Det er vigtigt at sidde afslappet, når du skal spille. I starten sidder du sikkert og spænder - det gør vi, når vi skal udføre noget uvant. Det gør bare det uvante sværere end det behøver at være, så sørg for at tjekke, at du virkelig sidder i en god stilling.
Tjek godt efter, om du ikke sidder for højt eller for lavt. Dine underarme skal være helt vandrette i forhold til klaviaturet, så bliver dine håndled mest afslappede og dermed spiller du bedst. Hvis de skråner nedad, så sidder du for lavt. Skråner de opad, så sidder du for højt. Find en stol, der passer til din højde, eller, hvis det er en indstillelig klaverstol, så tilpas den din højde.
Så må du heller ikke sidde for langt væk eller for tæt på. Underarm og overarm skal være vinkelrette i forhold til hinanden, sidder du for langt fra, så bliver vinklen mere lige, så skal du sidde og række langt ud efter klaviaturet, det hæmmer spillefriheden for hænderne. Sidder du for tæt på, så presses over- og underarm sammen, også det hæmmer hændernes bevægelsesfrihed.
Tjek så:
- Bider du tænderne sammen? Lad kæben hænge afslappet.
- Er dine skuldre løftet? Sænk dem.
- Er din ryg lige? Hvis ikke, så ret den.
- Er nogle af dine muskler spændte? Lad dem slappe af.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Velkommen til at give en kommentar :-)