Vil du spille klassisk klaver?

Klassisk klaver er krævende, men også meget givende. Så hvis du gerne vil spille det, så er det fuldt forståeligt. Læs også mit indlæg om forskellen på rytmisk og klassisk klaver.

Til nybegynderen

F-nøgle

Det er så en genre, hvor man ikke kan komme udenom at lære f-nøglen, for sådan er klassisk klavermusik noteret. Så hvis du er en af dem, der skal til at begynde at spille klaver og evt. skal vælge noget undervisning, så vil jeg give det råd, at lære f-nøglen, som bruges til venstre hånd, fra første sæson. Så vælg undervisning, hvor du får det lært. Her skal du så ikke regne med, at det bliver klassisk musik i egentlig forstand den første sæson. Som jeg nævner i andre indlæg, starter man ofte med enkle sange og småstykker for at få nodelæsning og spilleteknikken gradvist ind. Men hyg dig da så med det og se frem til, at det leder imod at spille Mozart, Beethoven, Brahms, måske Chopin hvis du når højt.

Til dig i mellemfasen

Men hvis du nu har spillet noget tid, og gerne vil lære klassisk klaver?

Lær f-nøglen

Hvis du ikke kan f-nøglens noder, så se at få dem lært. Du har endda den fordel, at når du allerede kan g-nøglens noder, så er det en mindre mundfuld end dem, der skal lære det på en gang. Hvis du vil gå til undervisning, så vælg en underviser,  der arbejder aktivt med f-nøglen. Også her vil det nok være små enkle musikstykker du må lære det på, men da du allerede kender det ene nodesystem, så er vejen til det klassiske alligevel noget kortere.

Kan du f-nøglen?

Hvis du kan f-nøglen allerede, så er du tæt på.

Hvis du er nået til at spille til fællessang efter dobbeltsystem med både g-nøgle og f-nøgle, så er du godt hjulpet. Det kan være efter f. eks. Den Danske Koralbog eller Højskolesangbogens Melodibog. Hvis du kan gøre det flydende, så vil jeg sige, at du er klar til at hoppe ud i de første klassiske stykker i den lettere ende, de stykker der passer til dem, der ikke er helt begyndere mere, men heller ikke lige er viderekomne.

Jeg kan f-nøglen - og hvad så?

Her er det meget almindeligt at man spiller stykker af Anton Diabelli, en musikforlægger fra Beethovens tid - som også udgav nogle af hans værker - der har komponeret stykker, der er opbygget i den klassicistiske stil som kendes fra Haydn og Mozart, men på en lavere sværhedsgrad. Hvis du går til undervisning i klassisk klaver er det også sandsynligt, at læreren vil give dig noder af denne ikke så kendte komponist, som så alligevel er kendt af dem, der spiller eller har spillet klassisk klaver. Hvis du selv vil prøve kan du sikkert finde noder med hans ting i musikhandler. Du kan også søge på hans navn på Stepnote.

Et andet forslag kan være Johann Sebastian Bachs nodebog til han hustru Anna Magdalene Bach. Hun var ikke så øvet, så han lavede stykker hun kunne klare at spille. Her får du så en intro ikke bare til Bach men til barokperioden i det hele taget i en sværhedsgrad, som er overkommelig. Den kan fås på Stepnote.

Det skal så heller ikke glemme, at Beethoven ved siden af sine krævende klaversonater har lavet små stykker af overkommelig sværhedsgrad - den kendteste er nok Für Elise.

Med tiden vil du blive rutineret i den klassiske spillestil, og pludselig kan du klare Beethovens sonater og Chopin. De vil så være en udfordring, men også en kilde til glæde.

Sangbog for keyboardbegyndere, trykt udgave

Nu er den kommet i trykt udgave: Sangbog for Keyboardbegyndere.

Hvem kan bruge den?

Den kan bruges hvad enten du spiller godt gammeldags klaver eller stueorgel, eller du spiller moderne elektronisk keyboard. Sågar om du spiller klaverharmonika, for den vil have et appendiks om akkorderne i venstrehånden på sådan et dyr.

Hjælp til keyboardbegynderen

Den vil hjælpe begynderen, der kun kan få akkorder, til at udvide sit repertoire, da der kan synges mange sange på disse få akkorder. Der er noder til melodierne, som også vil være meget lette, da det er uden nogen fortegn og derfor kan spilles på udelukkende de hvide tangenter. På den måde sidder begynderen ikke og hakker i de samme melodien hele tiden, som hun selv og familien så bliver trætte af.
Der er også et appendiks om akkordernes opbygning og om at transponere til andre tonearter, så brugeren efterhånden kan vælge at spille sangene i andre tonearter.

Mogens Sørensen

Sangbog for keyboardbegyndere

Denne sangbog kommer begynderen i møde med et udvalg af sange, så hun ikke tærsker på det samme hele tiden.

kr130,00 Paperback

Køb nu

Overvejer du klaverundervisning?

Går du og overvejer undervisning i klaverspil? Forståeligt nok, for hvem af os kender ikke det, at det er svært at holde sig selv i nakken. Sådan kan det være, hvad enten du er begynder eller fortsætter, men især begyndere behøver ofte vejledning til det første seje træk. Men du behøver måske også hjælp for at komme videre, hvis du har spillet en tid. Du vil måske gerne prøve en ny genre.

Enetimer er det bedste, for de bliver tilpasset dig individuelt. Ulempen er prisen, men du får noget for pengene, hvis det er en god lærer.

Så er der den næstbedste mulighed, holdundervisning. Fordelen er det sociale samvær med andre af samme interesse. Samtlige oplysningsforbund har hold i klaverspil, og du vil sagtens kunne finde nogen i dit lokalområde. Det er billigere end enetimer, selv om det ikke er så billigt som det har været. Du vil ofte kunne lave en aftale med oplysningsforbundet om at dele betalingen over flere gange.

Selvstudium er ikke umulig, men det kræver selvdisciplin.

Hvad kan gå galt når man starter på klaveret?

Jeg har på spørgsmålet om hvornår man kan spille - Oftest stillede spørgsmål -  brugt et billede fra flyvningen. I den forbindelse skriver jeg, at hvis man går til undervisning, så er første gang at sammenligne med klargøring og eftersyn af flyet, anden gang kører man ud af startbanen, først tredje gang letter man fra jorden.
Så har jeg tænkt på, at de fleste flyveulykker sker under start (og landing, men det er irrelevant i denne her forbindelse). Mon det også passer, når vi skal have vores indlæring af et musikinstrument op at flyve?
Mine erfaringer siger ja, og nu vil jeg så prøve at skitsere, hvad der kan gå galt - ikke for at tage modet fra dig, der skal til at starte, men for at du skal være opmærksom på faldgruberne.

Klaveret og dig selv skal klargøres.

Naturligvis skal klaveret  være i orden inden start - det har jeg skrevet nogle indlæg om, som jeg vil anbefale dig at læse, hvis du står foran at begynde (Køb af klaver Har du et klaver?). Et dårligt klaver kan tage lysten fra enhver, selv den mest ivrige.

Har du et klaver der fungerer, så er det dig, der skal klargøres første gang.
Først og fremmest må du væbne dig med tålmodighed, og det fremgår vel også af indledningen. Det fører til det næste råd: lær lidt ad gangen, i små bidder - og få hver bid lært godt. Du bliver hverken Vilhelm Kempff eller Keith Jarret på et år. Prøver du at lære det hele på en gang, så ender du stensikkert med at lære ingenting.
Du må også afse øvetid hver dag. I starten skal det være lidt, da det er uvante bevægelser du skal til at udføre, men hver dag. Du kan godt tabe en dag uden der sker noget, men lad det ikke være mange dage i træk.
Har du ikke tid til det? Prøv at tænke igennem hvad du laver i løbet af en almindelig dag - det kommer naturligvis ikke mig ved, men gør det for dig selv. Hvornår sidder du bare og ser noget på flimmeren, som du ikke rigtig gider? Er der nogle andre ting, du bare sidder og bruger tid på, som kunne undværes? Tænk over det og sørg for at få den daglige øvetid.
Men så i starten, så få virkelig en god vane med en ordentlig siddestilling - det er vigtigt at du ikke spænder unødigt. Sørg for, at dine fingre går lodret ned på tangenterne.

Vigtigt at få lært fra start.

Fremfor alt: få følgende ting ind og sidde på lystavlen:

1. Stamtonernes placering på de hvide tangenter.
2. Taktarterne.
3. Sørg for at få de første grundbegreber, f. eks. tonernes navne  og deres placering på nodelinierne (det kommer an på, hvad din underviser lærer dig først), ind på lystavlen.

Punkt 2 kan du finde på siden om Rytmelæren, punkt 1 og 3 er behandlet på siden om tonesystemet, brug den som opslagsside
Disse ting vil jeg anbefale, at du læser på dagligt i starten som du gjorde med lektier, som skulle indlæres. Sidder de ikke på lystavlen, så kan du snart komme til at løbe sur i det.
Der vil være mange begreber, som er helt nye. Har du spillet et instrument før, så kender du en hel del af dem. Min erfaring har vist, at netop dem, hvor det er tilfældet, går helt i baglås, når der så kommer noget nyt, som de aldrig havde hørt om før på deres tidligere instrument, så giver de op, fordi de ikke fatter det. Stir dig ikke blind på det, som du ikke forstår - også musikforståelse kommer gradvis hen ad vejen, og i starten må vi oftest bare godtage, at det er som det er - hvorfor det er sådan, det må komme med tiden.
Også dem, der starter på klaveret som første instrument, kan stirre sig blinde på, hvad de ikke forstår. Tænk sådan: hvad du ikke fatter i dag, fatter du måske næste år. Sørg for i starten at få det ovenstående på listen ind på lystavlen, det er det vigtigste i denne omgang.

Videre frem

Det er vigtigt, at du lærer at holde takten. Alle andre fejl kan du lave i en sammenspilssituation uden at det vælter - men takten skal holdes.
Skriv aldrig tonenavnene over de noder, som du lærer efter for at kunne det. Du får aldrig nodernes betydning ind på lystavlen på den måde.
Fremfor alt: hold fast ved den daglige øvning, ellers bliver du stående på et sted. Det gælder også hvis du går til undervisning på aftenskolen og der kommer en lang sommerpause. Du kan være helt sikker på en ting: hvis hele sommeren går uden en eneste dag med øvning, så hiver du bundproppen ud af hukommelsen og fingrene mister den tilvænning de havde opnået i løbet af sæsonen. Så må du begynde forfra, og det er ærgerligt. Jeg har selv flere gange oplevet, at det er gået galt for nogen på den måde.

Ja, klaveret kan jo ikke tages med i sommerhuset som adskillige andre instrumenter kan. Men overvej et lille keyboard derude, det kunne måske hjælpe.

Håber dette kan være en hjælp, når du starter.

Fremgangsmåde for klaverbegyndere

Lær lidt ad gangen

Når du skal starte med at spille klaver, så er det den gyldne regel som med alt andet man lærer: Lær lidt ad gangen og brug det meget. Den, der vil lære det hele på en gang, kommer ingen vegne, den der lærer lidt ad gangen lærer - paradoksalt sagt - hurtigt.
Når man er kommet til at kunne spille med begge hænder på klaveret, så er det et godt råd, når man lærer et nyt stykke, at man øver hver hånd for sig i starten.
Sådan er det også når man starter på klaver, man lærer hver hånd for sig. Så er der det gode ved klaveret, at højre hånd alene giver musikalsk mening, det vil trods alt være genkendeligt som en melodi.

Start med at lære højre hånd

Start i hvert fald med at lære at spille med højrehånden, så du får lært G-nøglens noder (se Tonesystemet og nodeskriften) og deres placering på klaveret, og din højre hånd bliver øvet i at spille på klaviaturet.
I denne fase er du i samme situation som dem, der spiller melodiinstrumenter som fløjte, violin etc. De spiller en melodi uden nogen harmoni til at give noget fylde i musikken. men hvor de må søge makkerskab med en pianist for at få det, kan du i denne fase sige: du kommer selv til at kunne spille harmonierne til melodien på et tidspunkt. Få højrehånds noder og bevægelser godt ind på lystavlen i starten.

Når højrehånd sidder

På et tidspunkt kommer så den fase, hvor du skal lære venstrehånd. Det er et nyt nøglesystem, f-nøglen. Der er mange forskellige metoder i forskellige pianoskoler (og keyboardskoler i det hele taget), men også f-nøglens noder må du lære lidt ad gangen (se Tonesystemet og nodeskriften). Spil enkelt toner, der harmonerer med melodien.
Her kommer også det punkt, hvor som der blev sagt i starten af indlægget: øv hver hånd for sig og sæt dem sammen, når du kan dem. Start med at øve langsomt, både når du øver en hånd ad gangen og når du sætter dem sammen. Når du når til det sidste, falder det nok i tempo igen, men det kommer tilbage til det raske tempo igen.
Efterhånden kommer du til at forstå harmonier, måske lærer du de såkaldte becifringstegn, angivelsen af harmonierne ved hjælp af et bogstav. Rolig, det kommer efterhånden.
Se også Den daglige øvelse - for begynderen og Hvad kan gå galt

Hvad er hørelære?

Undervisning i hørelære er noget, som bliver tilbudt, dels i folkeoplysningen, dels er det fast punkt på de deciderede musikskoler. Hvad er det dog for noget, bliver jeg ofte spurgt om?
På engelsk hedder det "ear training," der ordret oversat betyder "øretræning." Det er en rammende betegnelse, for man træner øret i at genkende bestemte musikalske elementer. Det skal skelnes fra musikteori, i en nøddeskal kan man sige, at i musikteorien lærer man om de musikalske elementer og deres brug, i hørelæren lærer man at genkende dem med øret. Det er en god hjælp, uanset hvad man spiller, også når man spiller klaver.
Groft set består hørelæren af fire elementer:

At kunne genkende intervaller.

Det starter med at man skal genkende intervallerne, de trin der er mellem to toner, og det gælder både når de to toner spilles efter hinanden eller samtidig.
Når vi spiller på klaver efter gehør  kan intervalgenkendelsen være en stor hjælp. En melodi består af en serie intervaller spillet efter hinanden, så jo bedre du genkender intervallerne jo bedre kan du spille en melodi efter gehør. Det leder til næste element.

Melodigenkendelse.

Det kommer, når eleverne er blevet gode til at genkende intervallerne. Her spiller læreren en melodistump, og så skal eleven kunne gengive den på sit instrument eller med sin stemme. Her er ingen tvivl om, at vil hjælpe med at spille melodien efter gehør på dit piano, er det ikke det, en stor del af os har gjort med en mundharpe som barn? Gør vi det ikke, når vi skal lære en ny sang, vi ikke har hørt før? I hørelæren bliver man bare bedre til det.

Rytmegenkendelse.

Hvis en melodi ikke bliver spillet med de rigtige nodeværdier - korte og lange noder (se Rytmelæren) - og retteligt på takten, så kan den snart blive ukendelig, og det kan vælte det hele i en sammenspilssituation. Denne del går ud på, at man hører en rytme slået an, og så gengiver man den selv bagefter med håndklap eller lille rytmeinstrument. Så denne del af hørelæren hører også med til at spille melodien efter gehør.

Harmonigenkendelse.

Her lærer man at genkende akkorder, hvad type det er - i første omgang dur eller mol, efterhånden dim og aug og senere de mere pyntede akkorder  Hvis du som mange andre pianister bruger klaveret til ledsagelse af melodier med akkorder i venstrehånd eller ledsager sangere og soloinstrumenter med akkorder, så vil du helt sikkert kunne se en brugbar hjælp i denne del af hørelæren. Her kan du genkende akkorder og dermed efterhånden akkordfølger, og det kan være en stor hjælp når du skal sætte akkorder til en melodi efter gehør.

Om du efter dette tænker, at du gerne vil have noget hørelære, så er det fint. Du skal bare ikke tro, at du får det hele ved klaverundervisning - det gælder det samme som jeg har sagt i forbindelse med musikteori, der skal også være tid til det egentlige formål, at lære at spille.
Men lidt træning af øret sniger sig dog altid ind i forbindelse med undervisning på et musikinstrument, det kommer af sig selv. Vil du have mere hørelære end det, så er der hold på aftenskolerne.
Desuden finder du en glimrende on-line træner i hørelære på Musictheory.net, der også - som navnet siger - lærer noget musikteori. Den indeholder også værdifuld viden om klaveret. Tjek den ud, hvis du ikke har råd til at gå til hørelære, og også hvis du gerne vil have noget viden om musik.

At lytte til andres klaverspil

Da jeg var yngre, hørte jeg ofte den her sætning:

Før i tiden var man nødt til at lære at spille for at få musik i huset, nu sætter man bare en plade på grammofonen, så får man musikken så let som ingenting.

Nostalgi og mistroiskhed for nyt

Det er ren nostalgi, og som ved al anden nostalgi spørger jeg: var det så rosenrødt? Man har glemt, at barnet i huset ofte skulle lære at spille på husets statussymbol, klaveret, undervisningen fandt sted ved hersen og skældud  og et smæk over fingrene med lineal, når der blev spillet forkert. Lad os glæde os over, at den form for musikundervisning er en saga blot - det håber jeg da!
Samtidig er det en mistroiskhed overfor nye opfindelser. Vi skal være glade for, at der i dag er mulighed for at høre musik i hjemmet, endda en mangfoldighed af musik. At høre musik er en væsentlig forudsætning for at lære. "Man lærer ikke at spille ved at lytte alene" - nej, det er sandt, men at lytte er en vigtig forudsætning.

Den der lytter lærer

Min erfaring som underviser er, at dem, der hører meget musik, også lærer hurtigt. Fra min egen tid som begynderbarn kan jeg huske, at når min lærer viste hvordan noget skulle spilles, så kunne jeg af og til  genkende lyden af det, så vidste jeg straks, hvordan det skulle være. At kunne genkende det, som man skal lære, betyder mere end man tror.
Dertil kommer inspirationen, lysten til at gøre noget ved det, når man hører noget godt guitarspil. En vigtig fase i oplæringen er også at efterligne, hvad andre spiller. Efterhånden udvikler man sin egen stil.

Vær glad ved opfindelserne

Så lad os være glade for grammofonens opfindelse, der siden blev forbedret til cd. Det gav adgang til at høre musik for et større antal mennesker, dertil kom radioen. I dag er det takket være Nettet og deraf følgende fænomener som mp3-filer, Netradio, YouTube og meget andet kommet en fri adgang til en mangfoldighed af musik, som ikke er set før.

Den daglige øvelse for begynderen

Mange farer forskrækket sammen, når jeg siger, at de bør øve hver dag, hvis det skal blive til noget. Rolig, jeg siger ikke det skal være hele dagen! Uanset hvilket musikinstrument, som du vil lære at spille, så er den gyldne regel: lidt hver dag er bedre end meget en gang om ugen. Med andre ord: et kvarter hver dag er bedre end flere timer en gang om ugen.
En fremragende bog til selvstudium er Keyboard for begynder.

Den svære start.

Netop et kvarter er passende for begynderen, for det er uvante bevægelser, som kroppen skal vænne sig til, det tager tid i starten, det er hårdt at blive ved i lang tid. Ligesom ved sportstræning skal kroppen vænne sig gradvist til det. Efterhånden må pianisten øve længere tid dagligt, men ikke i starten. Begynder kroppen at "protestere" i form af ømhed og småkramper, så slut for denne dag. Sørg altid for at sidde i en afslappet stilling når du øver.

Kroppens tilvænning.

Men netop også det, at kroppen må vænne sig til det, det er en af forklaringerne på, hvorfor det er vigtigt med den daglige øvelse. Når du har øvet dig en dag, så "husker" kroppen stillingen og bevægelserne og indretter sig på gøre dem igen, musklerne der bruges antager de rigtige størrelser. Men går der mere end en dag, så "glemmer" kroppen bevægelserne, og de muskler, der bruges, bliver mindre igen.

Fra storhjerne til lillehjerne.

Men også hjernen har sin part i det. De ting, som vi skal tænke over at gøre, bruger vi storhjernen til, men så har vi lillehjernen til reflekserne, det som er rutine Det er da klart, i starten, hvor du lærer at spille klaver, så bruger du storhjernen, men jo mere du gør det, jo mere vil det indoptages i lillehjernen. Det sker ved den daglige øvelse. Går der for lang tid, så har lillehjernen glemt det, og så må du igen tage storhjernen i brug.

Så lidt hver dag er bedre end meget en gang om ugen.

Spiller du allerede klaver?

Nej hvor det går!

Du er måske allerede startet på pianoet.
Så kan der være problemer med at komme videre og ikke køre i samme skure. På denne blog kommer der indlæg, der giver tips til at komme videre, men lige lidt antydninger.
For begynderen er et kvarters øvning hver dag bedre end flere timer en gang om ugen. For begyndere i starten er det nok, for det er en uvant følelse for kroppen, som den skal vænne sig til. Det kommer. Er du længere end det, så skal den daglige øvning være mere end et kvarter.
Se evt. Har du et klaver og Pas på klaveret

Har taget de første skridt

Du har måske lært de første enkle melodier, kan måske spille harmoni til i venstre hånd. Hver gang du lærer en dur-akkord, så prøv at spil Mester Jakob til den. Når du lærer en mol-akkord, så spil Jeg har fanget mig en myg til den.
Kan du allerede nogle melodier med to-tre akkorder? Det er en effektiv måde at lære nyt på at prøve at spille dem i andre tonearter. Der skal nok komme indlæg på denne blog om det. Måske skulle du også lære at spille venstre hånd efter f-nøglen? Eller hvis du kan den, men ikke kan sætte akkorder efter bogstavtegnene, som kaldes becifring, så skal du måske lære det?
Se Hvad vil du bruge klaveret til?

Fra begynder til øvet

Her kan det være svært. Man sidder og kører i det samme hele tiden, de samme akkorder, de samme melodier. Prøv at variere dine basgange i venstre hånd eller find nogle flere brudte akkordmønstre.
Lær noget, det er sværere end hvad du kan nu, men ikke er umuligt på nuværende tidspunkt.
Gå i gang med at lære melodier med mere end tre akkorder, her kan hæfte IV i Ebbe Nielsens Spil Bare Løs-serie være en god hjælp - pas lige på at du ikke kommer til at købe guitarversionen!

Videre

Du er måske så langt, at du kalder dig viderekommen. Ja, men man kan altid lære nyt. Udvid dit repertoire, gerne med svære ting, så lærer du noget nyt.
Er der en bestemt genre, som du altid har drømt om at spille? Kast dig ud i det, der er nok af lærebøger og websider. Jeg vil med tiden præsentere genrer her og give et indblik i, hvad de kræver.
Overvej også at gå til noget videregående undervisning.
Se også Klaverets fordele
Nogen spørgsmål? Prøv at finde dem under Oftest stillede spørgsmål.

Vil du spille klaver?

Vil du spille klaver? Det kan jeg da godt forstå, det er et skønt instrument med mange muligheder, se Klaverets fordele. Men hvordan så komme i gang?

Ejer du ikke et klaver?

At spille et instrument kræver øvelse. Man kan ikke læse sig til det, så hvis du ikke ejer et klaver,  er første skridt naturligvis at skaffe et. Måske kan du låne et i starten. Du kan også leje et, der findes musikbutikker, der lejer ud.
Det bedste er dog at eje et selv. Det almindelige råd er at starte med et billigt piano, så har man ikke tabt så mange penge, hvis man må opgive. Sandt nok, men det må ikke være så billigt, at det er umulig at spille på, for så vil interessen med sikkerhed forsvinde.
Der vil komme indlæg på bloggen om køb af klaver. Se disse indlæg:
Pianotyper
Piano med strøm til
Køb af klaver

Er der en klaver i huset?

Måske har en i din familie forsøgt på et tidspunkt, eller det er måske dig selv, der vil prøve igen efter at klaveret har samlet støv. Det er  heldigt, for så har du mulighed for at komme i gang.
Hvis det er dig selv, der gav op for et par år siden, så fat mod. Der kan være mange grunde til, at du måtte give op, der ikke nødvendigvis har noget med manglende evner at gøre. Så prøv igen.
Se Har du et klaver?

Hvordan komme i gang?

Så er det med at komme i gang.
Få dog lige bestilt en klaverstemmer, så den side af sagen er i orden, for det er vigtigt, at det stemmer, og det gør det garanteret ikke, hvis det har stået urørt længe. Så er det med at få startet.
Der er så tre muligheder for at komme i gang, den bedste først:

• Enetimer.

Det er absolut det bedste, for her tilpasses undervisningen efter dig og dine behov og det niveau, som du er nået til. Ulempen er den høje pris, mange har ikke råd. Har du økonomi til det og vælger det, så skift lærer, hvis den du prøver ikke kan lære fra sig.
Har du ikke råd, så er den næste mulighed det næstbedste.

• Holdundervisning.

Selv om enetimer er det bedste, så er holdundervisning et glimrende alternativ. Så godt som alle oplysningsforbund har klaverhold, også for begyndere, og selv om det ikke er så billigt som det har været efter at meget af støtten er fjernet, så er det billigere end enetimer.
Lærerens telefonnummer står i programmerne, så du kan ringe til ham og spørge, hvordan han kører det. Ofte vil de gøre alt for at tilgodese deltagernes ønsker.

Nu er klaver så også et instrument, der ikke kan slæbes, og der står jo kun et klaver i undervisningslokalet. Derfor må hver deltager spille en vis tid af de to lektioner, som man møder frem til, det bliver i praksis enetimer, som andre hører på. Men så har du hyggeligt socialt samvær med de andre deltagere som tilgift.
Så er der den form, hvor man har digitale klaverer og deltagerne sidder med hovedtelefoner og spiller, mens lærerne lytter på skift og giver vejledning. Det er en glimrende form med mange af enetimernes fordele. Hvis din lokale aftenskole har den form, så vælg den.
Der er nogle links til pianoskoler på linklisten til venstre.

• Selvstudium.

Den mulighed er ikke så dårlig, hvis du slet ikke har råd til undervisning, men udbyttet bliver nok størst, hvis du har klaverspillende venner og/eller slægtninge, der ind imellem kan vejlede dig.
Det er også en måde at lære på, som er bedst når man er kommet ud over begynderniveau, men den kan godt lade sig gøre på begynderniveau. Jeg vil anbefale dig hæfterne Spil Bare Løs  af Ebbe Nielsen på Tingluti forlag - men pas lige på du ikke kommer til at købe guitarversionen! I disse hæfter kan du lære at spille og ledsage de første lette sange med dit klaver.
En anden fremragende bog til selvstudium er Keyboard for begyndere. Se også: Hvad vil du bruge klaveret til?
Fremgangsmåde for klaverbegyndere
Hvad kan gå galt
Husk: daglig øvelse er nøgleordet, når man lærer at spille. Et kvarters øvelse hver dag giver mere end flere timer en gang om ugen.

Kast dig ud i det, og god fornøjelse.
Nogen spørgsmål? Prøv at finde dem under Oftest stillede spørgsmål.

Klaverets fordele

Professionelt uddannede musikere eller andre former for professionelle musikmennesker (dirigenter, arrangører, kompnister osv.) har haft obligatorisk klaverspil i deres uddannelse. Det er ikke uden grund, også amatørmusikere og semi-professionelle har god grund til at overveje at lære klaver i et vist omfang, et større omfang om det skal være bi-instrument eller måske hovedinstrument, men et mindstemål som de professionelle.

Årsagen til klaverets position i vores musikliv

Klaveret er det eneste instrument, der dækker hele det toneområde, der er til rådighed i vestlig musik.

• Disse toner ligger spredt ud i en overskuelig række på klaviaturet.
• Forskellen på stamtoner og afledte toner er synlig, da det er henholdsvis de hvide og sorte tangenter.
• Hver tone er kun ét sted på klaviaturet.

Derfor bruges det også, når der skal komponeres eller arrangeres for bands og større orkestre, for alle instrumenters toneområde er på klaviaturet. Komponisten/arrangøren skal bare vide, hvor hvert instruments toneområde ligger.
Derfor bruges det også ved korsang, når der skal arrangeres for kor ligger hver type af menneskestemme også inden for klaverets store omfang, arrangøren skal bare kende dette omfang og når tonerne skal angives for korsangerne er de lette at finde og høre på klaveret.

Gavnligheden

Også instrumentalister kan have glæde af at kunne klaverspil i et vist omfang. Selvom der også bruges becifringstegn, angivelse af akkorder med tal og bogstaver, så skal man nok få lært noder.
Der skelnes ofte mellem akkordinstrumenter, melodi-instrumenter og basinstrumenter. Klaveret giver den fordel, at her lærer man det hele:

1. At spille akkorder og sætte dem sammen, ledsage sang og melodiinstrumenter.
2. At spille melodier, harmonisere dem, variere dem i improvisation.
3. At lave en basgang som underlægning til det hele.

Akkordkendskab

Akkorder på klaveret er ikke noget med at springe over, hvor gærdet er lavest. Her må man lære, hvad en akkord består af og sætte den sammen efter den viden, når man ser akkordangivelsen. På lang sigt en fordel, for så ved man hvad en akkord består af. Det kan ikke bare være gavnligt, men ligefrem nødvendigt i nogen situationer.

Melodi- og nodekendskab.

Melodi på klaveret foregår efter noder. du får en oversigt over tonesystemet, som kan være en stor hjælp i mange musikalske situation

Basspil

Ved visse former for akkordanslag på klaveret spiller vi en bas på de lave registre. Forståelse for, hvordan en basgang bygges op og hvordan et basinstrument fungerer med sin underlægning kan hjælpe meget i at sætte det sammen. Så har du en fordel i at have lært f-nøglen for de dybe toner på klaveret, samtidig med at du ved noget om, hvordan der lægges en bas.

Andre fordele

Hvis du vil lave noder på din computer, så gøres det ofte med et pianokeyboard tilsluttet. Her kommer man ikke uden om det gavnlige i at kende det.
Du kan så også efter at have lært klaver spille alle andre instrumenter med pianokeyboard - orgel, de små transportable keyboard af alle slags, klaverharmonika, hvad der så ellers findes med klaviatur, som det kaldes.

Klaverspillets egenværdi.

Klaveret er også et smukt instrument, Det er ikke kun værdifuldt på grund af alle de ovennævnte praktiske fordele og musikalske indsigt, som det hjælper med, det har også en egenværdi i form af en smuk klang og mange udtryksmuligheder.
Se nærmere om Pianotyper
Prøv at hør forskellige klassiske pianister - det er i den grad utroligt som de kan lyde forskelligt. Eller jazzpianister - hør bar hvor forskelligt f. eks. Teddy Wilson og Thelonius Monk kan lyde. Det er ikke uden grund, at det har været et af de mest elskede instrumenter.

Sidder du nu og tænker, at du vil lære at spille klaver? De fleste oplysningsforbund har undervisning i det, se deres kataloger eller hjemmesider. Hvis du allerede har lært noder i forbindelse med et andet instrument, så er det fint, så kan du noderne for højrehåndens vedkommende på klaveret. Du skal så bare lære hvor de ligger på tangenterne. Se Vil du spille klaver?