onsdag

Flytning af klaver

Fra filmen Gøg og Gokke som flyttemænd, hvor de skal flytte et klaver.
Ikke hvem som helst kan flytte et klaver
En gang skal klaveret jo flyttes: den dag du køber det. Det skal fra forhandleren til dit hjem. Hvor mange gange det så skal flyttes ud over det, det kommer jo an på hvor meget du skifter bopæl.
En ting er i hvert fald sikkert: gør det ikke selv! Du kan godt flytte det fra et rum til et andet ved hjælp af hjulene bare du passer på det ikke får stød, men ved større flytninger skal det opad trapper, op i en bil. Det er ultratungt og kræver en vis løftemæssig professionalisme, også bare formen på det er noget, som ikke meget andet indbo i et hus har.
Så bestil professionelle flyttefolk. Ved køb, så er der nogen klaverbutikker, der leverer. Er det ikke tilfældet, så bestil et flyttefirma, og gør det også når du skal skifte bopæl. Hvis du selv flytter alt det andet i din bopæl, så gør det jo ikke så meget at du lige må betale for den ene ting. Hvem som helst kan ikke flytte et piano.
På De Gule Sider vil du se, at der er flyttefirmaer, der netop er specialiseret i klavertransport. Vælg helst en af dem, de ved hvordan det skal tumles, så det ikke får nogle stød.
Se også Pas på klaveret

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Velkommen til at give en kommentar :-)