fredag

Køb af klaver

Terning med spørgsmålstegnEt klaver er en stor investering, meget mere end de fleste andre musikinstrumenter. Det er næsten på linie med en bil. Det er ikke så sært, at det er svært at tage skridtet, når man har tænkt at ville prøve eller når man nu vil give børnene et alternativ til computeren. Sæt nu at spilleglæden ikke fanger an og holder?
Forståeligt, derfor kunne det også være en god ide at leje det i første omgang. Så er tabet ikke så stort, hvis man må skille sig af med det igen, fordi det ikke bruges. Der findes udlejere, hvor man til sidst får trukket den betalte leje fra i købsprisen, find en sådan.
Sørg også for at tage en klaverlærer med på råd og hav en med, der kan spille på det, hvis du ikke selv kan det endnu, til at prøve det af. Det er utroligt vigtigt, at du synes om klangen i det, du kan ikke ændre den.
Tjek også, at alle tangenter fungerer og at der ikke er alvorlige revner nogen steder på træet. Det er især når du køber brugte klaverer, at du skal tjekke det. Køb af brugt klaver kan være en god økonomisk løsning, men du skal se dig godt for. Der kan så godt være nogle falske toner, men det må så ordnes ved at få et besøg af en klaverstemmer.
Bestem dig først til hvilken type klaver du vil have, se indlægget om klavertyper, og så vælg af det udvalg, som forhandleren har af dem. Køb i en autoriseret klaverbutik, så er du sikker på, at der ikke er nogle dårlige klaverer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Velkommen til at give en kommentar :-)