Nogen spørgsmål? Prøv at finde dem under Oftest stillede spørgsmål.