Vil du spille klaver?

Vil du spille klaver? Det kan jeg da godt forstå, det er et skønt instrument med mange muligheder, se Klaverets fordele. Men hvordan så komme i gang?

Ejer du ikke et klaver?

At spille et instrument kræver øvelse. Man kan ikke læse sig til det, så hvis du ikke ejer et klaver,  er første skridt naturligvis at skaffe et. Måske kan du låne et i starten. Du kan også leje et, der findes musikbutikker, der lejer ud.
Det bedste er dog at eje et selv. Det almindelige råd er at starte med et billigt piano, så har man ikke tabt så mange penge, hvis man må opgive. Sandt nok, men det må ikke være så billigt, at det er umulig at spille på, for så vil interessen med sikkerhed forsvinde.
Der vil komme indlæg på bloggen om køb af klaver. Se disse indlæg:
Pianotyper
Piano med strøm til
Køb af klaver

Er der en klaver i huset?

Måske har en i din familie forsøgt på et tidspunkt, eller det er måske dig selv, der vil prøve igen efter at klaveret har samlet støv. Det er  heldigt, for så har du mulighed for at komme i gang.
Hvis det er dig selv, der gav op for et par år siden, så fat mod. Der kan være mange grunde til, at du måtte give op, der ikke nødvendigvis har noget med manglende evner at gøre. Så prøv igen.
Se Har du et klaver?

Hvordan komme i gang?

Så er det med at komme i gang.
Få dog lige bestilt en klaverstemmer, så den side af sagen er i orden, for det er vigtigt, at det stemmer, og det gør det garanteret ikke, hvis det har stået urørt længe. Så er det med at få startet.
Der er så tre muligheder for at komme i gang, den bedste først:

• Enetimer.

Det er absolut det bedste, for her tilpasses undervisningen efter dig og dine behov og det niveau, som du er nået til. Ulempen er den høje pris, mange har ikke råd. Har du økonomi til det og vælger det, så skift lærer, hvis den du prøver ikke kan lære fra sig.
Har du ikke råd, så er den næste mulighed det næstbedste.

• Holdundervisning.

Selv om enetimer er det bedste, så er holdundervisning et glimrende alternativ. Så godt som alle oplysningsforbund har klaverhold, også for begyndere, og selv om det ikke er så billigt som det har været efter at meget af støtten er fjernet, så er det billigere end enetimer.
Lærerens telefonnummer står i programmerne, så du kan ringe til ham og spørge, hvordan han kører det. Ofte vil de gøre alt for at tilgodese deltagernes ønsker.

Nu er klaver så også et instrument, der ikke kan slæbes, og der står jo kun et klaver i undervisningslokalet. Derfor må hver deltager spille en vis tid af de to lektioner, som man møder frem til, det bliver i praksis enetimer, som andre hører på. Men så har du hyggeligt socialt samvær med de andre deltagere som tilgift.
Så er der den form, hvor man har digitale klaverer og deltagerne sidder med hovedtelefoner og spiller, mens lærerne lytter på skift og giver vejledning. Det er en glimrende form med mange af enetimernes fordele. Hvis din lokale aftenskole har den form, så vælg den.
Der er nogle links til pianoskoler på linklisten til venstre.

• Selvstudium.

Den mulighed er ikke så dårlig, hvis du slet ikke har råd til undervisning, men udbyttet bliver nok størst, hvis du har klaverspillende venner og/eller slægtninge, der ind imellem kan vejlede dig.
Det er også en måde at lære på, som er bedst når man er kommet ud over begynderniveau, men den kan godt lade sig gøre på begynderniveau. Jeg vil anbefale dig hæfterne Spil Bare Løs  af Ebbe Nielsen på Tingluti forlag - men pas lige på du ikke kommer til at købe guitarversionen! I disse hæfter kan du lære at spille og ledsage de første lette sange med dit klaver.
En anden fremragende bog til selvstudium er Keyboard for begyndere. Se også: Hvad vil du bruge klaveret til?
Fremgangsmåde for klaverbegyndere
Hvad kan gå galt
Husk: daglig øvelse er nøgleordet, når man lærer at spille. Et kvarters øvelse hver dag giver mere end flere timer en gang om ugen.

Kast dig ud i det, og god fornøjelse.
Nogen spørgsmål? Prøv at finde dem under Oftest stillede spørgsmål.

Tre dages klaverfest

Over tre dage i Tivolis Koncertsal gav en flok dygtige unge mennesker fra Musikkonservatoriet en opvisning i, hvad det klassiske klaver kan. Det var sandelig ikke småting. Vi var endda ude i hjørner, som sjældent høres, som musik for to klaverer, firhændig klaver sågar sekshændig.

Wienerklassisk aften

Første aften bød på wienerklassik af Mozart og Schubert. De to unge herrer Aleksander McKenzie og Magnus Fryklund havde klædt sig i tøj fra Mozarts tid og kom ind og bukkede for hinanden inden de satte sig ved de to flygler og gav en sonate af Mozart for to klaverer. Her manglede de bare lige de pudrede parykker. De udførte sonaten med vældig timing og sikkerhed. Så fik vi ellers en koncertsats ved Daniel Beskow ledsaget af strygekvartet i stedet for symfoniorkester, Marie Louise Bodendorff, Galya Kolarova og Linda Dahl Laursen gav Liszt-bearbejdninger af Don Juan og nogle Schubert-lieder og vi fik firhændig musik af Schubert, sågar millitærmarchen for to firhændige klaverer. Alt i alt en aften, hvor ånden fra det klassiske Wien svævede over koncertsalen.

Amerikansk aften

Anden aften bød på amerikanske komponister, som skal forstås som kontinentet Amerika, og ikke landet USA alene. Vi fik så musik fra Staterne ved Gershwin og Bernstein. Fra den første variationer over hans sang I Got Rhytm og fra den sidste dansenumrene fra West Side Story, begge er eksempler fra kæmpelandet på, at grænserne mellem kunstmusik og populærmusik kan være flydende, især når nogle af komponisterne laver både og. Ellers var vi i Argentina med Astor Piazzolla og Ginastera og i Mexico med Darius Milhaud. Samtlige medvirkende klarede det med en rytmisk fornemmelse, som er en meget stor del af forudsætningen for disse i klassisk sammenhæng særprægede komponister og klarede fint at abstrahere fra et par hæmningsløse tilskuere, der fra de forreste rækker kom med nogle højlydte bemærkninger.

Russisk aften

Sidste aften bød så på russisk musik. Efter den amerikanske aften var det interessant at sammenligne de to landes forskellige tonesprog. Hvor det fra Amerika er præget af rytmer, så har russerne en særpræget harmonik. Vi fik Stravinskij, hvis særprægede harmonier ikke fornægter sig selv, Sjostakovij, Rachmaninoff, Kasputin og Schnitkke, den sidste var med en sekshændig hyldest til de store russiske komponister. Meget af det var for to klaverer og firhændig, der var lige etuder af Rachmaninoff for kun et klaver med to hænder.
Alt i alt var det fremført af dygtige unge mennesker, som man glæder sig til at høre mere til i fremtiden.

Musikteori - nyttig viden eller volapyk?

Det er ikke kun nybegyndere, der stiller overskriftens spørgsmål, det kommer også fra nogen, der har været i gang i kortere eller længere tid.

Lidt erfaringer fra undervisning.

I min egen undervisning har jeg oplevet at få spørgsmål, der er relateret til musikteorien, det stilles på begynderhold især af nogen, der har spillet et andet instrument før. Både jeg selv og andre lærere svarer efter bedste evne, vi kender godt svarene. Det vanskelige kan være at forklare det, så begyndere kan fatte det, især begyndere, der ikke har spillet noget andet instrument før.
Her er det at mange står af og fristes til at besvare overskriftens spørgsmål med: volapyk!

Kan vi ikke bare spille løs på klaveret?

Holdningen er ofte, at man behøver da ikke al den tørre viden, kan man ikke bare spille?
Jeg vil svare ja til sidste sætning,  især i starten må det være sådan. Måske forstår du ikke i starten, hvorfor det hedder dur, hvorfor man bruger to sorte tangenter til D-dur o. l., men tænk ikke for meget over det i den fase, bare godtag det og lær melodierne.
Sagt med et billede: når du finder vej ved hjælp af et kort, så tænker du ikke over, hvorfor vejene har fået det navn de har eller hvorfor husene er bygget der hvor de er. Du godtager at vejene går der hvor de er. Når du er blevet kendt i kvarteret, så kan du begynde at finde ud af dets historie, hvordan gaderne opstod, og hvad fremtiden for kvarteret er.
Sådan må det at finde vej til at spille tages i starten - for den sags skyld også ved mange nye skridt, når man er blevet øvet i at spille.

Musikteorien som gavnlig viden.

Den anden side af sagen er, at musikteori kan være nyttig viden - i mange tilfælde endda nødvendig viden. Vi kommer længst på et musikinstrument med en vis forståelse - den kommer ikke på en dag, men spil løs også før forståelsen er kommet. Mange stopper, fordi de stirrer sig blinde på, hvad de ikke forstår - mit bedste råd er: glem det! Hvad du ikke fatter i dag, fatter du måske i morgen, og du kan spille løs før det.
Lad mig nævne nogen eksempler på, hvor musikteorien er nyttig:
Improviserede soloer. Er du en af dem, der vil dyrke improviseret solospil, som det kendes fra de rytmiske genrer, så er det absolut nødvendigt at kende skalaerne, og hvilke akkorder de hører til for at vide, hvad der går i de forskellige akkordskift. Ledsagelse af sang. Når man ledsager sang ved hjælp af akkordangivelser, så må man kende akkordernes opbygning.
Det var bare eksempler - jeg håber, at de viser, at musikteori i hvert fald ikke er ubrugelig. Især ikke hvis den suppleres med hørelære, hvor det suppleres med at man genkender de musikalske elementer.

Et lille slutord: forvent ikke, at instrumentalundervisning giver dybdegående indføring i musikteori. Ellers ville der slet ikke blive tid til at lære at spille. Musikteori i den forbindelse vil ofte være det rent og skært nødvendige. Er du interesseret i dybtgående indføring, så meld dig hellere på et musikteorihold på aftenskolen ved siden af din klaverundervisning eller læs en større bog om musikteori.
Dog må fordelen ved klaveret siges at være, at her får man ofte meget musikteori ind automatisk helt uden at det bliver for tungt.
Eller lær det fra denne her glimrende web-indføring: Musikipedia - Teori

Follow my blog with Bloglovin