Jonathan Siahan, et ungt lovende talent

Der var koncert i Tivolis koncertsal med den unge pianist Jonathan Siahaan, der er født i Danmark af indonesiske forældre. Han har allerede sejre og priser bag sig, men først i 2009 blev han optaget på konservatoriet, og nu fik man hørt ham give et meget varieret program, første del før pausen sat sammen i historisk kronologisk rækkefølge, så man kunne fornemme musikhistorien.
Først fire sonater af Dominico Scarlatti, som på hans tid var et stykke for klaver i en sats. De fire sonater blev så spillet med først en hurtig, så en langsom, så en danseagtig, så en hurtig, dermed kom det til at virke som fire satser i den wienerklassiske rækkefølge. Scarlattis musik er enkel og stram, de blev fremført så de fremstod sangbare og medrivende.
Oven på det fik vi to stykker af Brahms, et intermezzo og ballade, og selv hos en så klassisk orienteret romantiker som Brahms virker harmonierne tykke efter den enkle præ-klassicistiske Scarlatti. Også de blev fremført medrivende.
Denne første del sluttede med nyklassicisten Prokofiev, en af de få komponister i det 20. århundreder, der holdt klaverfanen højt i en tid, hvor antallet af kompositioner for instrumentet gik ned ad bakke. Her var skridtet taget fuldt ud, dog ikke med tolvtonemusikkens radikalitet, dissonanserne dominerer og der er mange krasse harmonier, som adskillige musiklyttere i første halvdel af århundredet stejlede over.
Efter pausen fik vi Liszts h-mol sonate som en dessert. Efter den musikhistoriske rejse i første del faldt man så ned på den kendte virtuos og hans tour de force i klaverets muligheder.
Siahaan udviste med dette forskelligartede program ikke bare store evner, men også at disse evner var yderst alsidige, han formår mange stilarter i det klassiske klaverspil. Må han snart komme igen.

Jazzfestivalen godt fra start

Så startede dette års jazzfestival i København i går, heldigvis med tørvejr trods meterologernes advarsler om skybrud.
Åbningen var så også rykket indendørs på Statens Museum for Kunst, så vi fik en åbningstale, hvor der blev udtrykt glæde over, at vi havde sikret åbningen mod vejrliget, og også en glæde over de mange arrangementer, der var i ugens løb.
Åbningskoncerten blev så givet af den amerikanske pianist Vijay Iyer og hans trio, der i jazzmagasinet Down Beat har vundet adskillige priser. De var et nyt bekendtskab for mig, så jeg tør ikke udtale mig om dem iøvrigt, men koncerten bestod i hvert fald af genuin fri improvisation på triobasis, hvor alle tre fik lov at udfolde sig. Her fik man bestemt en demonstration af, hvor klaveret er henne nu i dagens jazz.
Jeg indlod mig så på om aftenen at gå i Tivoli og høre Niels Lan Doky og hans trio med gæstemusikere give en fuldstændig opførelse af Miles Davis' mesterværk Kind of Blue. Koncerten indledte med en lille dokumentar på ti minutter, der blev vist på Plænens storskærm, hvor flere kendte jazzmusikere udtalte sig om, hvad den plade havde betydet for dem. Derefter kastede musikerne sig ud i at spille pladens numre fra ende til anden, hvor de både spillede de oprindelige Davis-musikeres soloer og lavede nogle af deres egne, det gjorde så også numrene ekstra lange, men det var så også det, der styrede uden om det rent museumsagtige, som det ellers kunne være endt i. Klaverelskere som mig havde stor glæde af, at hver gang Van Doky spillede en solo gik storskærmen i nærbillede på hans hænder, så man nøje kunne følge med i, hvordan han spillede sine soloer. Meget lærerigt og inspirerende.
Så det var alt i alt en god første dag på festivalen.

Klaver og ens egen sang

Klaveret er et glimrende instrument til ledsagelse af egen sang, lige så vel som til at ledsage andres sang, se indlæg om solosang, ingen tvivl om det. Det er derfor ikke uden grund, at det er  på en stærk andenplads blandt singer-songwritere efter guitaren. Nogle starter med klaveret netop med det formål at kunne akkompagnere egen sang, måske endda sange de selv har lavet. Desuden er det glimrende til fællessang.
Det siger sig selv, at der i klaverundervisning ikke kan gives sangundervisning, selvom der undervises i sangledsagelse af den simple grund, at man ikke kan nå det hele. Derfor handler dette indlæg heller ikke om sangteknik, det må læres andre steder, men lidt tips omkring klaver og sang skal lige gives.

Ikke den store sanger

Nogen er så heller ikke de store sangere og vil hellere bruge klaveret til at ledsage andres sang eller hygge sig med at spille instrumentalt - fair nok, men for at kunne ledsage andres sang er man nødt til at øve ved at synge med sit eget næb derhjemme - trøst dig, der er der jo ingen, der kan høre det, og ved undervisningen kan læreren synge, så du får fornemmelsen af, hvordan man ledsager andres sang. Husk: hold takten!

Begynderfasen

I begynderfasen kan det være svært, for man bruger meget tankeenergi på at koncentrere sig om de akkordskift, som er en helt ny færdighed, der ikke kendes fra andre færdigheder. Dertil kommer, at i de fleste sangbøger står akkordangivelserne kun over første vers, og så er du nødt til at regne dig frem til, hvor de er i resten af sangen.
Det er helt ok i starten bare at synge første vers af en sang for at få indøvet akkordskiftene. Med tiden vil ens øre  blive trænet i at høre, hvor akkorderne skal komme - jeg kan ikke give nogen mirakelkur, det er en træningssag. Prøv i små skridt at synge sangens anden vers, når du har fået styr på akkordernes forløb.
Den anden begyndervanskelighed kan være, at de første akkorder du har lært ligger enten for højt eller lavt til din stemme. Når jeg underviser i G-durs akkorder, har jeg ofte fået spørgsmålet, om jeg tror deltagerne på holdet er Johnny Cash. Det problem løser sig efterhånden som du lærer flere akkorder.
Ligger det for højt, så må du bare synge så godt du kan - som sagt, det er jo ikke sangundervisning, hvor sangen skal indlæres perfekt.

Fortsættere på klaveret

Længere fremme, når du er rutineret i at spille til din egen sang, så er det klogt at finde dit stemmeleje. Sæt ikke tonearten til en sang højere eller lavere end du formår at synge den, det kan medføre tab af sangstemmen, i værste fald permanent. Efterhånden vil du lære at transponere det til forskellige tonearter.
Sørg for at lære forskellige rytmer, forskellige brudte akkorder og andet, så dit klaverspil kommer til at lyde afvekslende. Uanset hvor godt du synger og evt. hvor gode dine egne sange er, så kan det blive trivielt at høre det samme akkompagnement til dem alle. Vælg forskellige anslag til sangene efter hvad der passer efter din smag.
I megen singer-songwritermsik er klaverspillet udviklet så langt, at det er blevet en selvstændig stemme ved siden af sangen. Det kræver så noget kunnen, men har du mod at prøve det, så gør det. Jeg må bare sige af egen erfaring, at det er farligt, man kan blive grebet af det for livstid.